Dame S2 Kampreferat 2014


Kampreferat Hjerm-MGU

Kamp referat serie 2 damer
Hjerm-MGU
0-15

Første kamp i år var ventet med stor spænding, efter mange træninger og et par træningskampe. 14 kamp klare tøser stod klar. Taktikken var klar vi skulle demonstrere hvad vi havde øvet, og udnytte hver enkelt spillers kompetencer. Vi kommer ud og varme op og må konstatere at græsset så super flot grønt ud, men det var nok også det der var at sige om den bane - den var blød og langhåret i striber! Ikke nemt når man gerne vil spille trekanter. Efter 10 min kommer årets første mål - fra vores målmand. Vi får tilkæmpet os et straffespark som Julie sikkert løber frem og sætter ind. Her efter går det slag i slag med målscoringen og til pausen står der 6-0 til os. I pausen snakker vi om at rette lidt småting og vi går kampklare på banen . 2 halvleg bliver endnu et massivt pres mod Hjerms mål. Vi vinder kampen med 15-0, hvilket må siges at være en super start på sæsonen. Det skal som tillæg nævnes at vi rammer stolpen 5 gange og har en del store chancer som ikke gav mål. Men det vigtigste at tage med fra denne kamp er at tøserne fulgte taktikken for hver enkelt spiller og som hold. Det var en meget stolt træner der kunne se at timerne og øvelserne på træningsbanen blev implementeret super! Det virker det vi gør!!
Super kamp af alle tøser - TAK
Målscorer: Bech 3, Rebecca Green 2, Kalle 2, Kirk 2, Line Mejdal 1, Julie 1,  Miriam 1, Jane 1, Laier 1, Malene 1

Kampreferat MGU-Måbjerg

Første hjemmebane kamp i år var et lokal opgør mod måbjerg. Vi havde i opstarten mødt dem i en træningskamp og vundet stort. Hvilket ikke måtte blive en sovepille. Men nu gælder det for alvor og oplægget var klart, vi ville have vores spil til at flyde rundt i trekanter, hvilket vi håbede var muligt på en meget bedre bane end i Hjerm. Vi var 13 klar til kamp, og enige om at vi ville give den gas for at vise hvem der bestemmer på Scan plast arena. Kampen fløjtes igang og spillet bølger frem og tilbage. Vi må erkende at Måbjerg havde fået en del mere styr på spillet siden opstarten. Vi har altid giftige Kirk på en kant og næsten hver gang hund fik en stigning blev hun føjtet offside, ja det var jo ikke hendes skyld hun er så hurtig! Vi fik endelig hul på bylden og fik bragt os foran 2-0 i første halvleg. Det ene mål sparkede Kirk helt køligt ind og det andet mål løftede Miriam over målmanden. Super lige efter bogen. Disse mål punkterede måbjerg en anelse, men uheldigvis røg bolden i mål endnu engang inden pause. En lille fejl i kommunikationen, fra et ellers super forsvar og målmand, gav et mål til måbjerg scoret af en af dem i hvid. Talen i pausen var klar der skulle meget mere gejst på læberne, og skidt pyt med de fik en enkelt i første halvleg, nu vidste vi jo bare vi kunne score i begge ender:-) i 2 halvleg blev det til et enkelt mål og 3 skud på stolpen. Heldigvis scorede Kirk endnu engang bag måbjergs keeper på stor glæde for holdet:-) vi burde have scoret en enkelt pind mere men det blev forpurret af måbjergs keeper der som bagerste mand løber uden for feltet og tager begge ben på kk med 3 min igen. Ret uforståeligt sådan en hændelse ikke giver rødt. Men kk var heldigvis ok! Vi vandt og fik 3 point på kontoen. Jeg synes vi spiller en fornuftig kamp, og det er meget positivt at spillerne stadig tager til sig hvad vi øver til træning. Vi er ubesejrede tøser:-) SÅDAN!!!!
Derudover bør det nævnes at hjerm har trukket deres hold, så vi nu kun er 3 hold i puljen.
Torsdag spiller vi hjemme igen denne gang mod klinkby, tøserne er klar til at vise gejst, fight, og super fodbold, kom endelig og kig.

Kampreferat MGU-Klinkby

MGU - Klinkby 2-6

1 maj havde vi fornøjelsen at lægge græs til topkamp i serie 2 damer. Oplægget var klar, vi ville nok få mere modstand end længe, men vi var alle klar. Lad det være sagt med det samme vi mødte et rigtig godt serie 2 hold. Allerede efter få min spil måtte vi pille bolden ud af nettet første gang. Miriam fik flugtet en flot bold ind bag deres keeper til stillingen 1-2. Det var ligesom vi var med ikampen igen. Vi har flere chancer til at komme på 2-2, bla. en friløbet og et straffe som ikke gav mål.
Men Klinkby havde nole rigtige dygtige blodspillere, som virkelig forstod at være konstant farlige med flotte pasninger og hurtigt spil. Vi forsøgte med omrokeringer i opstillingen, men det var ikke nok. De får et par lidt trælse mål, men vi må erkende at vi på dagen mødte et bedre hold end os selv. Vi får pyntet en anelse sidst i 2. Halvleg da kk banker bolden i kassen. Vi må op på hesten igen, og blive klar til næste kamp mod måbjerg den 13/5!

Kampreferat Måbjerg - MGU 3-4

Overskriften på dagens taktiske oplæg var at det var kampen om Holstebro. Ovenpå nederlaget mod Klinkby skulle der, fight og godt humør over hele linjen. For filosofien er at alle præsterer bedst hvis de er godt tilpas. Der blev ligeledes snakket om hvordan træningskampen mod Måbjerg og seneste turneringskamp mod dem forløb. Vi vidste hvor stor forbedring Måbjerg havde haft mellem de to foregående kampen så ingen skulle forvente en walk over.
Kampen blev fløjtet igang efter en god opvarmning og god stemning i omklædningsrummet. Lad det være sagt med det samme Måbjerg er virkelig blevet meget bedre siden opstarten. Især på det fysiske, så inden for det første kvarter måtte vi skifte første gang, Mie fik en ordentlig blodtud. Vi kom foran på mål af KK, et rigtig KK mål:-) Vi kommer også på 2-0 efter 37 min på mål af Nanna, og så gik det ellers stærkt til pause stod der 3-2 til MGU's hvide hær. MGU's 3 mål blev sat ind af Katrine Vig og jeg bliver nød til at rose hende for et helt vildt flot mål, stille og roligt og helt op i krogen, det skal også nævne at hun i denne kamp valgt at spille hendes bedste i sæsonen. I 2 halveg scorer Miriam MGU's 4 mål, en rigtig klog afslutning! I 2 halveg bliver vi lidt presset af skader da vi først må skifte Line og siden Lisbeth begge med skader. Men over hele linjen skal lyde et stort tak for en kanon fighter og løbe vilje. Det er fedt at se at når spillet ikke kører helt 100 % så fighter vi os tilbage - STÆRKT tøser! Tak til alle dem som kommer og bakker op omkring holdet!

Kampreferat Klinkby-MGU 4-1

Sæsonens 2. Kamp mod klinkby denne gang i klinkby. Taktikken var denne gang lidt anderledes end 1. Gang vi mødte dem. Denne gang var vi klar over hvor stærkt et hold vi var oppe imod. Det skal ligeledes nævnes at de i samme uge har vundet 12-0 over måbjerg. Vi ville prøve at dække op for deres hurtige spil ved at trække kanterne ind i banen. Vi spillede rigtig fint de første godt og vel 20 min, inden en af klinbys bedste spillere tog en flot solo tur og bankede den i mål. 10 min senere var den gal igen, og til pause førte klinkby desværre 4-0. I pausen blev i enige om at fokusere på taktikken igen og vi foretog et par udskiftninger. Vi blev enige om at vi ville vinde 2. Halvleg og jeg lovede is hvis det skete. Lad mig sige det var et forvandlet hold på banen hele 2. Halvleg. Vi spillede rigtig flot bold, med gejst, fight og flot spil. Vi får fremtvunget et straffe men som sidst udmøntede det sig desværre ikke i mål, men 15 min inde i 2.halveg får vi scoret til kampens resultat 4-1. Bestemt et godkendt resultat, vi mødte et godt hold! Alle spillere hold humøret højt. Især 2 spillere udmærkede sig, Tina på mål som stod rigtig rigtig godt og Nanna i angrebet spillede hendes bedste senior kamp til dato. Måske jeg skal love is næste gang for at vinde 1. Og 2. Halveg, hvem ved det kan være det virker:-) tak for en god indsats til alle. Vi mangler 2 hjemmekampe lad os få 2 sejre! Sidst vil jeg ønske klinkby tillykke med oprykningen!

Kampreferat MGU-Måbjerg 3-2

Taktikken til aftenens kamp var klar vi VILLE vinde over Måbjerg og gøre rent bord om kampen om Holstebro. Lad det være sagt med det samme, vi var rigtig gode de første 15 min, er i helt vanvittige vi kørte bolden rundt. Det var så tæt på samba bold man kan komme. Den suveræne start betød også at vi var foran 2-0. Det første mål faldt efter et totalt gennemspillet angreb som blev afsluttet efter et super sideskift, kalle sparkede den sikkert ind bag en ellers rigtig god Måbjerg keeper. Vores 2. Mål var en ligeså stor fryd for øjet, vi får et frispark lidt over midten som Line, i hendes nye super støvler, perfekt ligger til Miriam i feltet, Miriam tager bolden ned med kattepoten og sparket den sikkert ind bag en sagesløs fremadstormene Måbjerg keeper. Jeg siger bare en ting træneren var stolt og glad, KLASSE tøser. Det siges at 2-0 er en farlig føring og det blev det for os Idag. Måbjerg reducerer til 2-1 efter lidt tilbageholdenhed fra os hvor vi kigger lidt på Måbjerg. Inden pausen kommer Måbjerg på 2-2 på et straffe der var meget tyndt dømt, ærgerligt, Julie var meget tæt på at tage den. I pausen blev vi alle enige om at vi VILLE vinde! Vi talte lidt justeringer, og der blev snakket om hvordan det var vi var klart bedst i starten. 2. Halveg blev et stort tryk mod Måbjergs mål, men bolden ville bare ikke ind. Endelig kom bolden ind til stor forløsning for alle, kk slap igennem og sparkede bolden ind. Jubii og fuldtfortjent kunne de hvide synge sejrssang! Alle mand leverede en super indsats der blev løbet, fightet og spillet flot fodbold! Tak til alle dem som kom og heppede på os! Hvis vi kan spille så godt som de første 15 min, får klinkby kamp til stregen tirsdag! Jeg mindes det hjalp at love en is mod klinkby sidst, så det gør jeg igen, tøser der er is når vi får point mod klinkby!

Opdateringer


21.9.18Dame S1 Trup Efteråret 2018
16.9.18U9 Piger
15.9.18Dame JS Trup Efteråret 2018
13.9.18Dame senior JS 2018
13.9.18Dame senior S1 2018
12.9.18Målsætning senior herrer
12.9.18Seniorudvalget (Damer/Herrer)
12.9.18Herrer senior S4 2018
11.9.18Klubbens Vision
11.9.18U14 Piger
Billedserier

DBU 3-Bold Tour
Fotograf: Ulla Pedersen
Mejrup Fodbold  |  Elkjærvej 26, Mejrup  |  7500 Holstebro  |  97 41 09 20  |   mail@mejrup-fodbold.dk