Serie 2 herrer gammell


Storsejr i lokalopgør

Lørdag eftermiddag skulle sidste runde i serie 2  afvikles og selv om Mejrup havde udspillet deres chance for oprykning var det bestemt en kamp som det ikke var svært at sætte sig op til. Modstanderen var fra Måbjerg, og så vil man jo altid gerne vinde og de kunne med en sejr bringe sig foran os i tabellen, så det var bestem en kamp, der skulle vindes.
Bortset fra de første 5 minutter af første halvleg var der da også pænt styr på det, og der gik ikke mange minutter før vi havde den første store chance – MP blev sendt afsted med en friløber, men tabte desværre et skridt i løbet og fik ikke afsluttet. Det fik Heino Olesen til gengæld lidt senere. Den tidligere så målfarlige kantspiller har været inde i noget af en måltørke i dette efterår, og stod således kun notereret for en enkelt scoring, men for en gangs skyld røg bolden ikke til indkast på hans afslutning, men direkte ind i det nærmeste målhjørne – et flot mål der fordoblede den tidligere divisionsspillers sæsontotal. Første halvleg forløb eller med mange gode tiltag, men den sidste timing manglede i de afgørende situationer.

Anden halvleg startede som første sluttede – vi havde godt styr på spillet, men kom ikke frem til det helt store. Det blev der dog lavet om på i de sidste 20 minutter. Morten Pedersen, som kort forinden havde brændt en kæmpechance på godt oplæg fra Nichlas Hatfeldt, revancherede sig da han tæt under mål stod det rigtige sted og sikkert sendte bolden i rusen. 2-0 målet punkterede fuldstændig Måbjerg, og vi kunne pludselig det hele. Nicolai Thorngaard blev sendt afsted med en friløber og han scorede ”usvigelig sikkert” på måbjergs rutinerede keeper….eller var det et drop? Ja det tror jeg nok det var, men ind kom bolden og så tæller det jo.
Kort efter var det Lynet Kenneth Hundahl som var på spil. Han opfangede kvikt en ripost fra en Måbjergspiller og alene med målmanden svigtede han ikke – sikker scoring og dermed 4-0. Til sidst ville Mathias Pedersen også lige lege med. Han havde egentlig rigeligt med spilmuligheder, men valgte i stedet at sætte vristen til læderet, og det var en god beslutning for bolden strøg  lige op i det ene målhjørne – et rigtig godt langskud. De 5-0 blev slutresultatet og det var en fremragende måde at sætte punktum for en god sæson.
Kampen i tal
1-0 Heino Olesen
2-0 Morten Pedersen
3-0 Nicolai Thorngaard
4-0 Kenneth Hundahl
5-0 Mathias Pedersen

Kampens spiller blev Mathias Pedersen

Efter kampen var der afslutningsfest og ved den blev Kenneth Hundahl kåret til Årets Fighter, mens Christian Poulsen blev kåret som Årets Spiller efter en meget stabil indsats i målet.

Tak til alle spillere som har været med omkring holdet for en rigtigt god og spændende sæson og på gensyn den første weekend i februar, hvor bolden igen ruller i Mejrup

Sejr i Skjern

Næstsidste kamp i denne sæson var en svær udekamp mod Skjern. Dels havde Skjern inden kampen ikke tabt på hjemmebane og derudover havde de meget brug for 3 point i den tætte bundstrid som udspiller i rækken. Derfor forvendtede vi, at de ville komme med fuld gas og vildskab fra starten af, men det var heldigvis ikke tilfældet. Skjern virkede nærmest umotiverede og vi har sjældent fået så meget plads at spille på, og det udnyttede vi til et solidt spilovertag i 1. halvleg. Det ene gode angreb efter det andet bølgede frem mod Skjernmålet, men desværre var vi ikke så gode på den sidste aflevring, og lå den så godt var det den den sidste berøring inden afslutning som glippede. Heldigvis har vi folk som kan skabe noget på egen hånd. Nicklas Hatfeldt havde i dagens anledning fået chancen fra start og han skabte med sin råstyrke og uortodokse spillestil store problemer for Skjernforsvaret. Efter ca 20 minutter blev bolden spillet op til Hatfeldt som efter et par gode træk befandt sig tæt nok på mål til, at han kunne sætte højrefoden på bolden og iskoldt sende den op i det ene målhjørne til en smuk 1-0 scoring. Kort efter er Hatfeldt igen på spil og det var vidst kun dommeren som ikke kunne se, at der blev begået et klokkeklart straffespark da Hatfeldt i afslutningsøjeblikket blev sparket hårdt på støttebenet, men dommerens fløjte forblev tavs. Som sagt blev der spillet rigtig godt i første halvleg, Vi hang rigtig godt sammen i kæderne og erobrede ofte bolden højt på deres banehalvdel. Kort før pausen erobrede vi bolden helt ude ved hjørneflaget og Skjern lavede frispark. Mathias tog sig af frisparket og sendte en præcis bold ind i panden på en godt spillende Jonas Hølmkær ved bagerste stolpe. Han headede bolden på tværs til MP, som med brystkassen kunne dirrigere bolden det sidste stykke ind over stregen til 2-0.
Træneren var meget tilfreds i pausen og håbede at det gode spil ville fortsætte i anden halvleg… det gjorde det så bare ikke! Skjern kom ud med en helt anden indstilling til 2. halvleg, og det gjorde, at vi ikke længere havde så meget tid til at skille os af med bolden og så kom fejlene. Men selvom Skjern fik mere styr på det havde de dog svært ved at skabe det helt store chancer. Frank Poulsen og Morten Lorenzen styrede midterforsvaret med stor autoritet og på kanterne sled Jonas og Morten Flø både offensivt og deffensivt og vi skabte i løbet af anden halvleg også rigeligt med chancer til at lukke kampen. Blandt andet havde Heino Olesen en god afslutning på træværket, og selv ellers så træfsikre Kenneth Nuser Nielsen brændte i hel fri position. Med ca et kvarter igen fik vi dog den vigtige 3. scoring sat ind. Efter et godt rush af Hatfeldt på højrekanten blev bolden spillet fladt tilbage til Mathias, som for en gangs skyld bruge indersiden og sendte bolden sikkert i mål ude ved den ene stolpe.
Herefter faldt Skjern noget sammen og vi havde godt styr på det lige indtil der manglede 4 minutter af den ordinære spilletid – så fik Skjern reduceret til 3-1 og så gik der fuldstændig gummiben i den. Alle valgte nærmest på samme tid, at tage hovedet under armen og spille de sidste minutter på den måde. Det kommer der naturligvis ikke ret meget godt ud af og med et par minutter igen fik Skjern minsandten scoret endnu et mål! Så var der nerver på det sidste stykke tid og havde det ikke været for en pragtredning af Christian i målet og en uskarp Skjernspiller kunne det godt have endt med en pointdeling, men heldigvis overlevede vi det sidste stormangreb og kunne sætte endnu 3 point på kontoen. Desværre er den sidste teoretiske mulighed for oprykning forduftet nu, men i stedet skal vi nu i den sidste kamp ud en direkte duel om 3. pladsen i rækken mod ingen ringere end Måbjerg, så der bliver nok ingen problemer med at sætte holdet op til den sidste kamp som spilles på lørdag kl 13.30.

Kampen i tal

0-1 Nicklas Hatfeldt
0-2 MP
0-3 Mathias Pedersen
1-3
2-3

Kampens spiller blev Jonas Hølmkær

Endelig 3 point

Endelig kom den sejr vi så længe havde tørstet efter. Spjald blev sendt hjem med et 3-2 nederlag og dermed også det endelige farvel for Spjald til livet i den prestigefyldte serie 2 liga. Det skulle dog holde hårdt at få den sejr i hus, men en sidstesekundsscoring af Kenneth ”Lynet” Hundahl sendte sejren til Mejrup.
Fra kampens start så det dog mest ud til, at det var Spjald der higede efter efter sejren. De vandt de fleste nærkampe, og vi lavede talrige personlige fejl, som flere gange skabte farlige situationer foran vores mål. Spjalds første mål var dog et af de mere spektakulære, idet målet blev scoret på det man som barn kaldte ”en højder”. Godt hjulpet af vinden blev bolden fra Spjaldkeeperen med høj fart sparket ned mod Christian Poulsen i målet, og han blev så overrasket over boldens fart og opspring, at han kom på mellemhånd og bolden kunne så uhindret sejle det sidste stykke i mål. Ingen på stadion havde vidst været vidne til sådan en scoring før, men så har vi også prøvet det!
Efter føringsmålet kom vi lidt bedre med i kampen. Specielt i højre side blev der kombineret godt og Nicolai Thorngaard var gennem hele kampen en konstant trussel med gode udfordringer og skarpe indlæg. Det var dog Mathias Pedersen, som stod for det udlignende mål. Efter godt kombinationsspil tæt på feltet viste Mathias køligt overblik, da han efter en sparkefinte sikkert satte bolden i kassen med venstreskøjten uden chance for Spjalds målfarlige keeper.
Kort efter udnyttede vi en fejl i Spjaldforsvaret. Den fejl sendte Kenneth Nuser Nielsen alene med målmanden, og heldigvis ved vi, at når han er en mod en med en målmand, så er der sikker kasse og det var der selvfølgelig også denne gang.
Så troede de fleste nok at vi ville køre Spjald over, men det skete bestemt ikke. Vi begyndte igen at slappe lidt af, og det gav god plads til Spjald, som dog manglede skarpheden i de afgørende situationer, men det kunne vi jo som de gæstfrie værter vi er, jo lige hjælpe dem lidt med, så uheldigvis fik Morten Lorenzen sidste fod på et indlæg og dermed scorede vi det 3. selvmål mod Spjald i denne turnering!
2. halvleg blev en noget rodet affære – vi fik mere fat i spillet, men hele tiden lurede Spjald på at køre hurtige kontraer. Vores klart største chance i 2. halvleg stod Kenneth Nuser Nielsen for, da han efter et godt indlæg fra Nicolai Thorngaard helt blank foran mål formåede at heade ved siden af. Derudover havde vi flere gode tiltag til chancer, men skarpheden manglede i de sidste afgørende aktioner. Derfor havde begge hold nok indstillet på en ubrugelig pointdeling, men heldigvis ville Lynet det anderledes, så langt inde i dommerens tillægsstid tog han et af sine vanlige rush op ad venstreflanken, og efter et par gode træk ind i banen sendte han bolden over i lang hjørne uden chance for keeperen. Stor var jublen med udsigten til den længe ventede sejr, men utrolig nok var vi lige ved at smide det hele på gulvet, for på få sekunder havde Spjald broderet sig igennem vores hold, og en Spjaldspiller var helt alene med Christian. Heldigvis skød han i sidenettet og kort efter kunne vi løfte armene i vejret og nyde sejren.
Spillet denne lørdag var ikke prangende, men vi skal åbenbart spille lidt halvskidt for at få alle 3 point. Næste weekend skal der andre boller på suppen når vi skal møde Skjern, som kæmper en desperat kamp i bunden af rækken.

Kampen i tal:

0-1
1-1 Mathias Pedersen
2-1 Kenneth Nuser Nielsen
2-2
3-2 Kenneth "Lynet" Hundahl

Kampens spiller blev Kenneth Lynet Hundahl

Pointdeling igen - igen

Videbæk stod lørdag eftermiddag på menuen for Mejrup’s bedste herrehold og endnu en gang var vejrguderne i godt humør for det var fantastisk vejr til at spille fodbold i. Sidst vi mødte Videbæk smed vi sejren væk i de sidste minutter, så vi følte lidt, at vi havde revanche til gode, og skulle vi fortsat snakke med om oprykning, var det også kun 3 point, der kunne bruges.
Første halvleg blev spillet i højt tempo og det var tydeligt at mærke, at begge hold havde noget at spille for – der blev gået til den i nærkampene og der var bid i tacklingerne. Vi havde ret godt styr på spillet og havde da også adskillige muligheder som burde have givet mål. Morten Flø var kravlet op af skyttegraven og ud på højre back, og han sendte midtvejs i 1 halvleg et missil afsted mod Videbækmålet, men en velspillende Videbækkeeper fik bokset bolden over mål – havde han prøvet at gribe den, var han blevet skudt med ind i mål for der var drøn på. Heino Olesen havde også et kvalificeret forsøg fra distancen, men endnu engang var keeperen i vejen og derudover var Lynet Hundahl og MP tæt på med afslutninger tæt på mål efter indlæg.
Målet til 1-0 faldt også efter et indlæg. Bolden blev spillet dybt til MP som ud af øjenkrogen så at Kenneth Nuser Nielsen, stod fri på kanten af feltet, så bolden blev spillet fladt tilbage og når først Kenneth kommer ind på den afstand af målet svigter han ikke – sikker scoring til 1-0. Sidst i halvlegen kom Videbæk lidt mere med i kampen, uden det dog gav anledning til de helt store chancer.
I 2. halvleg faldt tempoet en smule og vi overlod mere eller mindre ubevidst noget af initiativet til Videbæk. Stadig havde Frank Poulsen og Morten Lorenzen i det centrale forsvar dog godt fat i deres angribere, så det løb oftest ud i sandet og det gav gode chancer for kontraangreb, men desværre uden flere mål til følge. Ca midtvejs i 2. halvleg blev vi dog fanget på hælene og Videbæks driblestærke kantspiller fik lov til at drible helt ind i feltet inden der blev grebet ind. Desværre var det med ulovlige midler, og dommeren pegede omgående på pletten. Heldigvis har vi i Christian Poulsen en klassekeeper, og som en anden Henry From fik han viftet det ellers udemærkede spark over mål – endda uden at sætte tyggegummi på stolpen!! Dermed levede vi stadig i kampen og man kunne efterhånden mærke, at trætheden begyndte at indfinde sig hos Videbækholdet. Ca 10 min før tid fik de dog tilkæmpet sig et friskark lidt uden for feltet i venstre side – bolden blev sendt mod bagerste stolpe, hvor Christian var på vej hen for at bokse væk, men lige inden  bolden nåede frem, løb en Videbæk mand ind i ham og lavede en Bakero på ham, så bolden uhindret kunne snige sig ind i venstre side af målet. Utrolig ærgeligt, at den unge og meget nærtagende dommer ikke kunne se et frispark, når det er så tydeligt.
På trods af denne kolde dukkert gav vi ikke op og i de sidste 10 minutter havde vi rigeligt med chancer til at afgøre kampen, men bolden ville ikke det sidste stykke over stregen. Til sidst blev vi ramt af en 10 minutters udvisning, da en ellers særdeles velspillende Mathias Pedersen kom for sent i en tackling, så kampen endte altså 1-1. Et resultat ingen af holdene kunne bruge til ret meget, da HB vandt en sikker sejr i Spjald og dermed bragte sig tæt på oprykning.
Vi er ved at være godt trætte af at spille uafgjort og trænger i den grad til en sejr. Den håber vi kommer når rækkens bundprop Spjald kommer på besøg på Eurocon Arena  på næste lørdag.
Kampen i tal:

1-0 Kenneth Nuser Nielsen
1-1

Kampens spiller: Mathias Pedersen


2-2 mod Idom

Søndag lidt over middag tittede solen endelig frem og smed sine varme stråler ned over stadion i Idom, hvor dagens lokalopgør i serie 2 skulle spilles. Banen var helt perfekt – vejret var fantastisk og der blev da også disket op med en god fodboldkamp denne søndag eftermiddag. Efter sidste weekends ærgelige nederlag mod HB var oprykningsdrømmene lagt på hylden og fokus var i stedet rettet mod at slutte godt af – gerne med 15 point i de sidste 5 kampe.
Kampen startede livligt. Allerede efter et par minutter slap MP fri efter et forsvarkiks, men desværre fik vi ikke noget ud af den halve chance. Mejrup havde bolden mest, da Idom havde valgt en defensiv organisation, så vi fik lov til at spille bolden rundt i bagkæden og blev først presset på bolden omkring midten, men heldigvis var der god bevægelse i de offensive spillere og det gav flere pæne opspil uden det dog gav de helt store chancer. Ca midt i halvlegen kom de første mål. Efter godt opspil i højresiden sendte Morten Nielsen et indlæg ind mod mål – undervejs blev bolden rettet af og det gjorde, at den lå perfekt for MP ved forreste stolpe, som køligt sparkede bolden ind i lang hjørne.
I de følgende minutter havde vi et godt overtag og det lå ligesom i luften, at vi skulle have en kasse til. Kenneth Lynet Hundahl fik da også serveret en friløber, men desværre skød han lige på keeperen og så skete det der bare ikke måtte ske. Frank Poulsen fik ikke sparket en lang bold fra Idom væk og så var det ligepludselig 2 mod 1 og det udnyttede Idoms venstrekant sikkert til at bringe balance i regnskabet. Kort tid efter var endnu en personlig fejl skyld i en chance. Heino Olesens tværaflevering blev opfanget på midten og så gik det lynhurtigt ned mod Mejrupmålet, hvor Idoms Jens Fredriksen kunne sætte pandebrasken på et godt indlæg fra venstre side og sende læderet i mål.
Undervejs i halvlegen blev MP skadet og blev erstattet af Kenneth Nuser Nielsen. På trods af de 2 ærgerlige scoringer imod os fortsatte vi med at være spilstyrende resten af halvlegen og der var mange positive ting at tage med ud til 2. halvleg.
Vi startede dog lidt sløjt i 2. halvleg og Idom kom for en stund bedre med i kampen, men efterhånden som halvlegen skred frem steg arbejdsraseriet hos os, mens man efterhånden kunne mærke at flere af Idoms spillere var ved at køre flade. Især fløjspillet i venstre side kørte rigtig godt, og der var mange gode aktioner fra Morten Nielsen og Jonas Hølmkær, som begge kom meget til baglinien. Desværre fik vi ikke altid sendt den sidste aflevering ind over, så derfor gav det ikke de helt store åbne chancer. Flere gange valgte de at sende bolden fladt tilbage i feltet og det var da også en sådan aflevering som skabte chancen til det udlignende mål. Morten Nielsen lagde bolden til rette for Heino, som svingede venstrekotteletten, men sigtekornet var vist slået løs, for han snittede knap bolden. Det havde Kenneth Lynet heldigvis regnet ud, og han var over bolden hurtigt og efter et enkelt træk, sendte han med et hårdt spark bolden sikkert i mål til udligning – et fremragende mål.
Herefter var der lagt op til at vi skulle frem og score endnu en kasse. Målet kom desværre ikke selvom vi lagde et tungt pres på Idom, som dog kæmpede godt for at holde fast i det point de havde, så slutresultatet blev 2-2.
Lidt ironisk, at vi nu har spillet vore 2 bedste kampe i efteråret, men kun fået et point, for der var absolut tale om en godkendt indsats. Hvad kan det ikke ende med den dag vi både spiller godt og er effektive foran mål?! Forhåbentlig kommer det i næste weekends kamp mod Videbæk på Eurocon Arena.

Kampen i tal:

1-0 Morten Pedersen
1-1
1-2
2-2 Kenneth Lynet Hundahl

Kampens spiller. Morten Nielsen og Jonas Hølmkær fik begge 5 stemmer, så derfor gik æren til den yngste og det er Morten Nielsen.

Smerteligt nederlag i topkamp

Lørdag eftermiddag var der dækket op til topkamp på Eurocon Arena. Gæster fra HB og Mejrup skulle afgøre om der skulle være spænding i rækken til det sidste eller om HB ville tage det sidste skridt væk i toppen og bringe sig 5 point foran.
Eurocon Arena har aldrig været bedre end den er lige nu, så der var forhåbninger om en rigtíg pæn omgang fodbold. Det blev også en god fodboldkamp, og jeg er sikker på at de fleste af de mange tilskuere, som var på lægterne denne lørdag eftermiddag, følte sig godt underholdt. Desværre kan vi ikke være tilfredse med cifrene som stod på resultattavlen efter kampen.
1 halvleg blev en livlig affære. HB gav os god plads til at spille bolden rundt og specielt på kanterne var der god plads, når spillet blev vendt fra den ene til den anden side. Desværre var effektiviteten, som her i efteråret har været et af vores kendetegn, ikke i højsædet i denne kamp og de chancer der opstod blev brændt. Blandt andet var Morten Nielsen alene igennem, men afslutningen røg en tur i sidenettet og Kenneth Hundahl havde også en stor chance efter hjørne uden, at det gav scoring. Hver gang HB var farlige, var det på venstrekanten, hvor tidligere superligaspiller Claus Kjærgaard havde flere gode indlæg. Det blev dog aldrig til de helt store chancer til HB i første halvleg, som endte uden scoring til nogle af holdene.

2 halvleg startede som første halvleg. Vi havde pænt godt styr på spillet og kombinerede fint, men det gav dog ikke de helt åbne chancer og så skete det som ofte sker, når et hold presser. På den første chance i 2. halvleg bringer HB sig foran og kort tid efter straffer de os endnu engang i en situation hvor vi ikke er i balance i forsvaret. Så er det op ad bakke,  men vi bliver dog ved med at lægge pres på HB for at fremtvinge en scoring. Den kommer da også med ca 5 minutter igen, da Morten Pedersen sender et godt indlæg ind i hovedet på indskiftede Nichlas Hatfeldt, som smukt dirrigerer bolden i mål. Så skulle der for alvor presses på for en udligning og det var også meget tæt på at ske, men Kenneth Hundahl måtte se sit langskud prelle af på overliggeren og derudover var Heino Olesen tæt på uden det gav pote.
Til sidst fik HB scoret endnu engang, så kampen endte altså med et nederlag på 3-1. Lidt ironisk, at vi nok spiller vores bedste kamp i denne sæson, uden at vinde, men skarpheden manglede og den skal naturligvis være der, hvis man vil vinde en topkamp. Nu må vi bruge de sidste 5 kampe på at sikre os 2. pladsen i rækken, så vi også resultatmæssigt kan se, at vi udvikler os.
Kampen i tal

0-1
0-2
1-2  Nichlas Hatfeldt
1-3

Kampens spiller: Michael Bang

Endnu et point

Efter HB’s overbevisende sejr mod Skjern torsdag aften var der lagt pres på Mejrup’s tropper for at holde trit i toppen i denne særdeles tætte serie 2 række. SHN Ulfborg lagde græstæppe til kampen, som blev spillet lørdag eftermiddag i flot efterårsvejr.
Der var til kampen indløbet adskillige afbud, og det betød blandt andet, at der var debut i målet til Mogens Andersen, som blev købt ind som gardering for Christian Poulsen i det seneste transfervindue. Men det var nu ikke nogen svækkelse, for Mogens Andersen spillede en god kamp og var sikker i sine indgreb. 1 halvleg var en chancefattig en af slagsen – Ulfborg satsede på lange bolde frem mod deres høje angriber og det voldte i starten vores forsvar problemer, men efterhånden fik den nye midterakse Frank, Hvam!! styr på det og det betød, at vi fik bedre styr på spillet. Cirka midtvejs i første halvleg faldt det første mål. Efter pænt opspil i venstre side, sendte Heino Olesen med en perfekt stikning i dybden mellem midterforsvar og back, den aldrende træner afsted og på trods af alder, nåede han at prikke bolden før målmanden kom susende. Han nåede kun benene og dermed straffe til Mejrup. Det scorede Kenneth Nuser Nielsen på med vanlig sikkerhed og dermed Mejrupføring 1-0

Ca 10 min før pausen var assistenttræner Heino Olesen efterhånden så utilfreds med dommerens kendelser, at han måtte lufte sit gebrokne Harboøredansk. Dommeren var åbenbart ikke i perlehumør for han tøvede ikke med at vise ham ostemaden og dermed skulle der arbejdes endnu hårdere indtil pausen. Det var nu nærmest som om, at vi fik bedre fat om spillet da vi kom en i undertal, og der var da også optimisme at spore frem mod 2 halvleg.

Desværre kom vi som så ofte før ikke for godt i gang i anden halvleg. Ulfborg kom længere og længere frem på banen og vi kom til at stå for lavt og for langt fra dem. Det så dog ikke ud til, at Ulfborg skulle få bolden i kassen denne dag, for de fleste forsøg ramte så langt ved siden af, at Mogens kom tilbage med sand og tang på støvlerne, når han havde hentet bolden.
Ca midt i halvlegen var der dog desværre en Ulfborgspiller, som ramte den lige i r….. Bolden blev ikke clearet ordentligt og så valgte han at hamre bolden helt op i det ene målhjørne – flot mål, men ærgeligt. Der skulle dog ikke gå ret lang tid før Mejrup var i front igen. Et indkast blev taget hurtigt i venstre side og herefter blev Jonas Hølmkær sendt afsted til baglinien. Han sendte et perfekt indlæg ind til Morten Pedersen, som med stor elegance sendte bolden utageligt i kassen til 2-1 føring. Herefter fulgte en god periode for Mejrup, uden at det dog udmøntede sig i de store chancer, men desværre overlod vi igen initiativet til Ulfborg, som pressede os længere og længere tilbage på banen. Det gav desværre endnu en langskudmulighed kort før tid og den blev udnyttet til endnu et flot mål, som sad helt op ad den ene stolpe. En meget kold spand vand at få i hovedet så kort tid før slutfløjt.
Der blev ikke scoret mere i den kamp selvom Tordenstøvle var tæt på med en halvflugter i de døende sekunder. Altså endnu et uafgjort resultat og dermed er der pres på os inden det meget vigtige opgør på næste lørdag mod HB, hvor vi med en sejr kan bringe os i spidsen af kredsen, mens et nederlag mere eller mindre sender oprykningspladsen i hænderne på HB’s aldrende divisionslegender. Kampen spilles kl 15 og vi får brug for al den støtte vi kan få, så mød op på Eurocon Arena på lørdag

Kampen i tal:

0-1 Kenneth Nuser Nielsen
1-1
1-2 Morten Pedersen
2-2

Kampens spiller: Jonas og Mogens med hver 5 stemmer

Pointdeling i lokalopgør

Med HB’s pointtab tidligere på dagen skulle alt sættes ind på at erobre førstepladsen i rækken mod Måbjerg, som lagde græs til dagens lokalopgør i serie 2. Det skulle dog vise sig at blive en svær opgave mod formstærke Måbjerg, som bestemt ikke havde tænkt sig at gøre det let for os. Det startede ellers ganske fint – vi var klar fra start og havde  godt styr på spillet. Det gav efter kort tid en chance til Kenneth Nuser Nielsen, som fikst prikkede bolden forbi en Måbjergforsvarer, men idet han skulle til at afslutte slog måbjergspilleren over på brydning og rev Kenneth omkuld med en tackling i hovedhøjde. Ubegribeligt forblev dommerens fløjte tavs, mens Kenneth kunne hygge sig med at drikke sit eget blod for en stund.
Efterhånden som halvlegen skred frem blev vi mere og mere passive i vores presspil og Måbjerg overtog initiativet i kampen. Ca midtvejs i halvlegen faldt det første mål. Et langt udspark bliver ikke clearet ordentligt væk og det betyder at Måbjerg kan spille bolden dybt til en helt fri Måbjergspiller, som siger tak og sikkert banker bolden i kassen. Resten af halvlegen var nok noget af det ringeste vi har præsteret, men heldigvis formåede Måbjerg ikke at udnytte spilovertaget og der blev ikke scoret mere i første halvleg.
I anden halvleg kom vi efterhånden lidt bedre ind i kampen og vi formåede at få presset spillet lidt længere op på deres banehalvdel. Det kneb dog stadig med at holde fast i spillet, så de gange vi var farlige var når vi fik bolden ud på kanten og fik lavet et ordentligt indlæg – det gav muligheder, men ikke åbne kæmpechancer. Heldigvis skal vi lige i tiden ikke bruge ret mange chancer for at score vores mål, og således heller ikke i dag. Efter sjældent godt kombinationsspil på midten finder Mathias med en dyb stikning tilbagevendte Heino Olesen, som alene med målmanden usvigelig sikkert sender bolden i kassen til 1-1. Så var der fornyet optimisme at spore, og der blev kæmpet godt det sidste stykke tid, men desværre gav det kun nogle halve chancer, mens Måbjerg hele tiden var farlige på kontraer, og havde det ikke været for en igen velspillende Christian Poulsen i målet kunne det sagtens være endt med et nederlag. Alt i alt vel et nogenlunde retfærdigt resultat og meget positivt, at vi igen sætter point på kontoen, på en dag som ikke vil blive husket for sprudlende champagnebold. Vi satser på, at det kommer på lørdag, når vi skal et lille smut mod vest til Ulfborg…

Kampen i tal:

1-0
1-1 Heino Olesen

Kampens spiller: Christian Poulsen

Skidt spil, men 3 point

Efter ønske fra Skjern var dagens kamp rykket frem fra den oprindelige dato på lørdag til torsdag aften. Da der var mange hold i kamp betød det, at kampen blev afviklet på bane 3, hvor vi tidligere har straffet hold i serie 2. Banen var såmænd ganske nydelig, men det kan man ikke ligefrem kalde det spil som Mejrup diskede op med mod Skjern, som hører til i den tunge ende af tabellen. Skjern gik fra kampens start ind og tog styring og det var bestemt ikke nemt at se, at det var top mod bund. Selvom de havde meget af spillet kom de dog ikke til de helt store chancer i første halvleg, dog lige med undtagelse af en fantastisk halvflugter som ramte trekantsammenføjningen og derefter sprang i spil igen. Skjern appelerede for mål, men der var ingen der rigtig havde chance for at nå at se om den var inde, for den havde fart på!!

Efterhånden som halvlegen skred frem kom vi en smule bedre ind i kampen og efter ca 25 minutters spil kom vi foran. Martin Hvam sparkede bolden dybt i banen - egentlig uden adresse, men Morten Nielsen og Mathias "tøj" Pedersen bestemte sig for at presse på bolden, da Skjerns forsvarspillere tøvede en smule. De resulterede i, at bolden blev sparket lige ind på Mathias og fra hans ben lige ind til knivskarpe Morten Pedersen, som ikke havde besvær med at sætte bolden i kassen til en noget ufortjent 1-0 føring.

Ud over 1-0 målet var det småt med chancer til Mejrup - måske lige bortset fra et fantastisk langskudsriv fra Tordenstøvle, men uheldigvis var overliggeren i vejen, som heldigvis holdt til den hårde medfart.

I pausen blev vi enige om at starten forfra og forsøge at få det spil til at køre som vi gerne ville, men det kan man ikke ligefrem sige, at der lykkedes særlig godt. Vi forsøgte os ellers med mere boldfaste spillere som Thomasberg og Kenneth Nuser Nielsen, men det var fortsat svært for os at holde fast i bolden og få noget etableret spil i gang. Heldigvis har vi fået en nyt våben i arsenalet, som vi kan trække frem, når vi har brug for det: Hjørnesparkene. lige nu sidder de lige i skabet: Om det er fordi det er Morten Nielsen, der sparker nu skal være usagt, men ikke desto mindre sendte han en perfekt bold ind til Morten P, som sikkert kunne sætte pandebrasken på og gøre det til 2-0

Efter scoringen var det tydeligt at Skjern slog lidt op i banen og vi fik lidt bedre fat i spillet. Det lykkedes os at få brudt deres opspil lidt højere oppe på banen og det gav flere chancer. Efter ca 35 minutter fik vi endnu engang brudt et Skjernopspil. Bolden havnede for fødderne af Peter Tordenstøvle Gade, som resolut tog sagen i egen hånd og i høj fart driblede ned mod Skjernmålet. Lidt uforståeligt valgte Skjernforsvaret at dække alle andre end Tordenstøvle op, men istedet for at skyde igennem valgte han med ren Messielegance at lobbe bolden over Skjernkeeperen til 3-0. Et nydeligt mål

Det sidste mål blev scoret på straffe begået mod Morten P, som klart blev fældet efter et godt træk op i banen. Heldigvis var vores sædvanlige straffesparksskytte Kenneth Nuser Nielsen kommet på banen, så der var ingen tvivl om, hvem der skulle sparke. Bolden gik da også i mål, men det kan vist ikke komme på top 10 over de bedste mål han har lavet karrieren, for det var ikke meget der manglede i at målmanden havde reddet den. Men målet tæller og det gør resultatet også og det betyder at vi nu indtager den øjeblikkelige førsteplads i puljen. Næste kamp er lokalderby mod Måbjerg og der er ingen tvivl om, at det bliver endnu en tæt kamp, men forhåbentlig kan vi sætte endnu 3 point på kontoen...

Kampen I tal:
1-0 Morten Pedersen
2-0 Morten Pedersen
3-0 Peter Tordenstøvle Gade
4-0 Kenneth Nuser Nielsen

Kampens spiller

Christian Poulsen

Mejrup scorer 7 mål i 5-2 sejr!

På en smuk sensommeraften på Spjald Stadion skulle Mejrup’s bedste herrehold forsøge at holde trit med toppen i den meget lige serie 2 række. Dagen forinden havde HB mistet point for første gang, så det var en gylden mulighed for det jagtende felt at bringe sig tæt på toppen.
Det så også ud til at Mejrup havde vilje bag ordene, for vi satte os på begivenhederne fra start af – spillet flød og chancer opstod. Efter ca 10 minutter kom det første mål. Bolden blev spillet godt rundt og havnede til sidst hos Nicolai Thorngaard, som resolut sendte et lumsk skud afsted mod Spjaldkeeperen, der ikke kunne holde skuddet. Det opfattede en storspillende MP, som var over bolden som et billigt jakkesæt og med ydersiden satte bolden i mål – en rigtig god start.

Herefter fulgte en periode, hvor det var Spjald, der sad på kampen. De kom til flere indlæg uden de dog blev rigtig farlige. Spjald’s taktik var tydeligvis at spille lange bolde op til deres store robuste angriber, men i det meste af kampen havde vi godt styr på det. I forbindelse med det pres de lagde på os var det så uheldigt, at et indlæg strejfede Martin Hvam og derefter snød målmand Christian Poulsen til udligning 1-1. Herefter fik vi bedre fat i kampen igen og specielt fløjspillet fungerede rigtig godt. Der skulle dog en opspilsfejl til før vi igen kunne sætte trumf på. Bolden blev opsnappet af vore angribere og efter lidt ping-pong landede bolden hos Lynet som alene med målmanden sikkert bragte os foran med 2-1. Resten af første halvleg havde vi godt styr på det, og der var tilfredshed at spore fra Ricardo på sidelinien.

I 2. halvleg skulle de så bare køres over, men det kom desværre ikke til at ske…i hvert fald ikke den første halve time. Vi var slet ikke i stand til at holde på bolden og det gjorde, at vi hele tiden var under pres. Spjald satsede som i 1. halvleg på indlæg og lange bolde mod deres store angriber, og den taktik gav flere store muligheder, men heldigvis havde Spjald på denne aften ikke skarpheden. Det havde Mejrup til gengæld i begge ender og Morten Lorenzen  ville ikke stå tilbage for sin forsvarskollega og gjorde det med et nydeligt hovedsstød til 2-2 ca midt i halvlegen. Så var det lidt op ad bakke, men heldigvis viste Mejrupholdet stor moral og stille og roligt fik vi arbejdet os ind i kampen igen. Det gav blandt andet et hjørnespark, som Morten Nielsen tog sig af. Han sende bolden godt ind til Martin ”Bonechrusher” Hvam som med et perfekt timet hovedstød sendte bolden i kassen til en forløsende 3-2 føring. Folk i Spjald og omegn må ha troet at der var en elg i brunst i nærheden for det var nogenlunde sådan et brøl der kom fra Hvam da bolden var sendt i kassen

Herefter satsede Spjald hele butikken og det gav bedre plads til vore hurtige kontraer. På en sådan fandt MP med en perfekt aflevering Kennth Nuser Nielsen, og der svigtede den gamle målnæse ikke – sikker inderside og dermed 4-2. Så var kampen afgjort og det var tydeligt at mærke, at Spjald havde opbrugt de kræfter der var tilbage. Det gav os god plads på kanterne – blandt andet til Morten Flø, som med et perfekt indlæg til bagerste stolpe fandt en hel fri MP, der med største sikkerhed satte panden på og sendte bolden i mål til 5-2.
Kort efter lød dommerens fløjte for sidste gang og de 3 point var i posen – en fantastisk fornemmelse ovenpå sidste fredags lidt flade oplevelse i Videbæk. På torsdag gælder det Skjern på hjemmebane – jagten går ind på 3 nye point!

Kampen i tal:

0-1  Morten Pedersen (MP)
1-1  Own goal ved Martin Hvam
1-2 Lynet
2-2 Own goal ved Morten Lorenzen
2-3  Martin "Bonechrusher" Hvam
2-4 Kenneth Nuser Nielsen
2-5 Morten Pedersen (MP)

Kampens spiller: MP

Bittert pointtab i Videbæk

Fredag skulle vi op imod Videbæk som ikke er kommet alt for godt fra start med kun 1 point i 3 kampe, så der var lagt op til at vi skulle ind i en stime efter tirsdagens sikre sejr over Idom. Bang og Thomasberg havde ikke mulighed for at deltage, så der skulle endnu engang opfindes et nyt par til holdets maskinrum på midten. Lasse Weyhe var tilbage i startopstillingen, sammen med undertegnede og det var denne dynamiske duo, som skulle gøre arbejdet på midtbanen.

Fra kampens start var det dog Videbæk, som tog styring om kampen og vi havde meget svært ved at dæmme op for deres bevægelige angribere, som var gode til at søge i dybden mellem forsvar og midtbane. Det pres var sikkert også medvirkende til at Martin ”The Boneschruser” Hvam efter få minutter valgte at sparke bolden direkte op på sin egen arm og dommeren var ikke i tvivl – straffe. Det blev eksekveret sikkert og dermed var det lidt op ad bakke bagud med 1-0. Efter målet kom vi en lille smule bedre med i kampen, og vi fandt ud af at Videbæks defensiv var til at tale med, mens deres offensivspillere stadig voldte os problemer. Efter ca 20 minutter faldt det udlignende mål. Bolden blev opsnappet i venstre side – unge Nicolai Thorngaard laver et godt løber og trækker dermed et par Videbækspillere med sig. Det gir plads til Peter ”Tordenstøvle” Gade som lidt uden for feltet sender en kanonkugle mod mål. Målmanden, som vidst havde sine børnebørn med på lægterne, undervurderede hastigheden af skudet og troede han kunne gribe den, men bolden havde så meget fart på at den støg ud af hænderne på ham og ind i mål til en meget vigtig udligning.
Kort efter kommer vi på 2-1 da Kenneth ”Lynet” Hundahl efter et par gode træk udenfor feltet sender bolden mod langt hjørne uden chance for Videbækkeeperen. Et rigtig godt mål af den omskolede midtbanespiller, som i øvrigt spillede en rigtig god kamp. Spillet bølgede lidt frem og tilbage resten af halvlegen, men det skal dog retfærdigvis siges at det var Videbæk, som havde de største chancer uden dog at være rigtig skarpe på deres chancer.
2. halvleg blev en lidt rodet affære og desværre følte vi aldrig at vi fik helt greb om kampen. Heldigvis var Videbæk ikke særligt skarpe på de muligheder de havde, men det gjorde sig desværre også gældende for Mejrup, når vi en sjælden gang imellem fik lavet et godt kontraangreb. Tiden arbejdede dog for os og længe så det ud til at vi skulle liste 3 point med hjem i posen. Desværre var vi i slutfasen ikke kyniske nok. I stedet for at holde på bolden eller sparke den væk lavede vi risikable afleveringer, og det resulterede desværre i at Videbæk opsnappede en bold fra vores bagkæde, som blev sendt på tværs til en helt fri videbækspiller der uden problemer kunne vippe bolden i et tomt mål – utrolig bittert, når der kun var 2 minutter tilbage af kampen. Kampens største chance kom dog i de allersidste sekunder af kampen. Morten ”No Brakes” Nielsen tog en af sine karakteristiske ture på højrekanten og sluttede af med et perfekt indlæg til en helt fri Nicolai Thorngaard, som dog næste ikke fik ram på bolden. Bolden hoppede dog videre over til MP som få meter fra stregen ikke kunne finde plads mellem målmanden og en forsvarer til at få bolden ind. Så kampen endte 2-2. Vel nok et retfærdigt resultat mål på spil og chancer, men alligevel stod vi med en lidt tam smag i munden efterfølgende, når man fører så tæt på slutfløjtet
På fredag gælder det Spjald i den sidste aftenkamp, inden vi igen begynder at spille i weekenden – noget som vi glæder os til nu, da det er ved at længe siden vi har trænet kontinuerligt.
Kampen i tal:

1-0
1-1  Peter "Tordenstøvle" Gade
1-2  Kenneth "Lynet" Hundahl

Kampens spiller: Kenneth "Lynet" Hundahl"

Sejr og første clean sheet i serie 2

Efter det forsmædelige nederlag mod HB i torsdags var det tirsdag aften tid til at genrejse holdet i endnu et lokalopgør – denne gang mod nedrykkerne fra Idom. Det var inden kampen tydeligt at mærke, at spillerne var opsatte på at revanchere den tynde indsats forleden og det skulle så gå ud over Idom. På trods af den megen regn var det uindtagelige Fort Eurocon Arena blevet klar til kamp og så ved vi jo at der ligger 3 point og venter. Endnu har vi ikke sat så meget som 1 point til på Danmarks bedste hjemmebane.
Der er fuld gang i kampen fra begyndelsen. Idom virker meget opsatte på at få sæsonen første sejr, men det er dog Mejrup som først er farlige. Martin ”The Bonecrusher” Hvam finder med en lang bold MP, som ligenøjagtig får prikket bolden forbi Idom’s fremstormende keeper og han kan derefter trille bolden i et tomt mål til en drømmestart for Mejrup efter kun 2 minutter.

Så skulle man tro at kimen var lagt til et sandt Mejruppres, men desværre blev det mere og mere Idom, der satte sig på løjerne. Vi havde svært ved at holde fast i bolden og Idom var ved flere lejligheder tæt på at bringe balance i regnskabet, men heldigvis hev Christian et par gode redninger ud af ærmet, da det brændte allermest på. Allerede efter få minutter måtte assistenttræner Heino Olesen udgå efter en alt for sen tackling af en Idomspiller og det kunne Heinos glasankler ikke holde til. Det betød at unge Nicolaj Thorngaard blev kastet ind og man må sige, at den unge kantspiller gjorde et glimrende indhop. I første halvleg var han flere gange igennem over venstrekanten og på lægterne blev der talt om, at det var den bedste indskiftning træneren nogensinde havde gjort – pludselig var der speed på venstrekanten!!

Efterhånden som halvlegen skred frem kom vi bedre med i kampen uden at det dog var prangende. I 2. halvleg fik vi fra starten langt bedre styr på kampen. Vi begyndte at kombinere os igennem og fik udnyttet vores hurtige spillere på kanten. Det gav mange farlige situationer, men det var først da Nicolai thorngaard blev spillet fri i dybden, at det forløsnede 2-0 mål kom. Alene med målmanden svigtede Nicolai ikke og han sendte med det, ellers normalt halvkolde venstreben, bolden forbi en chanceløs Idomkeeper. Der blev efterhånden god plads til at spille bold på og efter godt kombinationsspil blev Kenneth ”Lynet” Hundahl sendt i dybden. En Idomforsvarer kaster sig ned og snitter bolden, hvorefter han tordner igennem Lynet og dommeren er ikke i tvivl og dømmer straffe, og da Idomspilleren var sidste mand takseredes det også til det røde kort.
Kenneth ”Nuser” Nielsen scorer sikkert og dermed er kampen reelt lukket. Vi udnytter dog den gode plads der efterhånden er, til at score endnu 2 gange. Først er den den gamle Idomdreng Michael Bang, som elegant lobber bolden over Idomkeeperen. Bang havde haft adskillige forkølede forsøg, men denne gang ramte han den helt perfekt. Til sidst gjorde Man of the Match Nicolai Thorngaard det til 5-0, da han alene med målmanden fik sparket bolden i mål. Resten af kampen koncentrerede vi os om at holde nullet – noget vi ikke har gjort i næsten et år, men en fantastisk følelse at det endelig lykkedes. Sidste gang vi gjorde det var naturligvis også på Eurocon Arena – hvor ellers!

Allerede på fredag skal vi ud efter 3 point igen når det gælder kampen mod Videbæk – nu skal vi vise, at vi kan være stabile flere kampe i træk og uden for det trygge rammer på Fortet.

Kampen i tal:
1-0 Morten Pedersen
2-0 Nicolai Thorngaard
3-0 Kenneth Nuser Nielsen
4-0 Michael Bang
5-0 Nicolai Thorngaard
Kampens spiller: Nicolai Thorngaard

Kamp til glemmebogen

Torsdag den 19. august kommer absolut ikke til at gå over i historiebøgerne, som en mindeværdig aften for Mejrup fodbold. Det der skulle have været 3 sikre point blev til noget af en ydmygelse på Idrætscenter Vest mod HB’s 3. hold. Holdet består af enkelte gamle divisionskæmper krydret med løbevillige unge spillere og man må sige at det var en yderst giftig cocktail i aftenens kamp.
Vores plan var at sætte os på spillet fra start, men den plan havde HB åbenbart også lavet for det var dem startede med at presse os i bund og allerede efter 2 minutter udmøntede det sig i den første scoring. HB fik lov til at kombinere sig igennem i højre side og til sidst kunne en HB spiller fra tæt hold banke bolden i kassen.
Vi forsøgte at arbejde os ind i kampen, men var ikke i stand til at holde på bolden, når vi endelig havde den, så for det meste var det os der var på boldjagt. Utallige gange blev bolden opsnappet af en HB-spiller, når vi lavede risikable afleveringer på tværs af banen og det skabte mange farlige situationer foran Mejrup målet. En enkelt gang måtte Martin ”bonecrusher” Hvam tage så hårde midler i brug for at stoppe en HB-spiller at dommeren takserede det til straffe. Det var Christian Poulsen i målet tæt på at tage, men ind røg den og dermed var vi bagud 2-0
I pausen var der bred enighed om at vi skulle være mere klar, hvis der skulle point på kontoen, men desværre blev det ikke meget bedre i 2. halvleg. Det var stadig HB der var ovenpå, mens vi hele tiden halsede lidt bagefter. Efter kort tid blev det 3-0, da vi ikke fik dækket ordentligt op ved et hjørnespark og senere blev det 4-0 ved tidligere superligaspiller Claus Kjærgaard. Vi var meget sjældne gæster nær HB’s mål, mens HB godt kunne have scoret et par gange mere, hvis det ikke var for en godt spillende Christian Poulsen, som hev adskillige klasseredninger ud af ærmet.
Vi må indrømme at Mejrup serie 2 denne aften havde en kollektiv off-day og det blev straffet mod en godtspillende HB-hold. Heldigvis er der ikke længe til næste kamp – på tirsdag møder vi Idom i endnu et lokalopgør, så der vil der være rig mulighed for at få slettet denne kedelige kamp, og det er jeg også sikker på at gutterne vil gøre alt for.
Kampen i tal:

0-1
0-2
0-3
0-4

Kampens spiller:

Kenneth "Lynet" Hundahl

Fort Eurocon = 3 point

På en smuk sommeraften tog Mejrups bedste herrehold hul på endnu en spændende sæson i serie 2. Modstanderen var SHN Ulfborg, som i sidste sæson var i kreds med nogle af de sydlige hold, så kendskabet til modstanderens styrke var begrænset. Vores egen styrke var vi dog ikke i tvivl om efter den fornuftige sejr over Idom forleden og på trods af den meget korte opstart følte vi os også i nogenlunde god form.
Kampen startede meget hektisk på trods af den lumre varme der havde indhyllet det smukke fort Eurocon Arena – begge hold var tydeligt opsatte på at komme godt fra start og det gav masser af nærkampe, men ikke meget godt spil. Der blev sparket langt og kæmpet godt fra begge hold, men heldigvis kan en lang bold også godt ende som en målgivende aflevering. Det skete også for Mejrup, da Jonas ”Bubbi” Hølmkær med en lang rundskæv sendte bolden bag om Ulfborgs forsvar og lige i fødderne på Kenneth ”Nuser” Nielsen, som med en inderside mere træfsikker end Jon Dahl’s, sikkert sendte bolden i mål bag en tøvende Ulfborgkeeper.

Så skulle man tro at der var lagt i kakkelovnen til Ulfborg, men desværre overtog de mere og mere af spillet og vi blev skubbet længere og længere tilbage. Heldigvis havde Ulfborg ladet effektiviteten blive ude vestpå, for de chancer de skabte, blev ikke omsat efter fortjeneste, og de gange hvor der var snert i afslutningerne sørgede vores storspillende keeper Christian Poulsen for at målet blev holdt rent Vi havde også vores chancer og den største tilfaldt nok Kenneth ”Nuser” Nielsen, da han med indersiden havde passeret forsvar og keeper, men uheldigvis kom Mejrups hårdarbejdende venstrekant Kenneth ”Lynet” Hundahl i vejen, så stillingen ved pausen forblev 1-0

I anden halvleg faldt tempoet en smule, selvom Gammel Nok 1,2 og 3 på udskiftningsbænken var noget imponerede over at tempoet kunne være så højt kun få uger efter sommerferien. Spillet kom en smule mere ned på jorden, hvilket passede os ganske godt. På midten arbejdede Mathias og Lasse stenhårdt for at erobre overtaget og når vi kom over kanterne opstod der ofte farlige situationer. Efter 60 minutter kom målet til 2-0. Jonas spillede en bold i dybden til vores nye anfører MP – han tog bolden godt med og fandt efter et par træk vores lynhurtige bremseklodsspecialist Morten Nielsen, som på trods af manglende træning iskoldt placerede bolden ude ved den ene stolpe uden chance for SHN-keeperen. Desværre holdt 2 målsføringen kun kort. Et SHN-indlæg blev sendt mod bagerste stolpe, hvor en fremadstormende SHN-spiller fra en spids vinkel kunne heade spænding ind i kampen igen.
Heldigvis har vi fået en nyt våben når vi spiller på Eurocon arena: vi er blevet giftige på standardsituationer, og en sådan blev også anledning til Mejrups 3. mål. Mathias sendte en perfekt bold ind til Jonas, som med et perfekt timet hovedstød sender bolden direkte ind i dunken på den stakkels Ulfborgkeeper – bolden springer ud til Morten Flø som nærmest på selve målstregen med sin størrelse 49 formår at at vippe bolden på tværs af feltet, hvor en småskadet Nuser står klar til at sætte sig solidt på topscorerværdigheden, med sin anden scoring og dermed 3-1.
Resten af kampen bølgede frem og tilbage uden det gav anledning til flere mål, og dermed kunne Mejrup sætte 3 vigtige point ind på kontoen, mod et hold som absolut også har noget at byde ind med. Hele holdet leverede en rigtig god holdpræstation, og der var højt humør i omklædningsrummet efter kampen, hvor vores unge keepertalent Christian Poulsen blev kåret til Man of the Match efter en række flotte redninger. Næste kamp er på næste torsdag, hvor vi skal et smut på Idrætscenter Vest for at møde det legendariske HB-hold med Jan Taulbjerg i spiden – ingen tvivl om at det bliver et opgør for fodboldelskere, der kan li spænding og dramatik.
Kampen i tal:
1-0 Kenneth Nuser Nielsen
2-0 Morten Nielsen
2-1
3-1 Kenneth Nuser Nielsen
Kampens spiller
Christian Poulsen

Sejr i sidste kamp

Torsdag den 24 juni spillede Mejrup den sidste kamp i denne sæson. Sæsonen har budt på op og nedture, men heldigvis var den sidste kamp en optur. Efter aftale med Nors var kampen blevet rykket en halv time, så vi havde mulighed for at følge Danmarks VM-kamp bagefter.
Oplægget til kampen var, at vi skulle sætte os på opgøret fra kampens start ligesom i kampen mod Højslev og det lykkedes rigtig fint. Kombinationerne flød fra starten og Nors fik ikke plads til at spille frem i banen. Det første mål faldt efter ca 5 minutters spil. Heino fandt med en dyb stikning Kenneth Lynet Hundahl og han kunne sikkert bringe Mejrup i front med et fladt skud under Norskeeperen. Herefter kom Nors lidt bedre ind i kampen uden dog at tilspille sig de helt store chancer, og det der var tog comebackkeeper Rene Kiel sig af. 2-0 målet tog MP sig sikkert af. En presset Norsspiller kom til at sende bolden mod eget mål – en perfekt frispilning som MP opsnappede og sikkert omsatte i mål.
Midt i halvlegen skete der noget meget usædvanligt – vi scorede efter hjørnespark! Det er ikke sket tidligere i denne sæson, så det var glædeligt at se, at det kunne lade sig gøre. Daniel Kirk sendte bolden ind til Martin Hvam som headede godt på mål, men desværre stod en Norsspiller i vejen og fik blokeret. Heldigvis stod kampens helt store spiller MP klar til at prikke bolden det sidste stykke ind i kassen til 3-0.
Efter pausen faldt kampen noget i intensitet, men vi fortsatte dog med at gøre det svært for Nors og der blev skabt mange chancer. Ikke alle blev omsat til scoringer, men man må dog sige at de 7 mål det blev til i alt er tilfredstillende. MP blev omskolet til offensiv midtbanespiller – det gik dog ikke ud over målfarligheden, da han nettede yderligere 2 gange og derudover havde mange gode offensive afleveringer. Nichlas Hatfeldt fik værdifuld erfaring på dette plan og viste også, at han kan score mål, da han sikkert sparkede bolden i mål på en friløber – endda med den sløve højreskøjte! Kenneth Nuser Nielsen ville naturligvis også gerne lege med, men måtte i dagens kamp nøjes med at fremtvinge et selvmål, da et godt indlæg blev rettet af. Han mener godt nok at det var hans mål, meeen den kan vist kun skrives som et selvmål. På venstre kant afløste Nicolaj Thorngaard en skadet Heino ”gammelben” Olesen efter blot 5 minutter og han gjorde et glimrende indhop med flere gode indlæg og afslutninger.
I vanlig Mejrupstil skulle der lige uddeles et par gaver tilsidst, så det lykkedes for Nors at score 2 gange inden dommeren fløjtede for sidste gang i denne sæson. Målet inden sæsonen var, at vi skulle lande i top 4 og det mål har vi indfriet, så det har på mange måder været tilfredsstillende. Man sidder dig med fornemmelse af, at vi godt kunne have hentet flere point, så en del af målet for næste sæson må være et højere bundniveau og større effektivitet.  Arbejdet med dette starter tordag den 22 juli, når træningen frem mod den nye sæson sparkes i gang.

Kampen i tal:

1-0 Kenneth Hundahl
2-0 Morten (MP) Pedersen
3-0 Morten (MP) Pedersen
4-0 Selvmål
5-0 Nichlas Hatfeldt
6-0 Morten (MP) Pedersen
7-0 Morten (MP) Pedersen
7-1
7-2
Kampens spiller: Morten (MP) Pedersen

Nederlag til Klitmøller

Desværre blev det lørdag til et klart nederlag til Klitmøller. Klitmøller havde siden midten af april været klar over at vi ikke havde mulighed for at spille kamp denne lørdag, pga Rock i Holstebro, men på trods af gentagne forsøg på at få kampen flyttet har Klitmøller ikke ville lytte. De lod dog som om de havde lyttet og havde lovet at kampen kunne blive flyttet, men et ord er åbenbart ikke et ord i Klitmøller, for få dage inden kampen skulle afvikles, meddelte de, at de ikke ville flytte kampen alligevel. Om det var udsigten til 3 gratis point eller frygten får den berygtede mejrupmålmaskine vides ikke, men man kan kun håbe at Klitmøller fremadrettet lærer at det ikke er et tegn på svaghed at indgå et kompromi i ny og næ!

Nu mangler vi kun en enkelt kamp i sæsonen på torsdag mod Nors kl 19 på Fort Eurocon Arena.

Hattrick i smuk sejr del 1

På en flot sommeraften var det endelig blevet tid til at spille fodbold på det smukt beliggende Fort Eurocon Arena igen – en bane, som vi kun har gode minder fra og lutter sejre. Det skulle der helst ikke laves om på tirsdag aften, selvom modstanderholdet fra Højslev stadig jagtede oprykningschancen til serie 1. Vi havde dog selv en mission som skulle udføres – den kedelige og uinspirerede indsats mod Midtthy skulle vaskes væk, og lad os bare slå fast med det samme, at missionen lykkedes!
Vi satte fra kampens start på spillet – Højslev fik ikke tid til at spille deres spil, og vi gjorde hinanden gode med fornuftigt spil og ikke mindst aggressivitet i nærkampene, som de seneste kampe har været en mangelvare. Det gode spil gav mange chancer i første halvleg – især når vi fik skiftet side med bolden, var der god plads på kanterne. Mathias, Heino og MP havde alle flere nærgående forsøg, men desværre var vi slemme til at skyde over mål, så efter en halv time stod det stadig 0-0 på trods af overvægt i spil og chancer. Heldigvis havde vi til dagens kamp flyttet Daniel Kirk op på midtbanen, og det skulle vise sig at være en god ide, for det var ham, der til sidst brød forbandelsen og scorede vores første mål. Efter godt opspil havnede bolden i venstre side, hvor Morten Pedersen efter et par gode træk kunne sende bolden helt på tværs til Kirk, som usvigelig sikkert sendte bolden forbi Højslevs store keeper og i mål til en forløsende 1-0 føring. Resten af halvlegen fortsatte vi det gode spil og kunne sagtens have ført med mere end det ene mål – vi var endda farlige på et hjørnespark, hvor Martin Hvam nærmest med ryggen var tæt at sende os i front, men det bliver nok ikke i denne sæson han får scoret!

Hattrick i smuk sejr del 2

Vi har tidligere spillet en god første halvleg for derefter at gå helt ned i anden – det skete heldigvis ikke i dag. Trænerens kloge kommentar i pausen var, at vi skulle bruge indersiden, når vi afsluttede tæt under mål og så eller klø på med krum hals og løftet halespids. Det sidste blev fulgt til punkt og prikke. Spillet var om muligt endnu bedre i 2. halvleg, hvor kombinationerne flød smukt på hele banen. Det første gode råd blev ikke fulgt for da Heino Olesen modtog bolden på et godt indlæg fra Morten Flø, firsttimede han bolden knaldhårdt ind i mål med vristen, inden Højslevkeeperen kunne nå at reagere. Heino lignede en der lige var faldet ned fra månen i ansigtet og blev ligeså overrasket som resten af holdet, men det var absolut et fremragende mål af den evigt feriende assistenttræner.
Nu var der rigtig kommet hul på bylden, og Højslevmålet var nærmest under belejring i denne periode af kampen. En længere skydekonkurrence på Højslevmålet blev afsluttet med, at Kennet Nuser Nielsen med sin berømte inderside via en Højslevdunk kunne sende Mejrup i front med 3 og indlede sit eget one man show. Nuser er efterhånden kendt for at score i stimer og således skulle det også blive i dag. 4-0 målet var en Nuserklassiker: Heino spiller Nuser fri tæt på mål i venstre side af feltet og fra den afstand svigter Nuser sjældent – fladt forbi keeperen i lang hjørne. 5-0 målet var også lidt af en perle. Efter energisk arbejde af Morten Pedersen i venstre side, kan han lave et fladt indlæg til forreste stolpe, hvor Nuser selvfølgelig dukker op, og med ydersiden fuldender han på smukkeste vis sit hatrick.
Det sidste kvarter kom Højslev bedre med i kampen igen – vi begyndte at bakke for meget og sad ikke helt så tæt på dem mere. Det gav flere gode muligheder til dem, og på 2 af dem havde de held til at reducere, så slutresultatet kom til at lyde på 5-2.
Absolut en godkendt kamp af holdet – Lynet Hundahl var blevet rykket ned på kanten og lavede et fremragende stykke arbejde på en uvant plads og så blev der plads til debut(øl) til Lars Bræmer, som ikke lavede mange fejl i kampen. Vi kan kun ærgre os over, at vi ikke spiller bare i nærheden af det vi gjorde mod Højslev, hver gang, for så er der ingen tvivl om, at vi ville befinde os højere oppe i tabellen, men nu gælder det om at få sluttet sæsonen godt af og bruge vore erfaringer til at blive bedre i næste sæson.
Kampen i tal:
1-0 Daniel Kirk
2-0 Heino Olesen
3-0 Kennet Nuser Nielsen
4-0 Kennet Nuser Nielsen
5-0 Kennet Nuser Nielsen
5-1
5-2
Kampens spiller: Kennet Nuser Nielsen

Fortjent nederlag til Mejrup

Fredag aften skulle Mejrup serie 2 endelig i kamp igen efter en længere kamppause. Gæsterne var fra Midtthy og er et hold som stadig har noget at spille for, da ,oprykningen kun er 3 point væk. Sidste gang vi mødte Midtthy tabte vi sikkert 3-0, men i den kamp var vi stærkt afbudsramt, så der var forhåbninger om at aftenens kamp ville få et andet udfald, da vi på papiret havde et stærkt hold sat sammen.

Første halvleg var en lige affære med Mejrup som det bedste hold. Specielt på højre kant var der god plads og det gav flere gode muligheder – desværre manglede skarpheden en smule både på indlæg og afslutninger. Midtthy manglede bestemt ikke skarphed og første gang de havde et godt angreb, blev en forkølet afslutning pludselig til et fremragende indlæg og så førte Midtthy 1-0. Resten af halvlegen spillede vi ganske fornuftigt uden dog at komme frem til de helt store chancer.

I pausen blev der talt om at vi skulle fortsætte de gode takter fra første halvleg, krydret med lidt større skarphed og lidt mere vildskab i nærkampene, så skulle målene nok komme.
Desværre blev anden halvleg noget af et antiklimaks for de aftaler der var blevet lavet blev ikke holdt. Pludselig begyndte vi at give Midtthy mere plads og det skal man ikke gøre mod et godt kæmpende hold som dem. Det gjorde at Midtthy med relativt simple midler hele 3 gange mere i løbet af halvlegen kunne spille sig igennem til scoring og dermed blev nederlaget på hele 4-0. En helt fortjent sejr til Midtthy som tydeligvis ville den kamp meget mere end vi ville. På tirsdag gælder det, det andet jagtende tophold Højslev ligeledes på hjemmebane og der skal der helt andre boller på suppen – vi håber at kunne genindvie Eurocon Arena, hvor vi endnu ikke har prøvet at tabe, så lad os håbe, at det kan være med til at sparke lidt liv i en sæson, som snart går på hæld
Kampen i tal
Resultat: 0-4
Kampens spiller: Daniel Kirk

point på en off day

Sidste gang der stod Stoholm på menuen, må man sige, at vi nok spillede vores ringeste kamp i mands minde. Heldigvis møder man alle hold 2 gange, så lørdag var der lagt op til revanche, da Mejrups serie 2 skulle i kamp i Stoholm. Desværre blev det ikke helt til den revanchekamp vi havde håbet på, selvom der var grund til optimisme efter mandagen flotte sejr over Team Spøttrup. Vi var ganske enkelt ikke klar fra kampens start og det virkede som om de fleste af os havde brugt hele sidste uge på skolebænken i flinkeskolen. Stoholm pressede os og var langt mere aggressive i deres presspil, så vi kunne ikke rigtig holde på bolden eller få gang i vores pasningsspil. Det resulterede efter ca 10 minutters spil i det første mål til Stoholm. Bolden blev tabt på midten og efter et par tabte nærkampe var en Stoholmspiller fri og han kunne sikkert bringe Stoholm i front. Kort tid efter var vi igen alt for passive ved et kontraangreb og det kostede endnu en kasse til Stoholm.
Efter 2-0 målet var bunden nået og heldigvis begyndte vi derefter at få bedre fat om spillet. Fløjspillet kom i gang og derudover var Stoholm meget sårbare på dybe stikninger – det gav gode muligheder til MP, men desværre manglede den sidste effektivitet i afslutningerne. Effektivitet var der til gengæld rigeligt af da træneren ca midt i halvlegen opsnappede en fejlaflevering lige uden for feltet og efter et par hurtige træk ned mod målet sendte bolden sikkert kassen med det altid giftige venstreben – er han højrebenet eller venstrebenet?? Hvem ved - Tordenstøvle er tilbage..

Vi sad solidt på resten af halvlegen, men fik desværre ikke scoret flere mål selvom mulighederne var der. Efter pausen fortsatte vi med at lægge pres på Stoholm, som ikke havde meget at byde ind med i den første del af halvlegen. Vi fik sendt bolden fint rundt og havde flere gode sideskift som gav plads på kanterne – blandt andet til manden med trommestikkerne, Morten Nielsen, som med et drøn af en halvflugter langt ude fra var tæt på at bringe balance i regnskabet, men desværre var overliggeren i vejen for den gode afslutning. Vi bevarede bolden og i det samme angreb lykkedes det så for knivskarpe Mathias Pedersen at sparke bolden fladt i mål fra distancen og dermed udligning til 2-2. Så var der ligesom lagt i kakkelovnen til at føringsmålet skulle komme, men desværre gik gassen lidt af ballonen og Stoholm kom bedre med i kampen. Vi havde dog enkelte chancer – blandt var skraldemanden Martin Hvam tæt på at score efter hjørne og Heino Olesen havde et skud tæt forbi mål. Retfærdigvis skal det nævnes at Stoholm også havde et par giftige afslutninger og havde det ikke været for en særdeles velspillende Christian Poulsen i målet kunne det sagtens være endt med et nederlag, men heldigvis kan vi nu også få point på en dag hvor vi absolut ikke spillede prangende og det er det positive vi kan tage med fra kampen.

Det skal en hel anden tænding til hvis vi skal tage sejren i pokalturneringen, når vi på tirsdag møder det ubesejrede serie 1 hold fra Viborg Søndermarken kl. 19 på hjemmebane.
Kampens spiller blev fortjent keeper Christian Poulsen, mens der også var stemmer til Martin Hvam og Lasse Weyhe, som absolut også gjorde en god figur i kampen.

Kampen i tal:

1-0
2-0
2-1 Peter Tordenstøvle Gade
2-2 Mathias Pedersen

Kampens spiller: Christian Poulsen

Storsejr og champagnebold

Mandag eftermiddag var det tid til at Mejrup skulle møde et af de hold, som vi også i første halvdel af sæsonen fik en sejr imod, og efter tirsdagens nydelige pokalsejr mod Spjald, er der jo blevet tale om en sand stime af sejre – 3 i træk inden dagens kamp. Team Spøttrup havde med 7 point masser at spille for, så der blev inden kampen lagt op til, at de ikke på noget tidspunkt i kampen skulle lukkes indenfor. Vi valgte i dagens anledning at give debut til Eurocon Arena bane 3, da den efter statsgartner Daniel Kirks mening var helt perfekt til det hurtige pasningsspil, som vi gerne vil spille. Og man må da også sige at han ikke behøver at få sine landbrugsskolepenge tilbage for bane 3 var helt perfekt til dagens kamp med tykt græstæppe og stort set uden huller – fremragende luring af Kirk.

Som så ofte før kom vi godt fra start – bolden blev spillet dybt og på tværs og team Spøttrup kom til at løbe mange meter. I oplægget til kampen var der lagt op til, at vi skulle meget omkring fløjene og man må sige at det blev fulgt til punkt og prikke. Efter ca 10 minutter kom det første mål – efter godt opspil i venstre side kunne Mejrups aldrende, men langtidsholdbare venstre back sende et klinisk præcist indlæg ind i låget på Morten ”jegharscoreti5kampeitræk” Pedersen, som sikkert satte den ind til 1-0 føring.  Kort tid efter var der igen fare på færde – Mathias Pedersen, som ellers ikke har været alt for skarp rent scoringsmæssigt her i foråret, lykkedes med et godt fladt langskud, som strøg ind tæt på stolpen og dermed 2-0. Vi fortsatte dominansen resten af halvlegen og fik også scoret endnu en kasse: Kirk sparkede hjørnespark, men bolden bliver clearet lige ud til ham igen. Anføreren råbte ”rolig – go tid”, hvorefter Kirk vælger at øse den ind i feltet på sin første berøring. Godt han ikke lyttede til anføreren for bolden strøg mod bagerste stolpe, hvor topscorer MP sikkert kunne sætte foden på bolden. Godt kommet igen af MP som kort forinden havde brændt en hovedstødschance som selv en håndsky skildpadde kunne ha scoret på, da Morten Flø sendte en sukkerbold til bagerste stolpe
Som så ofte før kom vi ikke helt så godt ud til anden halvleg – der blev sløset med markeringerne de første 10 minutter og desværre resulterede det også i en scoring til Team Spøttrup, da et indkast blev forlænget over i det bagerste område og derefter headet i mål. Heldigvis havde Mathias valgt at tage kæresten med i dag og det gør ham altid lige 10 procent skarpere, så da altid løbestærke Morten Nielsen sendte bolden på tværs omkring kanten af feltet scorede Mathias sikkert med et listigt skud over i langt hjørne. Målet gjorde at Team Spøttrup mere eller mindre opgav at komme tilbage i kampen – der blev mere og mere plads på fløjene og havde vi været lidt mere skarpe havde vi scoret flere mål end de 6 det blev til.
Målet til 5-1 blev til efter noget der mindede om powerplay omkring Spøttrups mål. Til sidst endte bolden hos Mathias og han betænkte sig ikke men bankede den via Spøttrupkeeperen i mål til 5-1 og dermed et hattrick af den løbestærke midtbanespiller. Fremover bliver det et krav fra træneren at kæresten er med på sidelinien, når det gir sådan en skarphed.
6-1 målet blev sat ind af Heino Olesen – uden at han selv rigtig var klar over hvad det var han lavede fik han bragt sig alene med målmanden og her svigtede den gamle måltyv ikke – et træk forbi målmanden og bolden sikkert i kassen.
Alt i alt en rigtig god kamp – det er tydeligt at mærke at vi har den selvtillid der er så vigtig for at turde spille godt og det gjorde vi i store dele af kampen i dag. Kampens spiller blev Mr. hattrick Mathias Pedersen, som på lørdag skal spille på sin gamle hjemmebane i Stoholm, hvor vi i den grad har revanche til gode efter et forsmædeligt nederlag i den første kamp i turneringen.
Kampen i tal:
1-0Morten Pedersen
2-0Mathias Pedersen
3-0Morten Pedersen
3-1
4-1 Mathias Pedersen
5-1 Mathias Pedersen
6-1 Heino Olesen
Kampens spiller:Mathias Pedersen

Sejr i lokalopgør

På en kold og regnfuld forårsaften var det atter blevet tid til et af de opgør alle spillere glæder sig til: lokalopgøret mod Måbjerg. Begge hold har fået en lidt halvsløj start på sæsonen og lå inden kampen side om side med 8 point, så der var mere ned æren på spil i dagens kamp. Mejrup kunne efter mange kampe med mange afbud og skader, stille med det stærkeste hold hidtil i turneringen, så der var store forventninger til, at kampen skulle give en sejr.
Og som så ofte før i denne turnering startede vi rigtig godt. Vi satte os på kampen fra start af og spillet flød nydeligt på den jævne, men meget glatte og hurtige græsplæne. Kampen var kun få minutter gammel, da det første mål faldt: Efter pænt opspil i højre side lander bolden hos Morten Nielsen, som slår et godt indlæg. Bolden lander til sidst hos Heino Olesen, som efter et enkelt træk ned i banen banker bolden i mål med venstreskøjten uden chance for Måbjergs keeper. 1-0 og stor jubel.
Kort tid efter er vi farlige igen – denne gang er det i venstre siden at opspillet kommer, indlægget lander for fødderne af MP, men desværre sparker han lige på målmanden. MP rådede dog hurtigt bod på afbrænderen, da han få minutter senere modtog en stikning i dybden fra Thomasberg – han betænkte sig ikke, men sendte resolut bolden i kassen med et nydeligt vip over den fremadstormende målmand og dermed 2-0.

Efter 2-0 målet var det som om vi slækkede lidt på koncentrationen – afleveringerne blev lidt mere upræcise, hvilket resulterede i unødvendige boldtab og et hårdtarbejdende Måbjerghold kom lidt bedre med i kampen uden dog at tilspille sig de helt store muligheder.
2. halvleg blev absolut ikke nogen stor oplevelse for de mange storfrysende tilskuere, der havde valgt at bruge deres aften i Måbjerg. Der blev kæmpet hårdt om hver eneste bold, hvilket gjorde at bolden sprang meget fra det ene til det andet hold. Derudover blev vi ramt af 2 ti minutters udvisninger, som også gjorde at det mere kom til at handle om overlevelse fra vores side. Først var det vores keeper Christian Poulsen, som sprang lidt for voldsomt ind i en måbjergspiller. Det gav debut i målet til Heino Olesen, som selv mener han er Mejrups svar på Bruce Grobbelar – det skal dog nævnes at han gjorde det ganske fint, selv om det var meget begrænset, hvad han havde at lave i de 10 minutter. Kort tid efter vi var blevet fuldtallige igen var det tilbagevendte Morten Flø’s tur til at lugte dommerens sure ostemad. Flø kom for sent i en tackling og udvisningen må nok siges at være i orden. Heldigvis kæmpede hele mejrupholdet forbilledligt, så det havde ikke den store betydning for kampen. Faktisk havde vi nogle af de største chancer i halvlegen, mens vi var i undertal. Kenneth ”The Mohawk Lynet” Hundahl havde et par store chancer til at lukke kampen endegyldigt ligesom Heino og Nuser med lidt held havde puttet en enkelt i kassen. Det gav unødvendig spænding til sidst, da Måbjerg kort før tid fik reduceret på et langskud, men vi formåede at holde dem fra flere chancer og dermed en vigtig 2-1 sejr.
Kampens spiller blev fordelt mellem 3 spillere: MP, Morten Nielsen og Thomasberg. Helt fortjent da de 3 spillere absolut gjorde i forskel i kampen. Nu gælder det om at fortsætte sejrsstimen, når vi på tirsdag træder ind i EB-cuppen med en svær udekamp mod formstærke Spjald. Husk at sætte kryds i kalenderen på Kristi Himmelfartsdag næste år…

Kampen i tal:
1-0 Heino Olesen
2-0 Morten Pedersen
2-1
Kampens spiller
Morten Nielsen



3 point i bundgyser

Søndag eftermiddag skulle Mejrups bedste herrehold igen på pointjagt. Efter de seneste 2 nederlag var det ved at være op over med at få point på kontoen, for avisen har de seneste skulle læses på hovedet for at give lidt opmuntring. Dagens modstander fra Nors har haft det rigtigt svært i den stærke serie 2 liga og havde endnu ikke formået at få point på kontoen, og derfor var der store håb og forventninger om fuld udbytte i dagens kamp.
Allerede under opvarmningen kunne det tydelig mærkes, at spillerne var opsatte på at få de point på kontoen – der var fuld fokus og bid i nærkampene. Det gav gevinst allerede godt et minut inde i kampen – en kommunikationsfejl i Norsforsvaret gjorde, at 2 spillere stødte sammen, bolden blev sendt hen til Kenneth Nuser Nielsen, der kløgtigt sendte bolden på tværs til MP, som via Norskeeperen sendte bolden i nettet og dermed 1-0. Absolut en ønskestart
I starten af kampen flød spillet rigtig godt. Vi fik bredt spillet godt ud og fik modstanderen sendt på boldjagt. Kort tid efter føringsmålet gav det sig udslag i endnu et af slagsen. Frank ”The Hulk” Poulsen var i dagens anledning flyttet ud på venstre back og efter kvikt opspil var han så langt fremme, at et indlæg kunne slås – indlægget var godt, men lå i det område hvor Nuser opholdt sig og kløgtig som han er, vurderede han, at det ikke kunne nytte at gå op i direkte duel med den store Norsforsvarsspiller. Han trådte i stedet et par skridt tilbage og satsede på nedfaldet og når vi er tæt på modstanderens mål står Nuser altid det rigtige sted – således også i dag for Norsspilleren headede bolden direkte hen til Nuser, som efter en tæmning sikkert kunne sende bolden fladt i kassen til 2-0.
Kort tid efter fik vi dog en kold dukkert. En ellers ufarlig situation blev pludselig farlig da Christoffer Bach  ikke fik fart nok i en tilbagelægning til forsvaret. Det udnyttede Nors prompte til at hamre bolden i mål uden chance for Christian Poulsen, der i dag fik en glimrende debut i serie 2. Heldigvis bevarede vi grebet om kampen. Spillet omkring kanterne har altid været vigtigt for os og det var også det der skabte chancen til 3-1 målet. Et frispark blev sendt i fødderne på Morten Nielsen, som kvitterede for tilliden med et fremragende indlæg lige ind til Nuser, der sikkert firsttimede bolden i kassen, som med sit andet mål bragte os foran 3-1.

3 point i bundgyser del 2

I pausen var vi godt tilfredse og enige om, at vi skulle satse hårdt på at få det 4 mål som definitivt ville slukke håbet for Nors. Desværre blev anden halvleg ikke helt som vi havde håbet. Efterhånden arbejdede Nors sig ind i kampen og vi havde svært ved at få spillet til at flyde. Vi spillede endda 10 minutter i overtal efter at Kenneth ”Lynet” Hundahl var blevet nedlagt. Lynet havde i dagens anledning foræret sig selv en indianerfrisure, men om det var det der gjorde, at han kort tid efter han var blevet skiftet ind blev præsenteret for det gule kort vides ikke – jeg er ikke engang sikker på, at dommeren ved hvorfor han gav ham et kort, men lige pludselig hev han ostemadden op af lommen og så var det os der var i undertal. Det udnyttede Nors til at bringe unødvendig spænding ind i kampen med reduceringen til 2-3 10 minutter før tid og de sidste 10 minutter var alt for lange at komme igennem. Heldigvis fik vi scoret det forløsende 4-2 mål kort før tid da MP kunne sætte sidste fod på et indlæg fra højre side til stor jubel for hele holdet. 3 uhyggeligt vigtige point kom på kontoen, og vi er nu igen på den rigtige side af stregen. Generelt var indstillingen i orden – spillerne var klar over, at der skulle arbejdes for sagen og det blev der.  På onsdag er der lokalopgør mod Måbjerg kl. 19 og kan vi få en sejr der er vi lige pludselig med i den rigtige ende igen.

Kampen i tal:
0-1Morten Pedersen
0-2Kenneth Nuser Nielsen
1-2
1-3Kenneth Nuser Nielsen
2-3
2-4 Morten Pedersen
Kampens spiller Kenneth Nuser Nielsen (fik så mange stemmer, at han skal gi en kasse øl!!)

Bittert nederlag

Torsdag aften var det igen tid til en kamp på hjemmebane og denne gang var det ambitiøse Klitmøller som kom på besøg. Klitmøller har inden sæsonen meldt ud at det eneste, der tæller for dem er oprykning og med en nuværende 2 plads har de da også til dels indfriet forventningerne.
Efter nederlaget til Midtthy er Mejrup røget under stregen, så der var i den grad brug for at få nogle point på kontoen, og det var da også tydeligt at mærke at holdet var klar til at give Klitmøller modstand. Vore efterretninger fortalte os at Klitmøller er et rigtig godt hold frem ad banen, mens det nogle gange halter når der skal forsvares og det må siges at holde stik. Klitmøllers offensiv er klart den bedste i rækken med adskillige hurtige og boldfaste spillere, mens defensiven absolut er på et niveau, hvor de fleste serie 2 hold kan tilspille sig muligheder
Kampen startede ret lige. Spillet bølgede frem og tilbage og begge hold skulle lige bruge lidt tid til at vænne sig til den hårde ujævne bane. Efterhånden som halvlegen skred frem fik vi bedre og bedre fat om spillet. Der var bid i tacklingerne og på midtbanen styrede Thomasberg og Christoffer spillet på bedste vis – flere gange blev Heino sendt af sted på venstrekanten med gode indlæg til følge og på et af dem var Lynet Hundahl meget tæt på at bringe os foran, men desværre sparkede han over fra tæt hold.Omkring den halve time kom de første mål. Christoffer og en velspillende MP spillede fikst bandespil i højreside – det sendte MP til baglinien, hvor han med et præcist fladt indlæg fandt Heino Olesen, som sikkert sparkede bolden i kassen og dermed sluttede sin lange måltørke her i foråret. Efter målet havde vi adskillige chancer for at øge føringen, men desværre mangler skarpheden foran mål – Hundahl havde en stor chance efter indlæg fra højresiden og kort før pausen ramte Heino målmanden på et hårdt fladt skud, så stillingen ved pausen forblev 1-0
Der var stor tilfredshed med indsatsen i første halvleg, men vi var også klar over, at hvis vi gav dem den mindste plads til at spille deres spil ville de blive meget farlige. Desværre blev det første kvarter af anden halvleg en skidt periode for os. Vi sad netop ikke tæt nok på dem, og det straffede  de meget hårdt. Først ved udligningen til 1-1 på et drøn af et langskud og kort tid efter et fladt skud helt ude ved stolpen. Så var det op ad bakke for os, men vi fik kæmpet os godt tilbage og efter ca en halv time kunne MP efter gode driblinger i feltet, frækt sende bolden mellem benene på Klitmøllerkeeperen til fortjent udligning. Et flot mål af den skarpe angriber. Kort tid efter mente de fleste på stadion at Mejrup blev snydt for at straffe – efter et indlæg tog en Klitmøllerspiller hånden til hjælp, men desværre blev dommerens fløjte tavs. Gennem hele kampen havde Klitmøller været farlige på lange indkast og dødbolde omkring feltet. Det var da også på den måde at sejrsmålet kom. Et langt indkast endte i den forreste del af feltet og på utrolig vis fik en Klitmøllerspiller dirigeret bolden helt over i modsatte hjørne og dermed 2-3. Efter kampen var der stor skffelse over nederlaget – uafgjort havde efter vores mening været mere retfærdigt, men vi bliver straffet hårdt, når vi ikke scorer på vores chancer. Kampens spiller blev fortjent MP, der med en assist og en kasse til fulde levede op til de forventninger vi har til den talentfulde angriber. Holdet arbejdede generelt rigtig godt og der er mange positive ting vi kan tage med fra denne kamp og bruge i kampen mod bundproppen fra Nors næste søndag – nu SKAL vi ha den sejr!!

Kampen i tal

1-0 Heino Olesen
1-1
1-2
2-2 Morten Pedersen
2-3

Kampens spiller: Morten Pedersen

Surt i Sundby


1 2 3 4 5 6 7 8 afbud var en del af den lettere kaotiske optakt til dagens kamp mod FS Midtthy, som med en placering som nummer 1 i rækken er kommet rigtig godt fra start. Det skal dog ikke være nogen undskyldning for nederlaget, for det var et ganske udmærket hold Mejrup sendte på banen denne smukke forårssøndag i april.
Kampen startede også rigtig godt. Vi satte os fra starten på spillet og havde held til at spille rundt om det fysisk stærke Midtthyhold. Med lidt held havde vi i den første halve time bragt os foran med 2-0. Først var det træneren, som på langskud sendte bolden på stolpen, og lidt senere var det Heino Olesen der havde en kæmpechance efter et godt indlæg fra Nicolaj Thorngaard. Desværre kunne Heino ikke rigtig finde ud af om han skulle bruge hovedet eller foden og desværre valgte han hovedet som ikke rigtig fik ram på bolden og dermed stadig 0-0.
Og som det ofte sker i den slags kampe, slog Midtthy til på det første der bare mindede om en chance til dem. Ved et indlæg får forsvaret ikke aftalt hvem der går op og header, hvilket betyder at bolden dumper lige ned for fødderne af en Midtthyspiller, som ingen problemer har med at sende bolden i kassen – noget af en dukkert på dette tidspunkt af kampen.
Vi forsøger at arbejde videre i kampen, men efterhånden for Midtthy bedre fat og det bliver en mere lige affære. Lige inden pausen scorer Midtthy igen. Bolden bliver ikke clearet ordentlig væk – den ryger ud til en Midtthyspiller, som skyder direkte i ryggen på en Mejrupspiller og uheldigvis falder bolden lige ned til en angr,iber fra Midtthy, der let kan sætte den i nettet til 2-0.
2. halvleg blev ikke den kønneste set med Mejrupbriller. Bortset fra de første 5 minutter var det Midtthy, der havde overtaget, uden dog at komme frem til de helt store chancer. Ca midtvejs i halvlegen svigtede opdækningen totalt ved et frispark og et indlæg røg helt ind i panden på en Midtthyspiller der helt alene kunne heade bolden i mål. Resten af halvlegen forløb uden de store højdepunkter. Midtthy var godt tilfredse med resulatet og vi var ikke i stand til at komme det ekstra gear op som vi skulle, så 3-0 blev kampens resultat.
Nicolaj Thorngaard, Lasse Toft og Brian Højgaard fik alle debut på serie 2 holdet og gjorde det alle fint under de noget svære betingelser, og det var da også fortjent Brian Højgaard, der blev kåret til dagens spiller.
Vi spiller allerede igen på torsdag, hvor vi får besøg af et andet af topholdene fra Klitmøller – her skal der en helt anden gejst og vilje til for at hente sejren i land.

2-2 i Højslev del 1

Efter sidste søndags lidet kønne forestilling på hjemmebanen i Mejrup, hvor der i den grad var langt mellem snapsene, var det endelig fredag aften blevet tid til at få den oplevelse ud af kroppen. Højslev er nedrykkere fra serie 1, så vi var helt klar over, at det ikke var en nem kamp vi skulle rejse os i, men forsøget skulle gøres. Morten Flø blev skadet i søndags og var derfor tilføjet en efterhånden alt for lange liste af spillere som enten er skadet eller ikke til rådighed. Træneren så sig derfor nødsaget til at give sæsondebut til Thomas Thomasberg på den defensive midtbane – et fornuftigt valg skulle det vise at være.
Kampen startede bedst for Højslev. Som Stoholm startede de med lyn og torden og lagde fra starten en hårdt pres over hele banen, hvilket betød mange boldtab og forgæves løb til følge, på en bane som fik en pløjemark til at ligne et billardtæppe. Efter flere nærgående forsøg gik det galt efter ca. 10 minutter. Sløj opdækning ved et hjørnespark gjorde at en Højslevspiller kunne stå helt fri tæt under mål i det bagerste område og han kunne så let som ingenting sparker bolden ind bag en sagesløs Rene Kiel i målet.
Så blev man en smule bekymret – skulle denne gang blive som den sidste, hvor det var op ad bakke hele tiden? Heldigvis gik det ikke sådan. Holdet arbejdede sig stille og roligt ind i kampen. Der blev gået til den i nærkampene og løbet de kilometer der skulle. Efterhånden som halvlegen skred frem, blev spillet flyttet længere og længere op på deres banehalvdel og chancerne begyndte at indfinde sig. Især var der god plads omkring kanterne, men desværre var vi ikke skarpe foran mål, når chancerne opstod. Mathias havde vel nok halvlegens største chance, da det lykkedes ham at sende bolden over mål fra tæt hold.

2-2 i Højslev del 2

I pausen var alle enige om at klø på med krum hals og løftet halespids, for det virkede som om at vi var bedre med rent fysisk, så selvom vi var bagud med 1-0 var der stor tro på at sejren kunne hentes.
Mejrupdominansen fortsatte i 2. halvleg. Desværre var skarpheden ikke hvor den skulle være, og der skulle således et straffe til før læderet røg i kassen. Bolden røg ud i venstre side, hvor en nyligt indskiftet Højslevspiller ikke kunne stoppe trænerens Messiagtige driblinger og antrit, og han så ingen anden udvej and at stoppe ham med et benspænd og dermed klart straffe. Vores normale straffesparksskytte Kenneth Nuser var ikke på banen og Heino, som troede han havde haft krampe i en halv time allerede der, mente ikke han var i stand til at sparke den ind, så det blev i stedet Thomasberg, der fik det ærefulde erhverv. Han trippede langsomt til bolden og satte den sikkert ind til stor glæde for holdet. Vi fortsatte med at kværne på og kort tid efter resulterede dette pres i et smukt mål af Morten P. Thomasberg smed et perfekt indlæg fra venstre side ind mod forreste stolpe, hvor MP kom første og elegant dirigerede bolden i mål med hælen uden chance for Højslevkeeperen. Et smukt mål. Herefter fulgte et hav af chancer til Mejrup, men desværre formåede vi ikke at putte den i kassen igen – blandt andet havde Frank Poulsen et rigtig godt hovedstød, men på utrolig vis fik Højslevs noget korpulente målmand viftet bolden over mål helt oppe under overliggeren.
Midt i halvlegen fik Morten P et noget tyndt gult kort og det betød at Højslev kom bedre med i kampen igen. Ironisk nok var det ikke mens de var i overtal at målet kom, men i stedet da de var i undertal. Bolden blev tabt på midten af banen og blev sendt ind over, hvor den ikke blev clearet ordentlig væk. Det gav et nyt indlæg og efter lidt klumpspil tæt under mål røg bolden ud til en Højslevspiller som med et hårdt skud bankede bolden i mål. Resten af kampen forløb uden de store chancer og lige efter kampen følte vi nærmest vi havde tabt kampen, men med kampen lidt på afstand kan vi godt være tilfredse. Vi fik et point, men mere vigtigt fik vi vist os selv at vi godt kan levere det stykke arbejde der skal til, og hvis indstillingen er den samme i de næste kampe, ligger der flere point og venter. Til næste kamp skal der igen trylles med opstillingen i det Jonas Hølmkær allerede i 1. halvleg måtte udgå med en slem forstuvning i anklen, men jeg er sikker på at vi også stiller et stærkt hold til kampen på udebane mod FS Midtthy på næste søndag
Kampen i tal:
1-0
1-1 Thomas Thomasberg(straffe)
1-2 Morten Pedersen
2-2
Kampens spiller: Mathias Pedersen

Så skete det

Efter 16 kampe i træk uden nederlag, måtte Mejrups bedste herrehold søndag eftermiddag indkassere et nederlag, endda på en yderst velbesøgt hjemmebane. Bødlen hed Stoholm, som også er oprykker fra serie 3. Nederlaget kom på en dag, hvor stort set intet ville lykkes. Mejrup højdepunkt i kanpen kom allerede efter 2 minutter: efter nydeligt kombinationsspil i højre side endte bolden hos Morten N, der med en sukkerbal af format sendte bolden ind til Morten P, som iskoldt satte pandebrasken på og headede bolden i mål til 1-0 føring. Efter dette gode angreb havde vi stort set ikke mere at byde på i den kamp. Stoholm arbejdede sig med hårdt arbejde ind i kampen - de vandt alle nærkampene og sendte mejrupspillerne ud på de kedelige løbeture uden bold. Det betød at vi, når vi endelig fik fat i bolden, ikke havde overskud til at skabe noget frem af banen. Nuser og MP blev pakket godt ind på toppen og på kanten var der comeback til Heino efter lidt sygdom. Han var dog tydeligvis ikke på toppen endnu og fik efterhånden som halvlegen skred frem døden fra Lubbeck til at ligne noget fra super models. Forhåbentlig er han snart på toppen igen, så vi kan få glæde af hans kvaliteter. Efter ca et kvarter fik Stoholm udlignet - det betød dog ikke, at vi kom bedre med i kampen. Stoholm dominerede og kort tid inden pausen kom de også foran. Det blev for meget for Hvam, der kort tid efter blev præsenteret for en ostemad, efter en lidt for hård tackling - der skal dog ikke lyde et ondt ord herfra - hvam havde noget af den vildskab vi var for mange, der ikke havde.

Spillere, såvel som træneren var naturligt frustrede i pausen, men alle blev dog enige om at starte fra nul af når 2. halvleg gik i gang. Bortset fra 10 gode minutter midt i halvlegen blev det desværre ikke som vi havde håbet. Stoholm fortsatte dominansen og kun få gange fik vi sat deres Petr Chech udklædte målmand på prøve. Desværre lykkedes det yderligere 2 gange for Stoholm at overliste Rene i målet, så kampen endte 1-4 og der kan der ikke siges noget til. På dagen var vi bare ikke gode nok og det bliver man straffet for i serie 2. Heldigvis er der kun 5 dage til vi kan få vasket denne grimme plet af, når vi på fredag møder Højslev og kender jeg spillerne ret, så vil de gå langt for at skuden på ret kurs igen. Kampen i dag skal ihvertfald hurtigtst muligt i glemmebogen. Kampens spiller blev Martin Hvam - nok ikke pga fantastisk spil, men fordi indstillingen var i orden - tillykke til ham, og op med humøret til holdet - selv United taber engang i mellem!!

Kampen i tal:

1-0  Morten Pedersen
1-1
1-2
1-3
1-4

Bredden sejrede i Lem!

Træneren måtte endnu engang ryste posen, da pladserne til dagens hold mod Spøttrupegnens store elitesatsning Team Spøttrup skulle sættes. Forsvarsklippen Morten Lorenzens knæskade fra sidste kamp holder ham ude de næste mange uger, og få timer før kick off måtte også spillende assistenttræner Heino Olesen melde fra pga sygdom. Ovenpå adskillige andre skader og afbud er det godt, at Mejrup råder over en bred trup af dygtige fodboldspillere, således at det også denne 2. påskedag var muligt at stille med et godt hold.

Baneforholdene var som ventet meget ringe, så vi måtte hurtigt erkende, at det heller ikke i dag ville blive det blankpolerede fodbold, der ville være i højsædet. Team Spøttrup fik en ordendtlig en over nakken, da de tabte hele 9-2 i den første kamp, og de må da nok også ha fået lidt bange anelser, da vi allerede i det 2 minut bragte os i front ved sidste sæsons topscorer Kenneth "Nuser" Nielsen. Morten Nielsen opfangede en dårlig tværaflevering og sendte  nydeligt bolden videre til en i dag meget velspillende højre back, Morten Flø, som fra baglinien bankede bolden fladt ind foran mål, hvor nuser ikke havde store problemer med at skubbe bolden det sidste stykke over stregen. Efter denne tidlige scoring troede vi nok at tingene ville komme af sig slev, for Spøttrup kom bedre med i kampen og kunne noget overraskende udligne  på et hovedstød efter ca 15 minutter. Specielt kantspillet fungerede godt i dag og vi havde mange gode indlæg fra vore fløje og backs og en af vore kantspillere var også involveret i det andet mål, som faldt inden pausen. Morten Nielsen, som gennem hele kampen var en konstant trussel, og Mathias Pedersen førsøger at kombinere sig igennem Spøttrups forsvar - bolden bliver dog clearet, men kun lige ind i dunken på Mathias, som kan takke sin sixpack for at det blev til en assist i dag, for bolden røg direkte fra dunken og hen til Nuser, som usvigeligt sikkert kunne score sit andet mål i kampen til 2-1.

2. halvleg startede en smule rodet uden at nogen af holdene havde særlig godt fat. Team Spøttrup virkede dog efterhånden noget trætte og de led når vi kom godt forbi på kanterne. Det var da også et nydeligt opspil på kanten, der til sidst sendte Flø i dybden. Hans indlæg røg over i det bagerste område, hvor Nuser, med den ellers ikke altid lige skarpe venstreskøjte, kontrolleret sende bolden ind ved bagerste stolpe til 3-1, og dermed Mejrups første hattrick i denne sæson. "Når Nuser scorer med venstre så kan vi ikke vinde" - var der nok en del fra Spøttrup, der tænkte. Ihvertfald blev der bedre og bedre plads til at skabe store chancer den sidste halve times tid, og det udmøntede sig da også i 2 glimrende mål. Først var det Mathias som fra tæt hold bragte os på 4-1, mens en gennem hele kampen hårdtarbejde Kenneth "Lynet" Hundahl lukkede ballet kort før tid til 5-1. Dejligt allerede nu at være på tavlen med 4 point og dejligt at se holdet på trods af mange afbud, står sammen og kæmper, selvom det trak tænder ud at løbe på den tunge mudrede bane. Christian var sikkerheden selv i målet de få gange han blev testet, Morten Toft kæmpede gennem 90 minutter og brændte kun en enkelt 100 procent chance, Frank og Hvam fandt ind i et godt samarbejde som lover godt for fremtiden i det centrale forsvar, Jonas holdt sit stabile høje niveau, Lasse Weyhe arbejdede stenhårdt som skraldemand på den defensive midtbane, MP er stærkt på vej tilbage i topform, og så var der come back (øl) til Jan Lauridsen hele 21 år efter hans første kamp for Mejrup.

Kampens spiller blev Kenneth Nuser Nielsen, som med sine 3 mål satte en tyk streg under, at målnæse ingen alder har. Næste søndag spiller vi igen på hjemmebane, når Stoholm kommer på besøg på Mudfield Road kl 16. Alle er velkomne

Kampen i tal:

0-1  Kenneth Nuser Nielsen
1-1  
1-2  Kenneth Nuser Nielsen
1-3  Kenneth Nuser Nielsen
1-4  Mathias Pedersen
1-5  Kenneth "Lynet" Hundahl

Pointdeling i sæsonåbning

Efter 2 måneders slid i sne, mørke og kulde blev det den 1. april endelig tid til igen at spille om point for Mejrups bedste herrehold. Efterårssæsonen resulterede jo i en sikker oprykning, så derfor var det comeback for Mejrup i serie 2, og for at sætte ekstra krydderi på kampen var der også tale om et lokalopgør, da det var Måbjerg, der blev budt op til dans denne første torsdag i april.

I ugerne op til kampen er vi løbet ind i noget af et skadesmareridt, og det skulle vise sig at fortsætte i kampen, hvor yderligere 2 spillere kun skrive sig på skadeslisten. Heldigvis har Mejrup købt godt ind i de senere sæsoner, så truppen er bred, og det var da også en slagkraftig enhed træneren sendte på banen.

Kampen mod Måbjerg blev aldrig en køn kamp - dertil var baneforholdene for ringe, men der blev fightet af et godt hjerte fra begge hold. I første halvleg var det Måbjerg der sad bedst på kampen og vi havde svært ved at komme til at spille det fodbold vi gerne ville. Det hele blev ikke bedre af at vi 2 gange måtte skifte ud og rokere om pga skader. Først var det Skousen Holstebros måske dygtigste køleskabsekspert Morten Lorentzen, der måtte gå ud efter, at han kom forkert ned i en tackling. Det betød at Lasse Weyhe blev trukket ned i midterforsvaret og Martin "The Viking Warrior" Skov sendt på banen, men desværre gik der kun 15 min før Skov, som en anden Mikkel Kessler, måtte til tælling efter et grimt sammenstød med en Måbjergspiller. Han var tydeligt groggy og blev naturligvis eskorteret fra banen, mens en bule på størrelse med et strudseæg begyndte at vokse ud af panden på ham. Jeg kan dog berolige fans og holdkammerater med at han har det nogenlunde her 24 timer efter det skete bortset fra, at han mest ligner en vaskebjørn pga blodsamlinger i øjnene!! Go bedring til Skov

De mange rokeringer kostede for os i 1 halvleg og det udnyttede Måbjerg til at score målet til 1-0. Forsvaret var ikke helt kommet på plads og det gav en helt åben chance til Måbjergs angriber, som sikkert udnyttede den oplagte scoringsmulighed.

I 2. halvleg kom vi bedre med i kampen og det virkede faktisk som at vi fysisk bedre kunne holde distancen. Heino Olesen og Mathias Pedersen fik godt fat på midtbanen og på venstre kant gav Morten Nielsen adskillige prøver på sin hurtighed til stort besvær for Måbjergforsvaret. Ca midtvejs i 2. halvleg kom det udlignende mål. Mathias Pedersen fandt med en fornem lang aflevering Kenneth "Lynet" Hundahl, som efter en fremragende første berøring sikkert sendte bolden i kassen til Mejrups første mål i serie 2 i denne sæson. Resten af kampen bølgede spillet frem og tilbage og var det ikke for et par fine refleksredninger fra den vikarerende målmand Michael Lund kunne vi godt være endt uden point, men et point i den første kamp er absolut godkendt.

Kampens spiller blev Mathias Pedersen, som blev belønnet for et sandt arbejdsraseri på midtbanen. Arbejdsraseri bliver der også brug for på mandag når det gælder Team Spøttrup på udenbane.

Kampen i tal:
0-1  Måbjerg
1-1 Kenneth Hundahl

Oversigt over materialeansvarlige

Hermed en oversigt over hvornår man skal hjælpe med materialer til træning
Tilknyttet fil:    Oversigt over Bolddukse (12 Kb)

Status på opstarten

Opstarten i Mejrup fodbolds seniorafdeling har som så mange andre steder været præget af sne og kulde, men heldigvis har klubben givet os mulighed for at træne på kunstgræs 2 gange om ugen, så jeg tror ikke vi skal klage - vore forberedelser har været ganske udemærkede, forholdene taget i betragtning.

Til træning på kunstgræs har vi ligget stabilt omkring de 25 fremmødte, hvliket må siges også at være smertegrænsen for, hvor mange granvoksne mænd man kan klemme ind på en halv 11-mandsbane!
Vi skulle helt hen til den 23. marts før vi kunne komme på græs i Mejrup. At se spillerne på græs for første gang sendte minderne tilbage til min barndom, når min far sendte køerne på græs den første forårsdag i april. Køernes kådhed gav sig udslag i vild galop og lort ned af benene - heldigvis reagerede spillerne anderledes, nemlig med en særdeles høj intensietet i træningen!

Jeg tror det var Per Bjerregard, somt sidst i januar udtalte at det havde været et svært transfervindue pga den generelle økonomiske krise - i Mejrup mærker vi ikke krisen (så meget), så selvom der ikke er blevet købt ind i samme stil som sidste sommer, hvor det ene store navn efter det andet blev hentet ind, er det dog blevet til både et par forstærkninger til serie 2, men også en god mængde spillere til bredden.

Serie 2 har spillet 6 træningskampe med 4 sejre og 2 nederlag til følge. Det er blevet til sejre over Idom serie 1, Spjald serie 2, SHN Ulfborg serie 2 og Lemvig Jyllandsserie, mens det blev til nederlag mod HB serie 1 og Vildbjerg serie 2. Generelt har vi haft nogle rigtig gode træningsmodstandere som har givet os den modstand, som vi ikke fik i efteråret(hvis nogen skulle have glemt det 14 kampe - 14 sejre!!), så jeg tror vi er helt klar til første turneringskamp torsdag den 1 april - endda et lokalopgør mod Måbjerg. Vi håber på stor opbakning på stadion!

Nu skal vi hjem!!

Så er der endelig blevet åbnet for træning på rigtig græs igen. Det betyder at træningen fra tirsdag den 23-03 igen foregår på træningsbanerne i Mejrup fra kl 19-20.30. Dette gælder for alle spillere i Mejrups seniorafdeling. Vel mødt!

Træningsopstart serie 2

Efter en god og velfortjent vinterpause er det atter ved at være tid til at finde fodboldtøjet frem til en ny sæson.

Desværre ser det ikke ud til, at vi fra starten af sæsonen skal forvente at komme på græs, da vinteren jo rigtig har fået fat. Derfor har vi planlagt træning på kunstgræs på idrætscenter vest de første uger fra kl 17-18.30

Allerede fredag den 12. februar kl 19 spiller vi den første træningskamp mod Idom, så hvis man ikke allerede er i gang, er det nu løbeskoene skal spændes på, så opstarten ikke bliver et kæmpe fysisk chok!

De første træningskampe er alle planlagt til at blive afviklet på kunstgræs, så der får vi heldigvis lov til at spille lidt bold. Vi har i valget af træningsmodstandere lagt vægt på at få rigtig god modstand - derfor skal vi møde hold som rangerer fra serie 2 til jyllandserien med ca 1 kamp hver uge indtil sæsonen sparkes i gang den 1. april

På trods af vejret glæder vi os rigtig meget til at komme i gang igen, så vi kan bygge videre på de mange gode takter vi som hold viste i efteråret, og på trods af den øgede modstand vi naturligvis vil få, føler vi os sikre på, at vi går en god sæson i møde både sportsligt og socialt!

Vel møde til træningsopstart lørdag den 6 februar kl 16. Husk både tøj til indendørs og udendørs brug

Sporstlige hilsner fra trænerteamet

Heino Olesen
Peter Gade

Træner

Peter Gade
Kobberupvej 85
7500 Holstebro
mobil 22767425
gadewang@gmail.com

Hjælpetræner

Heino Olesen
Kobberupvej 62
7500 Holstebro
mobil 27520072
heinoolesen@mail.dk

Holdleder

Peter Berggren
Elkjærvej 5
7500 Holstebro
tlf 97407009
mobil 20803834
pbo@kavli.dk

Opdateringer


6.12.18Indmeldelse
6.12.18Vejledning
4.12.18Hoved Sponsorer
4.12.18Sponsorer i Mejrup GU fodbold (2018)
4.12.18U15-16 Drenge
29.11.18Herrer senior
20.11.18U14 Piger
14.11.18Kunststofbanen
14.11.18Indendørs
7.11.18Dame JS Trup Efteråret 2018
Billedserier

Gallafest
Fotograf: Ulla Pedersen
Mejrup Fodbold  |  Elkjærvej 26, Mejrup  |  7500 Holstebro  |  97 41 09 20  |   mail@mejrup-fodbold.dk