Kampreferat serie 1 foråret 2013


Kampreferat fra MGU-Skals

Kampreferat fra MGU-Skals

3 måneders hårdt slid skulle vises frem og som altid før en premierkamp, så er det en blanding af nervøsitet, spænding og forventningens glæde.

Lørdagens kamp var bestemt ingen undtagelse, vi virkede i de første 25 min. meget usikre og nervøse. Vi smed flere bolde direkte i fødderne på modstanderne og virker rådvilde både offensivt og defensivt. Skals spillede sig nemt til flere store chancer, som vi dog fik clearet takket være vilje og fight.

Lad os endelig dvæle lidt ved vilje og fight, får det kan godt vise sig at blive nøgleord for vores hold i dette forår. Vi er i en opbygningsfase og har målsætningen om at etablere os i serie 1. Vi har desuden ændret i vores spilkoncept og derfor er det vigtigt, at vi er indstillet på hårdt arbejde i alle kampe i alle 90 minutter. I lørdagens kamp imod Skals var indstillingen bestemt i orden og det var takket være fysisk hårdt arbejde, at vi kom med i 1. Halvleg. Værd at nævne i de første 45 minutter er 2 gode angreb som begge kunne have ført til scoringer.1.sekvens Hølm overlappper Daniel Troelsen på højre kant og slår et præcist indlæg i feltet som MP kommer godt frem til, men desværre er Skals-keeperen snarrådig på stregen og klarer situationen.

5 minutter senere bryder Heino bolden i venstre side, han fører den selv frem med besnærede driblinger, Skals spillerne tør ikke gå til ham i feltet og han ender med en spids afslutninger som keeperen må give hjørnespark på.
Vi har desuden to halvhjertede forsøg på returbolde fra hjørnespark, desværre for Lasse Bro får han ikke fuldt udbytte af sin ellers glimrende sparketeknik.

I pausen er fornemmelsen god og vi laver et par småjusteringer. Lasse Bro bytter med Søren Strøm og vi skubber holdet længere frem på banen.
2. Halvleg bliver et langt massivt pres mod Skalsmålet, men desværre får vi ikke prikket bolden ind. Største chance tilfalder Daniel Troelsen efter en glimrende dybdebold af Strøm, men desværre bliver tæmningen lidt for lang. Jeppe Madsen kommer på banen efter 60 min og har chancen for at blive matchvinder i det 80. min med en afslutning på kanten af feltet, desværre stod Skalskeeperen endnu engang i vejen. 2.halvleg tilhørte bestemt os og Skalsholdet var også godt tilfreds med at slippe fra Vest med 1 point.
Det skal dog retfærdigvis nævnes at Skals sagtens kunne have ført med 2 mål da der var spillet 25 min af første halvleg og generelt leverede de en fin indsats.
Et godkendt resultat for os og vigtigt at få fornemmelsen af, at vi kan lukke af bagude og ikke behøver lave 3 eller 4 mål for at vinde. Vi er optimistiske, men bestemt også realistiske. Vi føler os klar fysik og mentalt og glæder os til de kommende kampe.
Der var flere gode præstationer fra vores side, men Lars D.Ns duelstyrke og placeringsevner var absolut godkendt og Mathias P overraskede både sig selv og trænerteamet ved at vinde SAMTLIGE hovedstødsdueller i kampen og generelt spillede pasningsspil på et meget højt niveau. Glædeligt at se Strøm tilbage efter en meget lang skadespause, han kan skam endnu.

Startopstillingen
Jakob T, Gjættermann, Lars D, Morten N, Hølm, Bro (Strøm 45 min) Mathias (C) Heino, Daniel T(Daather75) Hundal(Jeppe 60 min)MP.

Ingen advarsler, takket være en rigtig god dommer præstation.

Kampens spillere: Lars Daater og Mathias Pedersen 6 stemmer hver.

Næste hjemmekamp. Lørdag D.13/4 kl.15.00 på Eurocon Arena

Skrevet af trænerteamet Nielsen/Daather

Opdateringer


19.8.18Dame S1 Trup Efteråret 2018
18.8.18U8-9 Piger
18.8.18Træningsbanefordeling
18.8.18Dame JS Trup Efteråret 2018
17.8.18Dame senior JS 2018
16.8.18Dame senior 7/11 2018
14.8.18Målsætning senior herrer
14.8.18Kampreferater S6, efterår 2010
14.8.18Herrer senior S1. 2018
13.8.18U15 Drenge
Billedserier

Fodboldskole 2018
Fotograf: Ulla Pedersen
Mejrup Fodbold  |  Elkjærvej 26, Mejrup  |  7500 Holstebro  |  97 41 09 20  |   mail@mejrup-fodbold.dk