Dame senior trænere


Dorthe Baunbæk

Træner for serie 1 damer

Aktiv spiller i klubben siden 1978. Har tilbragt de sidste aktive år på det evigt vindende Old Girls hold.

Jeg har været træner i Mejrup siden 1998, vil jeg tro. Jeg startede med nogle helt små piger og fulgte dem frem til U18. Flere af mine spillere fra dengang er nu at finde på Mejrups serie 1. Jeg har været assistenttræner og talenttræner i Team Viborg et par sæsoner, men er nu tilbage i Mejrup og stortrives med træningen af senior damer.

Jeg vil gerne udvikle hver enkelt spiller, så alle får en fornemmelse af, at det nytter at træne. Jeg vil gerne vinde kampe! Jeg vil gerne se, at spillerne smiler og udviser spilleglæde. Og så vil jeg gerne at alle trives i klubben. Og trives - det gør man bedst, hvis man får udfordringer, hvis man føler ejerskab for sit hold og sin klub, og hvis man samtidig har en flok kammerater, der – sammen med en – selv er stolte af at spille i den hvide MGU trøje.

Jeg har ingen træneruddannelse, men jeg har masser af erfaring, og mit hjerte brænder for pigefodbold. Det har jeg indtil nu kunnet klare mig med.

Ulla Pedersen

Målmandstræner og assistenttræner for serie 1 damer

Jeg har stort set altid spillet fodbold – i starten med en tennisbold på vejen og i skolegården, men siden fik jeg startet et hold op med et par piger fra klassen. Så pludselig var vi organiseret i en klub, og siden har jeg spillet i stort set alle de egne af landet, jeg har boet, hvor der kunne opdrives en klub med pigefodbold. Sidst her i Mejrup GU, hvor der heldigvis fortsat er nogle på min alder, der synes, det er dejligt at spille fodbold.

Jeg elsker fodbold – hele ideen i spillet, og den kærlighed til sporten har jeg meget lyst til at give videre til de spillere, jeg træner. Jeg oplevede det på efterskolen, hvor jeg trænede både piger og drenge, at glæden ved fremskridt i sit spil er vejen til kærlighed til spillet. Det har været en fornøjelse at møde nogle af spillerne ude i klubberne, efter de er stoppet på skolen. De bed på.

Efterskolelivet har ikke givet tid til at være træner i en klub, men efter jeg er stoppet som lærer, kan jeg nu give lidt i Mejrup GU. Og det er en fornøjelse. Spillerne er i niveau meget forskellige, men alle har noget at lære – og de klør virkelig på. Kærligheden til og glæden ved spillet er forhåbentlig intakt hos spillerne – i hvert fald føles det sådan.

Lars Olsen

Træner for serie 2 damer

Var igennem mange år aktiv, både som ungdoms- og seniorspiller i HB, primært på sekundaplan, men havde dog rigtigt mange gode oplevelser igennem alle år.

Startede trænergerningen i HB som 17-årig, som føl for diverse mesterholdstrænere, og har gennem tiden været så heldig at kunne følge udviklingen af mange af de spillere som senere kom til at præge danske fodbold, f.eks. Bo Hansen, Jesper Mikkelsen, Henrik Tønnesen, Jens Madsen og mange andre.

Flyttede senere til Ikast, hvor jeg gennem de seneste 10 år, har haft drenge-, Junior- og Ynglingemesterholdene.

Var sidste år med til at starte Team MTM u18 op, sammen med Ove Mølgaard fra Mejdal.

Min træneruddannelse består hovedsagelig af nogle gamle JBU-kurser fra 80-erne, men derudover en del egen erfaring, indhentet fra nogle af de bedste træningsmiljøer i Jylland, primært Ikast (FCM).

Mit primære mål er at være med til at få Dame/pigefodbolden til at blomstre igen her i området, og få udnyttet det kæmpe potentiale der er i MGU, både på seniorplan, men så afgjort også i ungdomsafdelingen.

Opdateringer


7.11.18Dame JS Trup Efteråret 2018
5.11.18U12 Drenge
24.10.18U15 Piger
7.10.18Dame S1 Trup Efteråret 2018
27.9.18Herrer senior. Old Boys. 2018
27.9.18Herrer senior
16.9.18U9 Piger
13.9.18Dame senior S1 2018
13.9.18Dame senior JS 2018
12.9.18Herrer senior S4 2018
Billedserier

Gallafest
Fotograf: Ulla Pedersen
Mejrup Fodbold  |  Elkjærvej 26, Mejrup  |  7500 Holstebro  |  97 41 09 20  |   mail@mejrup-fodbold.dk