Klubben april 2010


Den attraktive fodboldklub...

Efter et forrygende 2009 er vi nu så småt i gang med fodboldsæsonen 2010.

Selvom vejret har spillet en udsædvanlig stor rolle i dette års optakt, er de fleste af vore mange hold kommet godt i gang med træningen. At kunne udnytte såvel en kunstgræsbane i Holstebro samt vore mange haller i Mejrup har hjulpet vore fodboldspillere betydeligt i opstarten. Gode faciliteter er med til at gøre det attraktivt at spille fodbold i Mejrup..

Udnævnelsen som "Årets pigeklub 2009" var et af mange højdepunkter i det forgangne år. Vi glæder os til at fortsætte det store arbejde med alle pigerne i 2010. På såvel drenge- som pigesiden kan vi stadig konstatere stor medlemsfremgang. Et tegn på, at det er sjovt at spille fodbold i Mejrup, uanset køn, alder og niveau.

Vor seniorafdeling er igen i år sprudlende Også her ser vi stadig stor medlemsfremgang. Såvel dame- som herreholdene er dygtigt styret af fantastiske trænerteam.  Humor, engagement og fællesskab gør det sjovt at spille seniorfodbold i Mejrup.

Fastholdelse  af de ældste ungdomsårgange er vigtigt uanset tilhørshold. Derfor fortsætter vi igen i 2010  samarbejdet med Tvis og Mejdal omkring U18-piger med: Team MTM.

Med ansættelsen af vore 2 ungdomskonsulenter Dorthe Baunbæk og Lars Nielsen vil der i 2010 blive sat endnu større fokus på træningen af vore ungdomsmedlemmer. At kunne støtte og udvikle den enkelte træner, det enkelte hold og den enkelte spiller er nogle af arbejdsområderne for 2010.

2010 ser spændende ud på mange punkter...

Kom på banerne og se vore fodboldkampe...
Støt op om vore arrangementer..
Vær med til at gøre Mejrup til den mest attraktive fodboldklub - også i 2010...

Opdateringer


20.6.18Dame KS Trup Foråret 2018
20.6.18Dame S1 Trup Foråret 2018
12.6.18Seniorudvalget (Damer/Herrer)
31.5.18U6-7 Piger
24.5.18U11 Drenge
23.5.18Dame senior 7/11 2018
15.5.18U12 Drenge
9.5.18U14 Drenge
9.5.18U15 Drenge
9.5.18Møhgerne fra Mejrup
Billedserier

Gallafest 2017
Fotograf: Ulla Pedersen
Mejrup Fodbold  |  Elkjærvej 26, Mejrup  |  7500 Holstebro  |  97 41 09 20  |   mail@mejrup-fodbold.dk