Kampreferat serie 1 efterår 2011


Historisk oprykning

Historisk oprykning
 
Mejrups serie 1 mandskab spillede sig med et uafgjort resultat i jyllandserien efter en nervepirrende kamp som bød på mål, brændte chancer, 5 gule kort, neglebideri, brændt straffespark, op og nedrykning og en enorm tilskueropbakning.
 
Der var tale om en perfekt kullisse i Aulum søndag eftermiddag, da serie 1´s  førerhold Mejrup sikrede sig en historisk oprykning til jyllandserien. 350 tilskuere, heriblandt 200 fra mejrup gav spillerne en fantastisk opbakning. Heldigvis fik de mange rejsende gæster fra Mejrup det de kom efter – en historisk oprykning. 
 
Mejrup startede kampen bedst og med deres flotte og direkte pasningsspil fik de hurtigt overtaget i kampen. Nicolaj Thorngaard fik kampens første chance, men trods et flot solotur brændte han chancen alene med målmanden. Heldigvis skulle der ikke gå længe før størstedelen af tilskuerne sprang op af stolene i et kæmpe jubelbrøl.  En indøvet hjørnesparkskombination betød perfekt gennembrud og indlæg som Theis Jakobsen fik afsluttet på, men målmanden halvklarede det forholdsvis svage spark, men Mejrups torjäger nr. 1 Morten “Mario Gomez” Pedersen var hurtig over riposten og sendte kuglen sikkert i nettaget til stor forløsning for udeholdet. Det var hans 11 mål i de seneste 8 kampe og 13. sæsonscoring i efteråret. Mejrup fastholdt presset og kom til mange farlige indlæg og chancer der dog ikke gav flere scoringer. De største chancer tilfaldt midtbanemotoren Daniel Kirk som traditionen tro sparkede over mål mens MP Gomez fik sin afslutning reddet på stregen af en godt kæmpende Aulum spiller. Desværre blev kampen for Mejrup ikke lukket i tide og som tiden nærmede sig pause fløjet begyndte Aulum at vise tænder. Aulums farligste våben var klart dødbolde. Uanset hvor på banen hjemmeholdet havde en dødboldssituation blev læderet sendt ind i mejrups felt. Om det var træthed efter 10 min i undertal er svært at sige, men Aulum fik hvert fald udlignet, da en returbold blev sendt ind i feltet, og mens Lars “nybagt far” Daater og Theis “farvekort” Jakobsen ikke foretog sig noget, kunne Aulumspilleren sikkert heade bolden i nettet. Efter kampen blev det opklaret at de 2 stærke midterforsvarer kiggede efter en måge, som aldrig kom ud af buret, Mejrups målmand Mads “mågestamper” Røn valgte nemlig til stor forundring for resten af holdet at blive på stregen. Aulum havde halvlegens sidste afslutning mens heldigvis for Mejrup stod Mads Røn denne gang godt placeret og kunne pille hovedstødsforsøget uden problemer.
Aulum startede 2. halvleg bedst og kun en fantastisk mirakelredning fra Mågestamperen, som mindede meget om Schmeichels redning af Klinsmanns forsøg i EM finalen 1992, forhindrede Aulum i at score det vigtige mål som kunne sikre holdet overlevelse i serie 1.  Resten af halvlegen mindede meget om banens beskaffenhed – nemlig kedelig, ujævn og tung. Aulum blev ved med at losse bolde ind i Mejrups felt, men gang på gang clearede et godt spillede Mejrupforsvar bolden mens udeholdet satsede på kontra. Nerverne tog til som halvlegen skred frem, hvilket resultede i et tyndt gult kort til Mejrups Thomas “jegdrømmervifårstraffesparkiovertiden” Thomasberg, som i halvlegen havde afløst en godt spillende Jonas “trælår” Christiansen, mens Mathias “jegløberenmandnediraseri”Pedersen måtte til afkøling i 10 min efter han modtog et dumt gult kort. Aulum kunne ikke udnytte overtalsituationen og som kampen nærmede sig enden fik Mejrup endnu et par chancer, men hverken Mathias og MP kunne passere en godt spillede målmand. Vi skulle helt hen i overtiden før vi fik halvlegens højdepunkt. Kennet “lynet” Hundahl tromlede sig med største selvfølge ind i feltet og blev nedlagt på ufin vis. Dommeren var ikke i tvivl og pegede resolut på pletten. Coach Kent Pitbull og Thomasberg havde forudset at vi fik straffespark i overtiden, men drømmen gik ikke helt i opfyldelse da Thomasberg brændte den store mulighed. Den succesrige træner Kent “pitbull” Rahbæks reaktion var ikke til at tage fejl af, der manglede stadig 2 minutter og han begyndte at bide negle så man skulle tro det var et kødben han stod og gnaskede på. Hænderne blev heldigvis flået ud af munden 120 sekunder senere, da dommeren fløjtede kampen af, afløst et gigantisk brøl og forløsning for både spillere, trænere og de mange medrejste mejrup fans. Det uafgjorte resultat var nok til at sikre oprykningen. En fortjent oprykning hvor holdet i 13 ud af 14 runder har lagt nr. 1 og er det hold, som har scorede klart flest mål. Holdet har endvidere både Morten “Gomez” Pedersen, Heino “rødvinspat” Olesen og Mathias “kaptajn rødskæg” Pedersen iblandt kredsen topscorerliste top 5, hvor dog især MP Gomez skal nævnes for en suveræn 1. plads.
Tak til alle omkring holdet for en fantastisk sæson. Tak til det det flotte setup til oprykningskampen og især tak til at tilskuere for jeres støtte.  På gensyn til foråret i jyllandsserien.
 
0-1 MP
1-1 Aulum
 
Kampens spiller: Theis Jakobsen

Endnu et skridt

Lørdag eftermiddag var der atter kamp for Mejrup’s bedste herrehold, som skulle forsøge at fortsætte de gode takter fra sidste weekends flotte 6-0 sejr over Videbæk. Det skulle denne gang gå ud over Ikast KFUM, som på det sidste er gået helt i stå og således roder rundt i den meget tætte bundkamp. Kampen skulle spilles på en meget tung bane, som yderligere var dækket af blade fra de omkransende træer, så der var lagt op til mere fight en pænt spil fra træner Kent R, som i dagens anledning havde iført sig Lloyd-kostume!
Kampen startede nogenlunde for Mejrup de første 10 minutter, hvor det lykkedes at holde fast i bolden og komme ud omkring kanterne, men efterhånden som halvlegen skred frem, blev det sværere og sværere for holdet, at holde fast i bolden, og så blev det Ikast, der fik skubbet spillet op på Mejrup’s banehalvdel, hvor de flere gange var farlige. Heldigvis har Ikast haft svært ved at score på det seneste og det blev da også kun til ligeved og næsten. Mejrup’s farligste forsøg faldt kort inden pausen efter et hjørnespark, hvor bolden dumpede ned for fødderne af Mathias Pedersen, som resolut sparkede på mål, men desværre var træværket i vejen for det udemærkede skud. På trods af denne store chance var det Mejrup, der kunne være mest tilfredse med ikke at være bagud og der var bred enighed om, at meget skulle forbedres, hvis der skulle point på kontoen på denne smukke efterårslørdag i Ikast.
2. halvleg blev da også en noget mere underholdene affærre og det gjorde den nok primært fordi det lykkedes Mejrup at få hul på målbylden allerede i starten af halvlegen og det tvang Ikast til at satse endnu mere fremad banen. Målet til 1-0 blevet scoret af topscorer MP, der alene med målmanden viste sin høje klasse og med den efterhånden legendariske højre yderside klaskede bolden sikkert op i nettaget og så var kampen ligesom i gang. Ikast kløede dog på med krum hals og løftet halespids, men defensiven havde godt styr på  det og var gode til hele tiden at få brudt Ikastangrebene. Det gav rigtig mange muligheder for omstillinger, men ofte manglede der lidt præcision i den sidste aflevering, så der skulle et frispark til før Mejrup igen kom på tavlen, og lidt utraditionelt var det Søren Strøm, der blev noteret for kassen. Han havde kort forinden brændt en friløber, så han skyldte også lidt på den konto, og det fik han så rigeligt gjort med målet til 2-0. De fleste vil nok mene det var et halvsløvt indlæg, som fik lov til at gå uhindret i mål, men hr. Strøm påstår godt nok, at det var en bevidst og indøvet manøvre – hvem der har ret finder vi nok ikke ud af, men i hvert fald talte målet og det lunede i forhold til den endelige sejr
Ikast gav dog ikke op og fortsatte med at sende lange bolde op mod deres angribere, som bestemt ikke var ufarlige og en enkelt gang fik de held til at score, da Mads Smørhandske Røn tabte bolden ude i feltet, og det udnyttede Ikast til at sende bolden i et tomt mål. Det skal dog retfærdigvis nævnes at Mads kort tid efter havde en verdensklasseredning som kunne have kostet, men Mads viste hvorfor der er TV-redninger til.
Ca 10 minutter før tid fik kampens sin afgørelse da Mejrup efter godt opspil i venstre side fik tilkendt et straffespark – det blev Heino Olesen sat til at sparke og han gjorde det sikkert til 3-1 og så var den kamp afgjort. Kort før tid fik Mejrup’s Theis Petersen rødt kort for en nødbremse og han er derfor ude for resten af efteråret – en lidt ærgerlig slutning på en ellers fair spillet kamp, men glædeligt med 3 point mere, der gør at Mejrup holder Herning bag sig i det tætte kapløb om førstepladsen i rækken. Nu er der 2 finaler tilbage og bliver de vundet hedder det Jyllandsserie fra næste sæson. Det ku blive historisk!

Kampen i tal:

0-1 MP
0-2 Søren Strøm
1-2
1-3 Heino Olesen

Kampens spiller: Mads Mågestamper Røn

Tilbage på sporet

Søndag lige over middag kom Mejrup’s serie 1 hold på sporet igen efter en elendig indsats i sidste weekend mod Herning KFUM. Allerede da spillerne mødtes til det taktiske oplæg inden kampen kunne man mærke, at folk havde hovedet på i dag. Selv knastørre Heino Olesen slog i bordene, så kaffekopperne klirrede og det var en go indikator for, at der var tænding op til kampen.
Kampen startede også fint. Mejrup sad på spillet og gav ikke Videbæk en centimeter plads til at spille bolden rundt på og efterhånden gav det gode spil sig også udslag i chancer til Mejrup, uden, at det dog gav scoringer. Både Mathias Pedersen og Heino Olesen havde pæne muligheder i den første del af halvlegen, men Videbækkeeperen hev flere gode redninger ud af ærmet, Vi blev dog ved med at producere chancer og da Mathias Pedersen flot blev spillet fri i dybden af Morten Pedersen var der ingen slinger i valsen og Mathias bankede den sikkert i kassen til 1-0.
I den sidste del af halvlegen kom Videbæk lidt bedre med i kampen og spillet blev flyttet lidt længere ind på Mejrup’s banehalvdel, men det gav dog ikke de helt store chancer til Videbækholdet.
2. halvleg blev en af de bedste, som Mejrup har spillet i denne sæson. Kombinationerne flød i smukke trekanter, så selv pit bull og den fordrukne holdleder, måtte nikke anderkendende. På højrekanten må det ha været en bet at være højre back for Videbæk, for der var rigeligt at se til med en Morten Nielsen og i særdeleshed unge Nicolai Thorngaard i hopla. Gang på gang gik Nicolai forbi sin direkte modstander og glippede det kom gazellen Morten Nielsen sprintende forbi og de 2 var med det meste i 2. halvleg. Hele 5 mål blev det til i denne fornøjelige 2. halvleg, hvor de mange Mejruptilhængere fik fuld valuta for entrepengene. Bræmer vurderede, at  der var 175 tilskuere til kampen, så der har nok været næste 100 hvilket også er rigtig flot – det klær Eurocon Arena rigtigt godt med mange festglade Mejruptilhængere.
Gamle Heino Olesen var blevet sin Rødvinspatskade helt kvit og leverede en fremragende 2 halvleg og viste 2 gange, at den skæve måltryne er intakt. Efter lækkerier fra Nicolai Thorngaard på højrekanten sendte han er perfekt indlæg ind til Heino som viste flot sparketeknik, da han firsttimede bolden i kassen til en forløsende 2-0 føring. Mejrup kværnede videre og topscorer MP ville naturligvis også lege med. Endnu et godt indlæg fra højrekanten blev sikkert omsat til mål fra MP’s målsikre pandebrask, og så var det som om Videbæk opgav ævret og der blev mere og mere plads at spille på. Heino var heller ikke færdig endnu på trods af et enkelt returløb i løbet af kampen, og han bragte Mejrup på 4-0 med endnu en flot scoring efter oplæg af Morten Nielsen fra den giftige højre side.
Daniel Kirk var kommet på banen fra starten af 2. halvleg, da Søren Strøm måtte udgå med en dårlig skulder. Han døjer med ledbånd så løse som Kent R’s mavemuskler og skulderen gik af led i forbindelse med et indkast! Kirk vil jo også gerne score, men i dag måtte han forblive i oplæggerens rolle da han efter et hjørnespark sparkede meget blidt på mål – så blidt at målræven MP kunne nå at heade bolden i mål fra en halv meter, men det var det der sku til for det gav endnu en kasse.
Mathias ”jegskyderpåalthvadderrørersig” Pedersen sluttede festen af da han fra 0 grader flot sparkede bolden i kassen over den ikke særligt højre Videbækkeeper og dermed sluttede det med tenniscifrene 6-0 og da Herning KFUM overraskende tabte i denne runde betyder sejren at Mejrup igen indtager førstepladsen i rækken. Hele holdet leverede varen i dag. Jonas Christensen fik vel sit gennembrud i den hvide Mejruptrøje i dag, da han agerede solid midtbanegeneral og i målet spillede Mads Mågestamper igen en fremragende kamp på trods af at han faktisk er fyldt med betændelse fra top til tå og har døjet med feber i løber af ugen. Nu venter der 3 rigtig sjove finalekampe, som forhåbendlig munder ud i en oprykning til jyllandsserien!

Kampen i tal:

1-0 Mathias Pedersen
2-0 Heino Olesen
3-0 MP
4-0 Heino Olesen
5-0 MP
6-0 Mathias Pedersen

Kampen spiller: Nicolai Thorngaard

Skidt dag på kontoret

Lørdag eftermiddag var der topkamp I Herning, da rækkens nr 1 og 2 tørnede sammen i en direkte duel om førstepladsen i rækken. Desværre var det ikke helt til at se, at det på papiret var rækkens 2 bedste hold, der mødtes, for det var en kamp som Mejrup aldrig rigtig fik fat i.
Fra start satte Herning KFUM sig på kampen – banen var meget tung og det bekom tydeligvis Hernings letbenede spillere bedst, som efterhånden som halvlegen skred frem fik tilspillet sig flere gode chancer. I starten brændte de heldigvis deres chancer, men man havde en fornemmelse af det kun var et spørgsmål om tid før målet kom. Og det kom så efter ca 20 min spil, hvor bolden blev spillet dybt i den den ene side, og alene med Mads Røn var Herningangriberen sikkerheden selv.
Efter føringsmålet kom Mejrup lidt bedre med i kampen, men de udmøntede sig kun i få åbne målchancer – den største tilfaldt Morten Nielsen, som efter godt sammenspil med Claus Nielsen pludeselig stod helt blank midt for mål, men meget symptomatisk for kampen kunne Morten’s afslutning knap trille ind til målmanden. Derudover havde Heino Olesen et enkelt forsøg, som på en go dag måske kunne have givet en kasse, men ellers var det Herning som stod for underholdningen.
I pausen blev der givet håndslag på, at man ville gå ud til 2. halvleg med en helt anden indstilling og nye trøjer!!(flot holdleder), men desværre var det ikke de manglende trøjer, der havde gjort at Mejrup ikke spillede godt i første halvleg for 2. halvleg blev mindst ligeså ringe som 1. 2. halvleg bød ikke på en eneste chance til Mejrup, som godt nok havde bolden meget, men spillet var for langsomt og afleveringerne for upræcise og så kunne Herning gang på gang bryde opspillet og slå kontra. De kunne have scoret mindst 5 mål, men nøjedes med at score 2 i 2. halvleg, hvor Mads Røn viste klassen i mål og sørgede for at Mejrup ikke blev udsat for en kæmpe snitter. Det betød også at Mads Røn sikkert blev valgt som dagens spiller med hele 13 stemmer – lad os håbe at det næste gang bliver en offensivspiller som løber med æren!
Dagens positive overraskelse kom efter kampen, da Morten Nielsen’s søde forældre igen sponsorede godt bagværk til det skuffede mandskab. Sidste gang var det Muffins, lørdag var det pizzasnegle, hvad bliver det mon næste gang;-). Holdet siger ihverfald mange tak for opbakningen
Kampen i tal:
1-0
2-0
3-0
Kampens spiller: Mads Mågestamper Røn

Fremragende underholdning og drømmedebut

Efter en noget sløj periode rent pointmæssigt i de sidste kampe skulle Mejrup’s bedste herrehold en smuk og sommerlig oktobereftermiddag forsøge at få skuden på ret kurs igen. Det skulle gå ud over Ikast FS, der trods en lidt slingrende turnering også hører til blandt de efterhånden mange bejlere til oprykningspladsen, så det var ingenlunde en walk over, der stod på menuen.

Begge hold er garanter for offensiv og underholdende fodbold og det gjorde sig bestemt også gældende denne solrige eftermiddag. Allerede efter få minutter måtte Mads Mågestamper Røn finde den første TV-redning frem, da en Ikastspiller pludeslig stod umarkeret inde feltet og så var tonen ligesom slået an. Få minutter efter var det Mejrupoffensiven, der rørte på sig. Bolden blev ført frem i højre side af Nicolai Thorngaard, som havde fået chancen fra start, og han sendte en perfekt bold ind i hovedet på MP, som på mystisk vis var i stand til at lobbe bolden over målmanden selvom keeperen stod på stregen, men Ikastkeeperen havde heldigvis glemt kængurustøvlerne derhjemme, så bolden strøg i mål til 1-0 føring.

Mejrupdrengene havde knapt fået armene ned før der var udlignet. Bolden blev ikke clearet ordentlig væk efter et Ikastangreb og så kunne en Ikastspiller med et drømmehug sende bolden i mål – eller det blev der i hvert fald dømt selvom bolden sprang i spild igen, men dommeren virkede sikker i sin sag og udligningen var en kendsgerning.
Målet satte absolut ikke kampen på stand by. Kort tid efter fik Mejrup frispark midt på Ikast banehalvdel og et godt spark fra Søren Strøm fandt pandebrasken på debuterende Lars Daather, der for alvor stemplede ind med denne scoring i det der skulle vise sig at blive en sand drømmedebut for den nyindkøbte altmuligmand. Herefter gik der kun et par minutter inden der skete noget igen. MP blev sendt afsted mod mål og for folk som kender ham skete der både noget sædvanligt og noget usædvanligt. Det sædvanlige var det efterhånde legendariske træk bagom, som vel nærmest er en MP-special, mens det usædvanlige var at han brugte det venstreben, som normalt ikke kan sparke et mærke i en flødeskumslagkage til at sætte bolden helt op i hjørnet af målet og så stod det 3-1 med 20 minutter spillet!
Herefter blev der kun scoret en enkelt gang mere inden pausen, da et indlæg ikke blev clearet ordentlig og så kunne Ikast lidt tilfældigt skubbe bolden ind bag Mågestamperen. Denne stilling holdt indtil pausen, så det var en meget åben affære og man fornemmede at den sidste scoring ikke var kommet endnu.
Det var den bestemt heller ikke, da 2. halvleg også bød på hele 4 scoringer. Der gik dog lidt tid før der kom hul på scoringerne – i stedet nøjedes holdene med at give hinanden og de mange tilskuere en go omgang fight for der blev kæmpet om hver en mm på banen. Det var naturligvis Ikast, der havde mest brug for at komme frem og det var da også dem der havde et lille overtag i denne periode uden dog at komme frem til helt åbne chancer. Til gengæld satsede Mejrup hårdt på dødboldene og ca midtvejs i halvlegen blev et hjørnespark sendt over i det bagerste område, hvor Lars Daather endnu engang viste sin målfarlighed og sendte et godt spark over i det lange hjørne og så var Mejrup igen foran med 2. Så håbede man lidt, at den kamp var lukket, men sådan skulle det ikke gå. På et hjørnespark fik en Ikastspiller lov til at gå uhindret til vejrs og så kunne han igen sende spænding ind i kampen. Ikast skulle dog stadig satse hårdt fremad og det gav gode chancer fremad banen, når Mejrup fik spillet sig ud af det første pres. Ca 10 minutter før tid endte bolden hos tilbagevendte Heino Olesen, der det seneste stykke tid har siddet udenfor med en forstrækning i dejvesten. Han totalkiksede sin afslutning, men heldigvis var afslutningen så skæv, at det blev til et perfekt indlæg, som topscorer MP kunne sætte sikkert i kassen og så var der afstand igen. I kampens døende sekunder lavede Theis Petersen/Jakobsen et lidt kluntet straffespark, som Ikast sikkert omsatte til mål, men det fik dog ingen indflydelse, da der kun var få sekunder tilbage og det var en stor forløsning, da dommerens fløjte lød og sejren var i hus.
Kampen havde 2 store profiler og det var også de 2 som scorede Mejrup’s mål. MP var skarp når det gjaldt og havde derudover et sjældent set stort løbepensum, som gang på gang satte Ikastforsvaret under pres. Lars Daather lukkede højresiden fuldstændigt af,  deltog godt i det offensive spil og krydrede indsatsen med 2 flotte mål og det var fuldt fortjent, at de 2 måtte dele kampens spiller imellem sig.

Kampen i tal:

1-0 MP
1-1
2-1 Lars Daather
3-1 MP
3-2
4-2 Lars Daather
4-3
5-3 MP
5-4

Kampens spiller: Lars Daather og MP

Dukkert i lokalopgør

Det var top mod bund, der mødtes på Eurocon Arena søndag sidst på eftermiddagen, men desværre gav det sig ikke udslag i den forventede sejr til topholdet Mejrup som ellers havde hentet 15 point inden kampen, mens gæsterne fra Aulum endnu havde deres første sejr til gode og således lå sidst med kun 1 point.
Der var jo tale om et lokalopgør, så som forventet startede kampede med masser af nærkampe og fight, og med knap så meget poleret spil, hvilket den meget våde bane naturligvis også havde en del af skylden for. Mejrup havde dog i løbet af halvlegen flere gode forsøg, som med lidt held kunne ha’ givet en føring. Først var det Morten Nielsen, der efter hjørnespark flugtede bolden på indersiden af stolpen, men uheldigvis røg bolden på tværs og ud af farezonen igen. Senere var det gamle Heino Olesen, der efter et par fikse træk forsøgte sig langt udefra med venstrebenet, men det gode skud ramte desværre også stolpen og røg i spil igen. Derudover havde Mejrup tilløb til flere gode muligheder, men enten løb de ud i sandet, når den sidste aflevering skulle sættes, ellers også stod der en Aulumspiller i vejen for afslutningen.
Mod slutningen af halvlegen skete så det der ikke måtte ske. Et indlæg fra venstresiden får Claus Nielsen ikke headet væk, men i stedet forlænger han bolden hen til en Aulumspiller, som efter en tæmning banker bolden i kassen. Noget af en kold klud i ansigtet når det sker så tæt på pausen.
2. halvleg startede ligeså skidt som første halvleg sluttede. Efter få minutter forsøgte tilbagevendte Lasse Bro at sende bolden ud til Heino, men desværre fik bolden ikke højde nok og så kunne Aulum starte en kontra som sluttede med en spids afslutning og en scoring, da alle nok forventede et indlæg derfra. Så var det i den grad op ad bakke for Mejrup, men efterhånden fik de arbejdet sig ind i kampen igen og fik lagt et tungt pres på Aulum. Daniel Kirk havde efter et godt indlæg fra Jonas Hølmkær i højreside været tæt på en scoring, men bolden blev desværre rettet af, så den ikke gik i mål. Kort tid efter var Kirk dog mere heldig, da endnu et skud blev rettet af og gik i mål til 1-2 og så troede Mejrup for alvor på det igen.
Daniel Kirk havde også sidste fod på det andet mål, som kom efter godt forarbejde af Andreas Tanderup, der i 2. halvleg var blevet sendt ud på venstre back, og fra tæt hold kunne Kirk sparke den forløsende udligning i kassen.
Mejrup fortsatte med at presse på for den scoring, der kunne sende alle 3 point til Mejrup. Det gav kæmpe chancer til blandt andet Morten Pedersen, som både havde en god hovedstødschance og en friløber i slutningen af kampen og derudover testede Morten Nielsen træværket endnu engang uden det gav scoring. Til slut i kampen gik der kortspil i det og det betød at Mejrup i de sidste minutter var i overtal med 2 og på den sidste chance var næsten alle kastet med frem. Desværre blev bolden sparket frem til den ene Aulumangriber i front og han kunne efter en enkelt duel sparke bolden i kassen i kampens absolut sidste sekunder – bolden nåede ikke engang at blive givet op igen! Utrolig bittert nederlag, men det viser bare, at man skal være der 100 procent hver gang, hvis man vil noget i denne stærke række.

0-1
0-2
1-2 Daniel Kirk
2-2 Daniel Kirk
2-3

Kampens spiller - Daniel Kirk

Mejrup i udbrud

Der  var dømt topbrag fredag aften på Brande stadion, og et topbrag blev det med alt hvad det indebærer af fight, dramatik og mål.
Inden kampen havde pit bull aka Head coach Kent R taget mundkurven af og givet holdet en regulær skideballe for den noget tamme indsats i kampen mod Ikast KFUM – der skulle andre boller på suppen og en helt anden parathed til, hvis det skulle blive til point i aftenes kamp mod et Brandehold med opadgående formkurve.

Og heldigvis blev der hældt andre boller på suppen – fra kampens start sad Mejrup på kampen og med agressesivitet i nærkampene blev der ikke givet en centimer uden kamp og det var ikke noget Brande kunne lide. På den centrale midtbane var den dynamiske duo aka Kirk og Strøm igen en væsentlig faktor i Mejrups gode presspil og det begyndte efterhånden som halvlegen skred frem at kaste chancer af sig. Det skulle dog blive et frispark, som der blev oplægget til det første mål. Heino Olesen sendte en perfekt frisparksbold mod bagerste stolpe hvor en Mathias Pedersen ”on fire” med pandebrasken sendte den i kassen og så var Mejrup endnu engang foran, som de har været i alle kampe i denne sæson.
Mejrup fortsatte dominansen efter det første mål og kort tid efter var Mathias på spil igen. Efter godt forarbejde af Morten Nielsen i højre side landede bolden for fødderne af Mathias inde i feltet og endnu engang satte han den sikkert i kassen til en fremragende 2-0 føring i en periode, hvor Mejrup spillede noget af det bedste fodbold i meget lang tid. Mod slutningen af halvlegen kom Brande mere med i kampen og var flere gange farlige på de dødbolde de satsede meget på. På et af de lange indlæg opstod der tvivl om hvem der skulle sætte hovedet på. Kirk var på vej op i den, men på mystisk vis lavede han skildpaddefinten lige da bolden var ved hans hoved og så dumpede bolden lige ned for fødderne af Theis Jakobsen, som dog uheldigvis fik den ene hånd på og det takserede dommeren til et straffespark. Heldigvis viser Mads Mågestamper Røn fantastisk form i tiden og det beviste han igen da han i flyvende stil fik pareret skuddet fra Brandespilleren, så Mejrup kunne gå til pausen med en velfortjent 2-0 føring.

Som ventet kom Brande ud til 2. halvleg med alt hvad de havde, men heldigvis kom de ikke frem til det helt store chancer. De satsede meget frem ad banen og det gav plads til gode kontramuligheder. På et af disse kontraangreb bleb bolden lagt bagud til Heino Olesen, som heldigvis havde taget notater fra seneste hjemmekamp ang langskud, og med stor kraft tordnede han bolden i mål uden chance for Brandekeeperen. Et fremragende mål næsten på niveau med det der blev scoret på Eurocon Arena sidste weekend.
Efterhånden som halvlegen skred frem blev der bedre og bedre plads på deres banehalvdel og på et tidspunkt bragte Mejrup sig i en 3 mod 1 situation tæt på Brandes mål. Mathias førte bolden frem, men havde iført sig de vildeste skyklapper – selvom han havde 2 medspillere med som var helt fri valgte han at vælge at skyde selv. Skuddet var ikke specielt godt, men heldigvis kunne Brandekeeperen ikke holde bolden og så kunne han i 2. førsøg chippe bolden i mål til 4-0, men oh ve og skræk en skideballe det var blevet til, hvis han ikke selv havde scoret på den chance!
I slutningen af kampen havde Brande et par store chancer, men Mads Mågestamper tillod ikke mål i den ende i dagens kamp og så endte det med jubel og en forryggende flot 4 målssejr, der igen sender Mejrup alene i spidsen af rækken. Nu gælder det lokalopgøret mod Aulum næste søndag – det bliver historisk!

Kampen i tal:
1-0 Mathias Pedersen
2-0 Mathias Pedersen
3-0 Heino Olesen
4-0 Mathias Pedersen
Kampens spiller: Mads Mågestamper Røn

Første nederlag i serie 1

Søndag eftermiddag på Eurocon Arena i Mejrup blev historisk. Denne gang desværre ikke for noget positivt, da arenaen måtte lægge græs til Mejrup’s første nederlag i serie 1 nogensinde! Modstanderen, som gjorde det onde ved Mejrup kom fra Ikast KFUM – et hold som ikke havde fået så mange point skrabt sammen, men som der var stor respekt for blandt Mejrup’s spillere, da de i alle kampe havde spillet lige opgør mod de andre hold i puljen.

Kampen startede ret lige uden de helt store og åbne chancer til nogen af holdende. Ikast virkede dog mere parate end Mejrup og deres hurtige offensivspillere lå hele tiden og lurede på bolde i dybden, men heldigvis for Mejrup løb det ud i sandet inden det blev rigtig farligt. Mejrup kom dog efterhånden bedre med i kampen og fik tilspillet sig nogle chancer. Jonas Christensen, som havde fået chancen fra start, havde et par kvalificerede afslutninger fra distancen efter godt opspil og det samme havde Daniel Kirk, men desværre sad afslutningerne oftest udenfor målrammen. Det lugtede dog lidt af, at det skulle være Mejrup, som scorede det første mål og det blev det heldigvis også. Mads Mågestamper Røn sendte et fremragende langt udspark lige op i hovedet på Mathias Pedersen, som perfekt forlængede bolden til Heino Olesen. Heino tog et godt træk forbi en fremadstormende Ikastkeeper og efter at have afvist en forsvarspiller kunne han sikkert sætte bolden i det tomme mål til 1-0

I slutningen af halvlegen kom Ikast bedre med i kampen igen og havde tilløb til flere store chancer og desværre fik de på et flot langskud udlignet til 1-1 i de sidste sekunder. Samtidig begyndte der at trække mørke tordenskyer ind over stadion, men det skulle dog vise sig kun at være til Mejrup’s fordel….
2. halvleg startede som 1. sluttede. Med Ikast som det skarpeste hold og dem der ville mest. Derudover brugte de det våben, som i de første 4 kampe har været Mejrup’s varemærke – skarpheden. Efter få minutters spil opfangede en Ikastspiller bolden på kanten af feltet og resolut bankede han den ind i fjerneste målhjørne uden chance for Mads i målet. Mejrup var dog på ingen måde slået ud og kort tid efter faldt udligningen og det på en sand perle af et langskudsmål. De førnævnte skyer så ud til at ville buldre, men det blev dog tordenen fra Peter Alves Gade’s støvler, som buldrede højest. Alves blev sendt mod mål på et hurtigt taget indkast fra Morten Nielsen og uden den mindte tøven sendte han bolden heeeelt op i hjørnet af målet uden chance for Ikastkeeperen, som bare kunne se til. Efter målet var kampen afbrudt et par minutter, da dommeren skulle sikre sig at nettet havde holdt til det vilde drøn.

Herefter havde Mejrup en god periode, men desværre lykkedes det ikke at sætte mål i kassen. Det gjorde det til gengæld for Ikast, som hele 2 gange passerede Røn i målet, efter skidt defensivt arbejde af Mejrupholdet. Kort før tid lykkedes det dog Mathias Pedersen at reducere til 3-4 på oplæg fra Morten Pedersen, men desværre lykkedes det ikke at lægge yderligere pres på Ikast da vi kort efter blev reduceret til blot 9 mand, fordi både Daniel Kirk og Mathias Pedersen fik serveret en ostemad. Hundahl var dog tæt på en enkelt gang, men skuddet fra tæt hold blev blokeret af en Ikastspiller, og dermed endte det med en snæver sejr til Ikast KFUM. Næste kamp er heldigvis allerede på fredag, hvor der bliver mulighed for at revanchere nederlaget, endda i en vaskeægte topkamp mod Brande, som pt er nr 2 i rækken.
Kampen i tal:

1-0          Heino Olesen
1-1
1-2
2-2          Peter Gade
2-3
2-4
3-4          Mathias Pedersen

Kampens spiler: Peter Gade

Ugens høst: 9 point!

I Premier League siger man at det kompakte program omkring jul og nytår ofte er med til at afgøre hvem der står med mesterskabet. Hvis det samme gør sig gældende for Mejrup i serie 1 ku det godt lugte lidt af Jyllandsserie til foråret, for selvom det ikke er juleprogram har Mejrup på en uge indhentet 9 point i 3 kampe og er nu alene i spidsen for serie 1.

Det holdt dog hårdt i dagens kamp mod Videbæk, som ikke havde til sinde at forære Mejrup sejren, og de havde taget udgangspunkt i en meget defensiv opstilling, som ikke gav meget plads til at spille bold på, på deres halvdel af banen. Kampen blev en forholdsvis chancefattig affære, men heldigvis er skarpheden intakt på Mejrupholdet, som i de første kampe nærmest har scoret på alle de muligheder der har været. 1 halvleg blev en halvleg, hvor Mejrup havde bolden mest, men ofte løb det lidt ud i sandet når bolden nåede op på den sidste 3. del af banen. En enkelt gang blev angrebet dog ført helt til ende. Bolden blev ført frem i højre side, hvor Morten Nielsen huserer og han kan efterhånden slå et indlæg så præcist, at selv David Beckham bliver misundelig og på sådan et indlæg fandt han målsluger MP, der uden slinger i valsen satte pandebrasken på og headede Mejrup i front med 1-0. Videbæk havde også chancer i 1. halvleg, men det der var blev afvist sikkert af Mads Mågestamper Røn, som endnu engang lavede en stabil præstation i målet.

Mejrup sluttede bedst af i første halvleg, men efter pausen var det Videbæk, der efterhånden satte sig mere og mere på kampen. Heldigvis var der styr på defensiven hos Mejrup, og det betød, at det aldrig rigtig blev farligt foran Mejrupmålet i 2. halvleg. Lidt utraditionelt brændte Mejrup til gengæld 2 kæmpe chancer i den anden ende. Først var det MP, der på en god dyb stikning fra Theis Petersen, overplacerede sit skud helt alene med målmanden, og kort efter kunne en som altid hårdt arbejdende Daniel Kirk have afgjort kampen, men fra kort hold bankede han bolden på overliggeren og så var der spænding til det sidste. Heldigvis formåede Mejrup at holde stand det sidste stykke tid og kan efter 4 kampe og 12 point nyde stillingen i serie 1, hvor 1. pladsen solidt indtages af Mejrup fodbold.

Kampen i tal

1-0 Morten Pedersen

Kampens spiller

Theis Petersen

Skidt spil, men 3 point

Onsdag aften skulle Mejrup for 3. gang i ilden i serie 1 og efter sejre i de 2 første opgør var der denne gang lagt i kakkelovnen til Herning KFUM, som kun havde fået et enkelt point ud af bestræbelserne i de første 2 kampe.
Aftenkampe er ikke ligefrem nogen livret for Mejrup, men man satsede på, at den skarphed og momentum, som Mejrup besidder i øjeblikket ville bære igennem. Kampen startede ellers fint for Mejrup på trods af en elendig opvarming, som mere gik op i at sætte hår og strømper, mens Heino for 12 gang måtte sovse et uskyldigt toilet til – puha. Mejrup fik godt gang i positionsspillet og kom godt omkring kanterne, mens der blev lukket godt ned i defensiven, og efter ca 15 min spil faldt det første mål, da Morten Nielsen fandt den hvide Alves med en dyb stikning. Et perfekt indlæg sad lige i pandebrasken på Morten Pedersen og så var Mejrup foran med 1-0
På dette tidspunkt troede mange nok at det ville blive en opvisning som mod Vildbjerg, men vi må indrømme at Mejrup aldrig var i nærheden af at præstere på det niveau. Efterhånden som halvlegen skred frem overtog Herning mere og mere af spillet, mens Mejrup’s spillere begyndte at lave alt for mange fejl i pasningsspillet. Det gav gode chancer til Herning og på en god omstilling fik Herning udlignet til 1-1 og så var kampen helt åben igen. Inden halvleg havde Herning et forsøg på stolpen og Mejrup kunne være mest tilfredse med at gå til pausen med 1-1
2. halvleg blev en særdeles underholdende affære med ikke mindre end 6 mål, og heldigvis stor der Mejrup på de 4 af dem. Faktisk kom Herning bedst fra start med et par gode muligheder, men meget symptomatisk for den stime Mejrup er inde i lige nu var det os der scorede først. Bolden blev spillet dybt til Morten Nielsen, som med stort overblik fandt Daniel Kirk med en flad aflevering. Normalt plejer Kirk jo så enten at sætte bolden i kredsløb eller sparke hårdt ind i en forsvarsspiller, men denne gang valgte han at bruge indersiden og kontrolleret satte han bolden ind  fladt i den ene side til 2-1.
Der skulle dog ikke gå længe før Herning fik udlignet og det takket været Hernings 12 mand Heino Olesen, som efter et Herning indlæg valgte at tæmme bolden perfekt til en Herningspiller, som med en flot helflugter tordnede bolden ind bag Mads Mågestamper Røn i målet. Heino var grå som aske lige bag efter, men heldigvis kom den rutinerede ræv igen. Ved målet til 3-2 afslutter han fra feltkanten – målmanden får dog pareret, men heldigvis har MP så meget målnæse, at han kan prikke bolden det sidste stykke over stregen til 3-2. Herning kæmper dog ufortrødent videre og er et hold med mange små vævre og hurtige spillere, som var svære at stoppe. Det gav nogle frispark tæt på feltet og på et af dem, havde de held af at score, da bolden blev rettet af efter der var blevet sparket. Kort efter blev Claus Nielsen udvist i 10 minutter, så det var op ad bakke for Mejrup, men pudsigt nok var det som om Mejrup kom bedre med i kampen i denne periode.
Målet til 4-3 var lidt af en perle. Daniel Kirk driblede sig flot fri på midten og fandt Heino Olesen i sin ønskeposition mand mod mand tæt på feltet. Efter et enkelt træk ind i banen blev bolden sparket ind i kort hjørne til det forløsende 4-3 mål. Så så det igen lyst ud for Mejrup og endnu bedre blev det da der blev begået klart straffespark mod Morten Nielsen. Heino havde som sædvanligt krampe, så sæsondebuterende Thomas Thomasberg blev sat til at sparke og selvom keeperen havde hånden på strøg bolden i mål og så var den kamp lukket.
Imponerende at man kan score 5 mål på en aften, hvor ingen Mejrupspillere spillede op til vanligt niveau, men det er jo det der kendetegner et rigtigt tophold, som Mejrup er ligenu med maximumpoint efter 3 kampe. Næste kamp er på lørdag mod et at rækkens formodet stærkeste hold Videbæk. Det bliver en gyser…
Kampen i tal:
1-0 MP
1-1
2-1 Daniel Kirk
2-2
3-2 MP
3-3
4-3 Heino Olesen
5-3 Thomas Thomasberg
Kampens spiller

Daniel Kirk

Drømmestart

Efter nogle intense opstartsuger var det igen tid til at spille om point, og for første gang(det er historisk!!) skulle Mejrup’s bedste fodboldhold prøve kræfter med serie 1. Heldigvis på den uindtagelige fæstning Eurocon Arena, som takket været den megen regn denne sommer bød sig til med et perfekt græstæppe. Dagens modstander var fra Vildbjerg og er et hold som har spillet de seneste par sæsoner i serie 1, så det var spændende at se om Mejrup kunne bide skeer med et etableret serie 1 hold.
Det viste sig dog meget hurtigt, at det kunne de. Bolden var knap givet op før den lå i nettet og det må være det hurtigste mål der er scoret på Eurocon Arena. Efter lidt kombinationer på midten blev bolden spillet dybt til Morten Nielsen, som med et perfekt indlæg fandt Kenneth ”Lynet” Hundahl, der kvitterede ved at heade bolden forbi en ikke helt sageløs Vildbjerg keeper for det var ikke det hårdeste hovedstød man har set, men Hundahl headede klogt nedad og det var mere end Vildbjergkeeperen kunne magte. Altså 1-0 efter 1 minut og uden at Vildbjerg havde rørt bolden.
De næste 20-25 minutter spillede Mejrup noget af det pæneste pasningsspil der længe er set på disse kanter. De ene angreb bølgede frem efter det andet, mens Vildbjergspillerne måtte løbe mange forgæves kilometer efter bolden. Efter ca 10 minutter kommer det andet mål. Heino Olesen dribler i venstre side, men taber bolden – angrebet synes tabt men unge Andreas Tanderup, som i øvrigt fik en glimrende debut på venstre back, generobrede bold og sendte den ind foran til Kenneth Lynet. Han havde flere chancer for at spille bolden videre, men som en rigtig angriber jo skal tog han chancen selv og klappede iskoldt bolden ind med venstreskøjten og dermed 2-0
Resten af halvlegen fortsatte Mejrup den boldbesiddende dominans og det var flere gange tæt på at give gevinst i form af mål. Blandet andet havde Morten Nielsen en friløber og Heino Olesen var tæt på med et godt spark, som målmanden dog fik pareret.
Tempoet faldt en smule i 2. halvleg, men stadig med Mejrup som det mest boldbesiddende og toneangivende hold. På midten var der god plads til Søren Strøm og Daniel Kirk, og den forvaltede de rigtig fint – boldene blev fordelt fornuftigt gennem hele kampen. De 2 mål der faldt i 2. halvleg havde høj høj klasse. Mathias Pedersen stod for det første af dem. Efter hurtigt opspil modtog han bolden på kanten af feltet. Han havde mulighed for at spille Heino helt fri på venstre kant, men med tanke på alt det ævl han så skulle lægge øre til bagefter i omklædningsrummet, valgte han at sparke selv – ikke hårdt som han plejer, men et elegant lob henover Vildbjergkeeperen som var kommet for langt ud af målet. Flot mål og flot overblik af Mathias.
Det sidste mål i kampen blev scoret af Søren Strøm, som spillede en af sine bedste kampe i Mejruptrøjen. Efter en længere solotur gennem midtbane og forsvar satte Strøm alene med keeperen sikkert bolden i mål, og mon ikke Strøm snart får navnet ”Mejrup’s Messi”, hvis han fortsætter på det niveau?
Så en fremragende sejr, som også gav et clean sheet til Mads Røn i målet, der sammen med Theis og Lasse i midterforsvaret havde en stille dag på kontoret.
Hvis Mejrup kan holde dette niveau, er der ingen tvivl om at der ligger mange point og venter forude, og det skal blive spændende at følge holdet i de kommende kampe, hvor der kommer endnu skrappere modstandere.

Kampen i tal:

1-0 Lynet Hundahl
2-0 Lynet Hundahl
3-0 Mathias Pedersen
4-0 Søren Strøm

Kampens spiller: Søren Strøm

Arbejdssejr over Ikast

Efter storsejren over Vildbjerg i premiekampen var det lørdag tid til kamp nr 2 i serie 1 mod en af rækkens favoritter fra Ikast FS, som satser hårdt på tilbagevenden til den Jyllandsserie de var rykket ned fra. Derfor var Mejrup forberedt på, at det ville blive en kamp med hårdede modstand end i den første kamp, som ret hurtigt blev en ensidig affærre.
Fra kampens start var det tydeligt at se, at det var en bedre modstander. Der blev ikke givet den samme plads og der var bid i nærkampene fra begge hold. Mejrup fik dog ret hurtigt tilkæmpet sig et overtag, og fik med kvikt kombinationspil krydret med enkelte bolden i dybden sendt Ikastspillerne på overarbejde. Netop bolde i dybden skulle vise sig at volde Ikast en del besvær – således faldt det første mål efter en go stikning i dybden fra Søren Strøm. Han fandt Morten ”MP” Pedersen, der alene med målmanden viste sit iskolde målinstinkt og elegant vippede bolden over Ikastkeeperen til en sikker 1-0 scoring.
Mejrup fortsatte i den første halvdel af halvlegen med at dominere kampen uden dog at komme frem til de helt store chancer. Heldigvis er vi uhyggeligt skarpe når chancerne opstod, Målet til 2-0 kan vel nærmest ikke kaldes en chance, men takket været Kenneth ”Lynet” Hundahl’s fremragende nærkampsstyrke blev det til en stor chance og en scoring.  Bolden blev spillet op til Hundahl, som fik slidt sig forbi et par forsvarsspillere selvom de prøvede alverdens brydegreb for at få ham ned. Derefter rundede han målmanden, men så blev vinklen for spids, eller også synes Hundahl bare lige han ville passere målmanden engang til, for det var det han gjorde og køligt sendte han bolden i kassen – Hundahl har vel ikke været så skarp som nu siden han lynede for Mejdal i serie 4!
Efterhånden som halvlegen skred frem kom Ikast bedre og bedre ind i kampen og Mejrup blev presset noget længere tilbage på banen.  Det gav nogle chancer til Ikast, men heldigvis stod Mads Mogstamper Røn en fremragende kamp i målet – sikkerheden selv i alt hvad han foretog sig og uden at give en eneste ripost  på de afslutninger der faldt. Så selvom Ikast kom bedre med fik de ikke scoret og derfor førte Mejrup 2-0 ved halvleg

2. halvleg startede godt for Mejrup selvom vi var i undertal de første 8 minutter, da Hundahl havde fået en totalt uforståelig ostmad kort inden halvleg. Efter få minutter faldt den første chance til Daniel Kirk – bolden dumpede ned for fødderne af ham efter et hjørnespark tæt på mål, men desværre fik den lidt for meget højde og blev i stedet sendt over træerne bag stadion.
Ikast satsede mere offensivt i 2. halvleg og det gav chancer på omstillingerne og på et af dem scorede Mejrup til 3-0. Bolden blev spillet ud til Hundahl, som først så ud til at ville sparke selv, men kløgtigt sendte han i stedet et følt indlæg ind i panden på Heino ”skildpadde” Olesen. Bolden lå så godt at selv Heino kunne score med hovedet inden han ku nå at trække hovedet ind i skjoldet og på glimrende vis headede han bolden ind helt ude i siden. Et fremragende mål og vis man ikke viste bedre sku man tro, at det var med vilje!
I den sidste halvdel af kampen begyndte trætheden at vise sig hos Mejrupspillerne og det gav plads til flere og store Ikastchancer, men heldigvis var uskarpheden udtalt på Ikastholdet og det der ramte mål tog Mads Røn sig af.
Så det endte med en sikker 3-0 sejr og endnu en glimrende indsats. I midterforsvaret var Andreas Tanderup blevet rykket ind og han spillede en glimrende kamp sammen med Theis Jakobsen og på højrebacken var der comeback til Claus Nielsen, som også havde godt styr på Ikast’ vævre angribere. Så det lover godt midt i dette nærmest engelske program, hvor vi er i gang med 3 kampe på en uge. Næste gang er på  onsdag, hvor Herning KFUM kommer på besøg på Fort Eurocon Arena.
Kampen i tal:
1-0 MP
2-0 Kenneth Lynet Hundahl
3-0 Heino Olesen

Kampens spiller: Mads Mogstamper Røn

Opdateringer


17.9.18Dame S1 Trup Efteråret 2018
16.9.18U9 Piger
15.9.18Dame JS Trup Efteråret 2018
13.9.18Dame senior JS 2018
13.9.18Dame senior S1 2018
12.9.18Målsætning senior herrer
12.9.18Seniorudvalget (Damer/Herrer)
12.9.18Herrer senior S4 2018
11.9.18Klubbens Vision
11.9.18U14 Piger
Billedserier

DBU 3-Bold Tour
Fotograf: Ulla Pedersen
Mejrup Fodbold  |  Elkjærvej 26, Mejrup  |  7500 Holstebro  |  97 41 09 20  |   mail@mejrup-fodbold.dk