Kampreferat serie 2 forår 2011


Sejr- sejr - sejr

”Du hører Lynets automatiske telefonsvarer – læg en besked så ringer jeg tilbage.” Disse ord var en del af optakten til dagens kamp mod Klitmøller, idet den tidligere Mejdalspiller slog alle rekorder mht til største bøde i bødekassen, ringeste undskyldning, mest smørrede grin da han kom og måske det bedste indhop i forårssæsonen.
Bortset fra denne lille episode var næsten alt som det skulle være i Mejrup. Vejret var godt, øllet var koldt og der var lagt op til den helt store festdag, da Mejrup’s serie 3 hold efter kampen kunne sikre sig oprykning til serie 2.
Da oprykningen allerede var sikret for Mejrup’s flagskib i serie 2 var der blevet råd til at sparre de to velnok mest værdifulde spillere til dagens kamp, men selvom det var B-kæden der stillede op var der stadig klasseforskel på de 2 mandskaber og det blev en ganske målrig og underholdende affære på uindtagelige Fort Eurocon Arena.
Kampen startede lidt rodet og det så fra starten ud til, at Klitmøller ville det her mere end Mejrup, men efterhånden fik ikke mindst den dynamiske duo på midten, Kirk og Strøm, styr på midtbanen og det var kun uskarphed foran mål, der gjorde at vi ikke var solidt foran ved pausen. Hatfeldt havde den første store chance, mens Mathias og MP også havde store muligheder. MP fik dog listet en enkelt i kassen. Strøm fandt med en dyb stikning MP, som alene med målmanden vil sparke efter langt hjørne, men han rammer den nærmest på hælen og med en topscorers held ryger den naturligvis i kassen mellem benene på keeperen og dermed 1-0 til Mejrup
I 2. halvleg begynder det at gå stærkt. Kenneth Lynet Hundahl er endelig vågnet op og med en morgenmad bestående af en pakke pålægschokolade (vides ikke om det var lys eller mørk) og 4 halvvarme pølsebrød fra stadiongrillen gør han sin entre og efter hjørnespark viser han lidt af sin gamle målnæse, da Theis header bolden lige ned for fødderne af ham – tåen på og 2-0.
Herfter faldt Klitmøller helt sammen – de stoppede nærmest fra den ene sekund til det andet med at løbe og det var jo rent guf for Mejrup’s offensive chancemaskine. Det ene angreb efter det andet bølgede frem mod Klitmøllers mål og det lykkedes Mejrup at nette 5 gange mere i 2 halvleg. Topscorer MP viste skarphed og scorede 2 gange, men mere overraskende var det at Kirk sendte et projektil i kassen. Kirk plejer at sende dem nord for Viborgvej, men denne ene gang var der gevinst ved kasse 1 – tillykke med det Kirk. Derudover scorede  Hatfeldt og en Klitmøllerspiller som ikke så anden udvej en at dirrigere bolden i kassen efter et godt indlæg fra Morten Nielsen, som gennem hele kampen var en konstant trussel på højrekanten.
Selv Mejrups altid halvvrisne headcoach måtte indrømme at den stod på champagnebold i anden halvleg og der var god grund til tilfredshed, da også serie 3 gjorde det onde ved Borbjerg og sikrede sig oprykning til serie 2 – stort tillykke til dem.
Kampen i tal:
1-0 MP
2-0 Lynet
3-0 MP
4-0 Hatfeldt
5-0 Own goal
6-0 Kirk
7-0 MP

Kampens spiller: Morten Nielsen

Sejr gav historisk oprykning


Lørdag eftermiddag var der dømt lokalopgør på Idom stadion. En byfest med opdækkede borde inde på opvisningsbanen, fritgående heste og folk på stylter var årsag til at kampen skulle spilles på en meget ujævn bane i en glohed gryde halvvejs inde i Sherwood skoven. Om det var de 25 grader, den knoldede bane, Idoms invasion af egen banehalvdel eller at Mejrups altid løbestærke venstre kant kun spillede 5 min. er svær at sige - men en ting var sikkert, det blev en sommerkamp uden intensitet og manglende tempo.
Mejrup startede idéforladt og uden bevægelse og tempo i pasningsspillet, hvilket fik den skaldede spøgelse aka Pitbull Kent til at vifte med både arme og ben. Mejrups Heino Olesen måtte forlade banen allerede efter 5 min. hvor han i en situation langt væk fra bolden og uden fart blev ramt af en forstrækning i leggen. Folk på lægterne fortalte efterfølgende at Heino i situationen mest lignede en vingeskudt måge som trådte på en landmine.

Udskiftningen gav mere fart i spillet og det gav bonus efter 20 min. Hatfeldt bliver efter lidt ping-pong spillet fri i feltet og manden med hestesparket svingede ventrekloven men ramte bolden tilpas dårligt, men alligevel hoppede bolden stille og roligt i mål. Det gav ro på spillet og Mejrups Theis Jakobsen kunne få min. senere fordoble føringen, køligt blev et indlæg fra højresiden sendt op i nettaget, men desværre for Idoms fortabte søn blev scoringen annulleret for offside. Samme Theis havde muligheden for at lave karrierens første hattrick, men alle de store chancer blev misbrugt. Mon Theis aka farvekortet, stadig har en gul Idom trøje inden under den hvide spilletrøje.
Halvlegens sidste mål kom dog kort før slutfløjtet da Daniel Kirk efter flot bandespil med Sørens Strøm pandebraske kunne sende bolden fladt i mål fra distancen, ikke verdens hårdeste skud - men alligevel flot at han formåede at holde bolden nede, iøvrigt en bedrift han ofte har svær ved. Mon ikke bolddrengene er glade for at Daniel misser næste kamp pga. ferie.

Anfører og topscorer MP er tilbage på Mejrups hold - og det fik han sat en tyk streg under de sidste 45 min. MP stod nemlig for kampens sidste 2 mål. Først scorede han sikkert efter flot forarbejde af Theis Jakobsen. Sidst i kampen blev det 4-0, da Daniel Kirk fandt MP i dybden som usvigelig sikkert loppede bolden over en fremstormet/luntende målmand. Resten af halvlegen går hurtigt i glemmebogen, dog skal der nævnes en enkelt episode. I overtiden blev der sendt en høj bold ind på Mejrups banehalvdel, Idom angriberen troede han havde god tid og ville tæmme bolden, men inden bolden nåede jorden blev han fuldstædig tromlet ned at en "næsten" uforskyldt Lasse Bro. Stakkelt Idom mand som oplevede hvordan det er at blive ramt at et godstog. Heldigvis blev Idomspilleren gravet uskadt frem af Lasses brystkasse.
Kampen blev fløjtet af og nu kunne Mejrup spillerne kun vente på om oprykningen var i hus. Og Mejrupdrengene skulle ikke vente forgæves. Hanstholm slog Midtthy søndag aften og hermed var en historisk oprykning i hus. For første gang er Mejrup at finde i serie 1. Mejrup mandskabet levede hermed op til favoritfærdigheden, hvilket blev fejret med fest og champagne søndag aften.


Sikker sejr i topkamp

Søndag aften var der topkamp på Eurocon arena, da rækkens nr 2 fra Midtthy var på besøg. Vejret viste sig fra sin ringeste side og man skulle nærmest tro, at det var sidst i oktober i stedet for sidst i maj, og det betød, at banen var glat og våd og generelt svær at spille på. Med 3 points afstand var der kun en ting der talte for Midtthy og det var en sejr, så Mejrup var forberedte på, at de ville komme med alt hvad de havde.

Kampen startede hektisk, og der blev gået til den fra begge hold. Efterhånden fik Mejrup dog godt greb om kampen og chancerne begyndte at komme. Den første store chance tilfaldt Morten Pedersen, som endelig var blevet klar igen efter den ankelskade han pådrog sig for ca en måned siden. Heino Olesen kom godt afsted ind over midten og fandt med en dyb stikning MP, som alene med målmanden desværre skød lige på. Mejrup fortsatte dog ufortrødent med at ligge pres på Midtthy og især spillet over kanterne fungerede rigtig godt i denne periode. Kantspillet var da også en afgørende faktor for målet til 1-0, som kom efter ca 20 minutters spil. Bolden blev spillet ud i højre side til Morten Nielsen, som gennem hele kampen leverede en meget disciplineret indsats på højre kant. Han bliver presset helt nede ved baglinien og bolden synes tabt, men heldigvis kom Jonas ”Alves” Hølmkær stormende og fra baglinien fik han sent bolden ind i hovedet på MP, som fik vist at skarpheden ikke er helt væk på trods af skadespausen, og han header sikkert bolden i mål uden chance for Midtthykeeperen.
2-0 målet kom efter et hjørnespark – noget som ikke ligefrem har været en Mejrupspecialitet, men ikke desto mindre var det anden kamp i træk, at der blev scoret på hjørnespark. Mathias Pedersen sendte en perfekt bold ind i hovedet på på Nordvestjyllands højeste pandebrask aka Daniel Kirk og så meget pande svigter ikke – bolden sikkert i kassen og dermed 2-0 føring.

Generelt havde Mejrup godt styr på kampen og det var kun når der blev lavet fejl i opspillet at Midtthys angribere fik noget at arbejde med og fik de afsluttet var Mads ”Skøjteprinsesse” Røn sikkerheden selv.
2. halvleg startede rigtig fint. Efter få minutter fik Mejrup scoret til 3-0 efter nydeligt angrebsspil. Bolden blev vendt ind over midten og over til saltstøtten Heino Olesen, der dog vågnede op til dåd da bolden endelig kom. Efter et par fiffige træk sendte han bolden mod fjerneste stolpe hvor Jonas Hølmkær kom stormende. Jonas sendte kløgtig bolden bagud i feltet til Morten Nielsen som med venstrebenet sikkert satte bolden i nettet. Et flot mål, som mange spillere var involveret i.

Midtthy gav dog ikke op og fik efterhånden arbejdet sig lidt bedre ind i kampen uden dog at blive rigtig farlige. Spillet var i anden halvleg ikke specielt kønt – banen og den stride blæst gjorde det svært for begge hold at spille poleret fodbold. Med ca et kvarter igen måtte Mejrup,s Pique udgå med en lyskeskade og det gav debut til Mr Glaskrop aka Lasse Bro, der hurtigt gled ind i et godt samarbejde med Theis i midterforsvaret. Det skulle dog vise sig at blive en kort fornøjelse for Lasse, som 5 minutter før tid fik gult kort i forbindelse med reduceringsmålet, som Midtthy fik efter et hjørnespark. Selvom Mejrup var i undertal i de sidste minutter skete der ikke yderligere og da Nichlas Hatfeldt tidligere havde udnyttet en blottelse i Midtthy forsvaret og gjort det til 4-1 endte kampen med en sikker sejr, som sender Mejrup alene i spidsen af serie 2 og nu skal det gå meget galt hvis ikke Mejrup sætter sig på oprykningspladsen.

Kampen i tal:
1-0 Morten Pedersen
2-0 Daniel Kirk
3-0 Morten Nielsen
3-1
4-1           Nichlas Hatfeldt

Kampens spiller: Jonas Hølmkær
  

Pointtab i Hanstholm

Det var top mod bund, der mødtes på Hanstholm Stadion lørdag eftermiddag. Med en sejr kunne Mejrup bringe sig i en særdeles fordelagtig situation i forhold til oprykning, men selvom hjemmeholdet ikke havde fået skrabet særligt mange point sammen, var der ingen der regnede med, at Hanstholm ville forære Mejrup de 3 point.
De første 10 minutter var forholdsvis lige uden de helt store chancer til nogle af holdende, men efterhånden som halvlegen skred frem fik Mejrup bedre fat i spillet. Som det var aftalt begyndte spillet at flyde hurtigere, og det betød, at Mejrup fik kanterne godt i spil. Efter ca 20 minutter faldt kampens første mål. Efter godt opspil i højre side endte bolden ved baglinien hos Daniel Kirk, og da han ikke kunne afslutte derfra endte det med et mål!! Bolden blev spillet bagud til Mathias Pedersen, der lidt utraditionelt brugte indersiden og satte bolden sikkert ind helt ude i siden uden chance for Hanstholmkeeperen.
Mejrup fortsatte det gode spil efter føringsmålet og ca 5 minutter senere udløste det endnu et mål. Igen var det fløjspillet det var indledningen til chancen. Kenneth Lynet Hundahl, som i dag var placeret som venstre back smed bolden godt indover – bolden endte dog helt ovre ved Morten Nielsen, som efter et par træk sendte bolden fladt indover til Heino Olesen, som på mystisk vis og godt hjulpet af medvinden fik sparket bolden med venstre ben over i venstre side af målet – ganske godt lavet af den bedagede ventrekant, hvis sammenspil med Morten Nielsen efterhånden minder om Dwight Yorke og Andy Cole i gamle dage.
Herefter kom et godt fightende Hanstholmhold bedre med i kampen igen, og de bevægelige angribere skabte flere gange problmer for Mjerupforsvaret uden, at det dog gav de helt åbne chancer til Mejrup. Kort tid inden pausen kom der desværre en helt åben chance til Hanstholm. En lang bold blev spillet over Theis, der ellers forsøgte sig med et lille hop på en 3-4 cm, og den chance lod Hanstholmspilleren ikke gå fra sig. Alene med Mads Røn scorede han sikkert – noget af en dukkert lige inden pausen og det betød, at kampen inden 2. halvleg igen var helt åben.
I 2. halvleg skulle Mejrup spille i modvind og man havde nok forvetet at Hanstholm ville gå helt frem for at presse i bund, men det gjorde de ikke. Mejrup fik lov til at spille frit på egen banehalvdel og så satsede Hanstholm på kontra. Søren Strøm og Daniel Kirk leverede et sandt arbejdsraseri på den centrale midtbane og blandt andet derfor fik Hantholm ikke lov til at komme frem til ret meget. I den anden ende var det flere gange lige ved og næsten. Lynet Hundahl blev flyttet helt frem, da energien fra den Mazarinkage Hatfeldt havde spist inden kampen var væk, og han var tæt på at bringe Mejrup yderligere foran, men desværre headede han den lige på mål efter Morten Nielsens gode forarbejde.
Mejrup kom dog yderligere foran. Jonas Hølmkær gjorde det som Mejrup ikke har gjort ret meget her i foråret nemlig scoret på en standardsituation, så da Mathias sendte bolden ind foran, timede Jonas sit løb perfekt og fik sat pandebrasken på. Meget smæld kom der ganske vist ikke på bolden, men ind røg den og dermed så det ud til at kampen var lukket.
Det var den dog ingenlunde for Hanstholm havde ikke givet op. Ca et kvarter før tid fik Hanstholm reduceret på et dommedagshug som Mads Yderside Røn ikke kunne gøre ret med ved på trods af adskillige gode tv-redninger i løbet af kampen og så kan det nok være at Hanstholm fik travlt. Mejrup blev presset længere tilbage på banen og virkede i flere situationer lidt rådvilde. 7 minutter før tid fik Hanstholm hjørne og godt hjulpet af vinden og den drilske addidasbold sendte en Hanstholmspiller bolden direkte i mål via den fjerneste stolpe.
I sidste minut var Mejrup tæt på af tage alle 3 point efter et godt indlæg fra Heino Olesen, men desværre blev bolden reddet på stregen.

Kampen i tal:
0-1 Mathias Pedersen
0-2 Heino Olesen
1-2
1-3 Jonas Hølmkær
2-3
3-3

Kampens spiller: Mads Røn

Mejrup i udbrud

Det var isnende koldt på Eurocon Arena søndag aften, da Mejrups serie 2 mandskab tog imod Måbjerg i det der vel kan kaldes ”slaget om forstæderne” I den omvendte kamp havde Mejrup tildelt Måbjerg et nederlag på 2-0, så Måbjerg tørstede naturligvis efter revanche og skulle Måbjerg med i kampen om den ene oprykningsplads var det også nødvendigt for dem at vinde denne kamp.

Mejrup kom  dog bedst i gang med kampen, som aldrig blev rig på chancer. En kraftig vind på tværs af banen spolerede en del af det polerede spil, men alligevel fik Mejrup lagt et vist pres på Måbjerg uden, at det dog udmøntede sig i det helt store chancer. Efter ca 15 minutters spil blev det dog for alvor farligt i denrigtige ende. Bolden bliver spillet op i banens højre side. Mathias Pedersen finder med en flad pasning Hatfeldt, som fik sæsondebut i dag, Hatfeldt udviser stort overblik og sender bolden videre til Kenneth Lynet Hundahl, som viser noget af fordums målfarlighed, da han stensikkert sender bolden under Måbjergs målmand. Godt at få Lynet i gang med at score kasser igen. Han er efterhånden blevet ligeså alsidig, som legendariske Kim Vilfort var det for Brønby i 90’erme og rent udseendemæssigt er der jo også visse ligheder.

Efter føringsmålet slap Mejrup lidt af grebet om kampen uden, at det dog førte til de store muligheder til Måbjerg. For de mange frysende tilskuere må det ha været en lidt halvtrist affære at overvære – det eneste underholdende indslag var, når målmand Mads Røn med sine berømte lange udspark sendte bolden over i træerne tæt ved Mejrup Brugs. På trods af, at Mads er født nærmest vest for Vrist havde havde han svært ved at beregne vindens styrke.
Hvad kampen ikke havde i pænt spil havde den i fight – der blev gået til den fra begge hold, men heldivis uden at det gik over grænsen.
2. halvleg lignede lidt første halvleg. Måbjerg kom dog ud med endnu mere gejst og var i begyndelsen af halvlegen ved at tilkæmpe sig et overtag. Derfor kom 2-0 målet på et meget belejliget tidspunkt for Mejrup. Thomas Thomasberg sender en bold ind i feltet – alle tror at hetfeldt er off side, men det mente dommeren ikke, så i stedet kan Hatfeldt nærmest liggende og med lukkede øjne sætte det højreben på bolden, som normalt ikke kan slå en bule i en flødeskumslagkage, og sende bolden i mål til den forløsende 2-0 føring. Den føring skabte mere ro i gelederne og Måbjerg var kun farlige i en enkelt situation, hvor et indlæg dog blev headet forbi mål. I slutningen af kampen satte dommeren sig selv i centrum, da han noget uforståeligt gav en Måbjergspiller gult kort for et mindre frispark og derefter fik en anden Måbjergspiller gult for brok, så Måbjerg sluttede med 9 mand på banen. Det udnyttede Kenneth Lynet Hundahl til at at skovle bolden over stregen fra tæt hold, da Mathias Pedersen efter et hjørne sendte bolden fladt ind over. Derudover var der pæne chancer til Hatfeldt og Daniel Kirk, men især sidstnævntes langskud fik nærmest legendariske Morten Andersens  field goals til at minde om simple jordfisere - stakkels bolddrenge. Med sejren er Mejrup nu 5 point foran nr 2 og det begynder nu for alvor at lugte lidt af oprykning. Det kræver dog fuld koncentration i de kommende kampe, som blandt andet byder på en lang tur til Hanstholm i næste weekend.

Kampen i tal:
1-0 Kenneth Lynet Hundahl
2-0 Nichlas Hatfeldt
3-0 Kenneth Lynet Hundahl

Kampens spiller

Daniel "field goal" Kirk

Sejr i topbrag

Lørdag eftermiddag var der dømt topbrag i Struer Idrætspark, da Mejrup’s 1. hold og Struer’s 2. hold tørnede sammen i serie 2. Mange havde nok inden sæsonen spået Struer til en placering i bunden af rækken, men via en række flotte resultater er de nu mere at betragte som en af bejlerne til oprykningspladsen.
Topscorer MP var ikke blevet klar til kampen pga den skade han pådrog sig i kampen mod Ulfborg. Hans venstre ankel ligner mere noget der skal forsikres mod råd og svamp end noget der kan spilles fodbold med, men han satser på at være klar til næste weekends kamp mod Måbjerg. Derfor var der rokeret en enkelt plads på holdet. Kenneth Hundahl, som de seneste par kampe har spillet venstre back, fik chancen helt fremme, mens Claus Nielsen fik æren af at prøve kræfter med venstre backpladsen – noget han klarede ganske glimrende.

De seneste kampe har Mejrup haft for vane at starte ud med lyn og torden og lørdagens kamp var ingen undtagelse. Mejrup satte sig fra starten på spillet og kampen var ikke mange minutter gammel da Heino Mini Pit Olesen satte gang i løjerne. Han modtog bolden midt på deres banehalvdel og efter en længere dribletur ser Struerforsvaret ingen anden udvej end at fælde ham i det kriminelle felt og dermed straffe. Ganske imponerende soloridt af en mand i hans alder. Søren Strøm blev sat til at sparke og det gjorde han stensikkert og dermed 1-0.

1.halvleg bød på meget godt spil fra Mejrup, men desværre er skarpheden forsvundet en smule i forhold til de legendariske påskekampe. Heldigvis var Daniel Kirk i et enkelt tilfælde i stand til at banke bolden forbi Struerkeeperen, da han modtog et fladt indlæg fra Morten Nielsen – venstreskøjten blev sat på og bolden susede i mål. Senere i halvlegen havde Kirk en næste identisk chance, men denne gang røg bolden på stolpen – riposten tilfaldt også ham, men fra tæt hold lykkedes det at sende bolden over til grillen bagved målet. Kenneth Lynet Hundahl havde også en gigantchance i første halvleg, da han var helt alene med målmanden, men af en eller anden grund fik Hundahl lige lyst til at vise hvordan man laver en ”højder” for jeg er da ikke sikker på at den bold kom ned igen på den rigtige side af kommunegrænsen
2. halvleg startede som så ofte før med en lidt skidt periode for Mejrup og det udnyttede Struer til at reducere til 1-2. Så lugtede Struer for alvor blod, men på trods af 2 perioder i undertal havde Mejrup godt styr på modstanderen og det var meget få chancer der blev givet. Det første gule kort tilfaldt Jonas Hølmkær, der efter dommerens mening udviste farligt spil i en nærkamp – en noget hård dom. Da Jonas så skulle til at ind igen, var venstre back Claus Nielsen åbenbart blevet træt, så han valgte at tage en svingom med en Struerspiller, som uheldigvis ikke ville danse, og så måtte han en tur på bænken. Den tidligere Ulfborgspiller satser tilsyneladende på at åbne en kortklub til sommer, da han også i sidste weekend måtte en tur til afkøling.
Det blev dog også til enkelte chancer i 2. halvleg som ikke var så køn, rent spillemæssigt, som første. Den største tilfaldt unge Nicolai Thorngaard, der i stedet for at skyde selv fra tæt hold, forsøgte at finde sin unge kammersjuk Jeppe Madsen med en tværaflevering, men afleveringen var upræcis og chancen løb ud i sandet. Om der var blevet lovet Mokai for en assist skal jeg lade være usagt, men det lugter lidt af det.
Men sejren blev kørt stille og roligt hjem og Mejrup kunne sætte endnu 3 dejlige point ind på kontoen. Første halvdel af sæsonen er nu færdigspillet og med 6 sejre og 1 nederlag må det være godkendt. Der venter dog allerede i næste weekend en svær hjemmekamp mod Måbjerg, som spilles søndag kl 19 på Eurocon Arena.
Kampen i tal:
0-1 Søren Strøm
0-2 Daniel Kirk
1-2

Kampens spiller
Søren Strøm

Mejrup nr 1

Søndag eftermiddag var det tid til endnu et lokalopgør – denne gang mod Ulfborg. Ulfborgs træner havde inden turneringsstarten kaldt Mejrup for et købehold ala Manchester City og for at lave lidt sjov med den bemærkning varmede Mejrup i dag op i spritnye svedtrøjer med Manchester City skrevet på maven!. Således var der overskud til venskabelige drillerier inden kampen, men da der først blev fløjtet op var det slut med venskabeligheder. Mejrup stillede op nøjagtig, som i kampen mod Klitmøller og det betød heldigvis, at det gode spil fra forrige kamp fortsatte. Ulfborg var dog et bedre hold end Klitmøller, men de kunne ikke holde Mejrup fra at få chancer. Mange gange var der god plads på fløjene og ofte var der også god snert i indlæggende, men desværre var den skarphed, der har været kendetegnende for de sidste par kampe væk. Morten Nielsen havde et par gode muligheder, når bolden blev lagt skråt tilbage i feltet, men det blev ikke i dag han fik sat mål på kontoen. Topscorer MP havde også en lidt uheldig dag på kontoret. Ca midtvejs i første halvleg opsnappede han en skidt igangsætning fra Ulfborg og fik en god chance alene med Ulfborgkeeperen – afslutningen blev dog afværget og i forbindelse med skuddet lykkedes det ham at vride om på foden, så han senere i kampen måtte udgå med en solid hævelse på venstrefoden.
Selvom Mejrup havde bolden mest var Ulfborg også farlige et par gange, når de kom hurtigt afsted i en kontra, men heldigvis var Mads Røn i målet sikkerheden selv, når der var bud efter ham. Men på trods af meget godt opspil godt styret af Daniel Kirk og Søren Strøm på midten endte første halvleg uden mål.
2. halvleg lignede fra starten meget første. Mejrup havde bolden mest, men skarpheden i feltet var pist væk. Man begyndte efterhånden at frygte scenariet fra træningskampen mod Ulfborg, hvor bolden heller ikke ville ind og Ulfborg pludselig slog til i en kontra, men heldigvis kom forløsningen ca midtvejs i 2 halvleg. Ulfborg var blevet reduceret til 10 mand efter, at en spiller sparkede bolden væk i forbindelse med et frispark, og det gav endnu mere plads til at spille hurtig fodbold. En sprudlende Heino Olesen, der både havde overskud til at skændes med sit spejlbillede af en træner, og forklare spillet for vores debile holdleder, drev gang på gang gæk med Ulfborgs stakkels højre back, der må ha følt sig noget forvirret efterhånden som kampen skred frem, og efter en god tur ned ad venstresiden blev afslutningen kun pareret af Ulfborgkeeperen. Derefter røg bolden i en stor bue ind foran mål, hvor Mathias Pedersen kunne sætte pandebrasken på og score det vigtige og meget forløsende 1-0.
I de kommende minutter forsøgte Mejrup at udnytte det moment de havde i kampen til yderligere scoringer, og der gik da heller ikke lang tid før Mathias kunne fordoble dagens målhøst. Efter godt spil i højresiden endte bolden hos indskiftede Nicolai Thorngaard, der med stort overblik sendte en flad bold ind til Mathias, der med sit velkendte korte aftræk kunne sende bolden i kassen til 2-0.
Efter 2-0 målet blev kampen lidt mere rodet. Ulfborg kom lidt mere med i spillet igen – især efter at Mejrup’s helt egen Vinnie Jones in spe aka Jeppe Madsen måtte inkassere en ostemad for en lidt for farlig tackling. Det resulterede i nogle chancer til Ulfborg, men heldigvis fik Mejrup hver gang afværget i sidste øjeblik og det lignede derfor endnu et clean sheet til Mejrup og målmand Mads Røn. I sidste minut ville Mejrups midterforsvarer, holdet elegantiér er der mange der kalder ham, det anderledes da han i stedet for at heade bolden ud af farezonen, sendte bolden direkte ind foran mål, hvor Mads Røn uheldigvis tog fejl af bolden og Theis’ hoved. Det kan man jo egentlig ikke fortænke ham i, men det resulterede desværre i, at en Ulborgspiller kunne heade bolden i mål til 2-1. Tiden var dog ved at rinde ud og Ulfborg nåede ikke at få skabt flere chancer, så det blev til 3 gode point, der betyder, at vi nu er nyt tophold i rækken inden næste lørdags spændende topbrag mod Struer. Den spilles kl 14 i Struer Idrætspark

Kampen i tal:

1-0 Mathias Pedersen
2-0 Mathias Pedersen

Kampen spiller:

ligeligt fordelt mellem Sigøjneren aka Daniel Kirk og Pit Bull Mini aka Heino Olesen. Æren tilfalder dog Kirk som yngste mand

Endelig sejr på Thy

2. påskedag skulle Mejrup serie 2 på en af de lange ture, da dagens modstander var fra Klitmøller. Vi har i de senere sæsoner haft lidt af et Thy-kompleks, så derfor var dagens kamp imødeset med stor spænding, da den ville vise om det Mejruphold der vidt og bredt er blevet talt op, også havde n….. nok til en sejr på Thy
Det skulle dog hurtigt vise sig, at Mejrupmandskabet har løg at prale af, for der gik ikke mange minutter for den brandvarme topscorer MP godt nok med lukkede øjne og hovedet trukket ind i skjoldet fik headet bolden i mål på et afrettet indlæg fra høresiden. Mejrup fortsatte med at spille pænt positionsspil selvom banen ikke ligefrem var jævn, og på smukkeste vis ledte det spil frem til 2-0 målet som var lidt af en perle. Morten Nielsen var hovedarkitekten bag opspillet og efter ping-pong spil forbi adskillige Klitmøllerspillere kunne Morten Nielsen med stort overblik servere bolden til MP, der stensikkert sendte bolden i kassen helt ude ved stolpen.
Mejrup havde flere store chancer i første halvleg hvor spillet i lange perioder flød smukt og kun godt målmandsspil og uskarpe offensivspillere gjorde at stillingen ved pausen forblev 2-0.
2. halvleg fortsatte som 1. sluttede. Mejrup havde godt styr på tingene, og de få gange Klitmøller fik afsluttet, var Mads Røn i målet klar med en TV-redning. I den anden ende var der flere der bød ind med skarphed. Morten Nielsen har for alvor fået styr på den grødede masse han kalder hofter, for han var her og der og alle vegne. Ved 3-0 målet var han i målscorerens rolle, da han satte en rolig inderside på et indlæg fra MP
Ved 4-0 målet var han igen i oplæggerens rolle da han sendte et godt indlæg ind til Heino Olesen der fik noget der minder om skinnebenet på bolden så den strøg sikkert i mål og dermed 4-0.
5-0 målet var lidt af en farce, idet spillere nærmest stod i kø for at sparke den ind. Mejrups midterforsvarer var som en anden Franz Beckenbauer stødt med frem for at supplere angriberne, men på utrolig vis lykkedes det MP, som havde bolden, at overse det der kunne have været et fantistisk overlap og scoring. Han lignede mest en der lige var blevet bedt om at forklare pythagoras sætning, da Mejrups lynhurtige midterforsvarer kom susende og i stedet spillede han bolden ind til debutant Jeppe Madsen, der fik lov at score sit første mål i serie 2
Det sidste mål blev scoret af Daniel Kirk. Adskillige gange i 2. halvleg havde han forsøgt sig langt ude fra, men hver gang kostede det en ny bold, når Kirk med sine halvliggende vristspark sendte bolden i kredsløb. Det tog han heldigvis konsekvensen af, da han sidst i kampen tog sig noget af en solotur. Først en tunnel – derefter en løbeduel med Klitmøllerforsvaret, som han vandt og til sidst lige en kanal på målmanden. Så var den kamp lukket af. En flot og velfortjent sejr, som lover godt inden de kommende 2 kampe mod rækkens øvrige tophold.

Kampen i tal:

1-0 MP
2-0 MP
3-0 Morten Nielsen
4-0 Heino Olesen
5-0 Jeppe Madsen
6-0 Daniel Kirk

Kampens spiller: Daniel Kirk

En forårsdag i helvede

Sådan må det have føltes for Idom torsdag eftermiddag da de gæstede et solbeskinnet Eurocon Arena til lokalopgør i serie 2, for man må sige, at Idom fik ørene alvorligt i Mejrupmaskinen. Hele 8-0 stod der på måltavlen da kampen var slut og med lidt mere skarphed kunne sejren sagtens være blevet to-cifret.
Kampen fik en meget hektisk indledning – således fik Mejrup scoret 4 gange inden for det første kvarter. Det første mål blev sat ind af Mathias Pedersen. Mads Røn fik vist at når bare bolden ligger stille kan han godt ramme den i røven, for det var et langt udspark fra hans krogede ben der sendte Mathias afsted mod mål. Bolden hoppede en enkelt gang midt på Idoms banehalvdel og mange forventede nok, at Mathias ville tage et træk eller 2, men han sparkede første gang, og om det var Mathias’ vilde jubelbrøl inden bolden gik ind eller det faktum, at han sparkede så tidligt, der gjorde at Idoms målmand ikke nåede at reagere vides ikke, men bolden røg i hvert fald sikkert i kassen og dermed 1-0.
Målet til 2-0 var et rigtigt energimål fra Morten Pedersen. En lidt for lang bold dybt i banen synes tabt, men MP jagtede energisk bolden og med et ”lille” koket skub til en Idomforsvarer fik han bolden med sig og fra næsten 0 grader lykkedes det ham at sætte bolden sikkert i nettet. Havde dommeren fløjtet for frispark i den situation kunne Mejrup nok ikke have brokket sig, men agressiviteten fra MP lønnede sig i den situaton. Målet til 3-0 stod Morten Nielsen for.  Morten har siddet ude længe pga hofter der åbenbart er ligeså slidte som Heino’s punchlines, men nu er han endelig klar igen og heldigvis havde den lange pause ikke slidt på skarpheden, for da bolden efter en aflevering på tværs fra Heino og en mislykket tæmning fra MP landede for fødderne af ham, satte han den usvigelig sikkert ind med den brede inderside.
Kort efter var MP på spild igen. Efter kvikt bagspil blev bolden spillet ind til Søren Strøm, der med en dyb stikning fandt MP. Han tog et enkelt træk og så, at målmanden var kommet på mellemhånd og iskoldt sendte han den højt over keeperen, der kun kunne se til mens bolden dalede i mål. Herefter gik Mejrupholdet lidt ned i kadance uden det dog affødte de helt store chancer til Idom. Inden pausen fik Heino Olesen på en friløber gjort det til 5-0 – alene med Idomkeeperen sendte Heino den iskoldt under ham og i mål.
I pausen kunne selv head coach Kent R trække gravballemasken af og være godt tilfreds med spillet. Udfordringen var så at fortsætte det spil i anden halvleg. I starten af anden halvleg så det imidlertid ud til at Idom kom bedre ind i kampen, men efter ca 10 minutter havde Mejrup igen godt fat om kampen og da målet til 6-0 faldt havde Idom ikke mere at skyde med. 6-0 målet stod MP for efter godt forarbejde af Heino, der 1 mod 1 viste lidt af fordums speed, og med et godt træk mod baglininen og derpå følgende lobagtige indlæg, kunne MP uden problemer sætte pandebrasken på og score sit 3. mål.
7-0 målet blev scoret af Mathias. Efter godt opspil i højre side landede bolden hos Mathias på kanten af feltet og han er ikke kendt for at tænke før han skyder, så med kort aftræk sendte han bolden sikkert i kassen. Så sikker var han, at han lang tid før bolden røg i kassen råbte JAAAAAAAAAAAAAHHHHHHHH, så det ku høres i hele Mejrup.
Det sidste mål kom efter godt forarbejde af Mejrups nye luring på venstre back Kenneth Lynet Hundahl. Havde Morten Olsen været på Eurocon Arena denne torsdag er vi sikre på, at han havde følt, at hans hovedbrud om venste backpladsen var løst – væk med Mtiliga, Simon Poulsen og ind med Lynet, der både i spillestil og kropsbygning minder lidt om legendariske Jan Heinze – han mangler bare skovsneglen!!
Men efter et godt indlæg fra Lynet skulle Morten Nielsen bare sætte indersiden på. Idomkeeperen redede dog flot, men Morten Nielsen var hurtigt over bolden igen og sendte den ind til MP der sikkert satte sit 4. og Mejrups 8. mål i kassen. Alt i alt en fremragende eftermiddag på Eurocon Arena
Kampen i tal:
1-0 Mathias Pedersen
2-0 MP
3-0 Morten Nielsen
4-0 MP
5-0 Heino Olesen
6-0 MP
7-0 Mathias Pedersen
8-0 MP

Kampens spiller:

MP

Mejrup har det stadig svært på Thy


Lørdag eftermiddag var Mejrups serie 2 mandskab på besøg hos Midthy. Kampen som hjemmeholdet vandt 3-2 bød bl.a på 2 stolpeskud, 2 straffespark, 1 selvmål, 1 rødt kort og en meget hektisk 2. halvleg.

Kampen startede nervøst og der skulle gå et kvarter før der endelig skete noget. Via et perfekt hjørnespark fra Mathias Pedersens fod var det Mejrup, der var tættest på at åbne scoringen, en hårdtpresset Midtthyforsvarer var ved at score i eget net, men indersiden af stolpen stod i vejen. Kort efter brændte det atter på i hjemmeholdets forsvar, efter et par træk fik Heino Olesen tacklet bolden videre til en helt fri Kenneth Hundahl, men istedet for at sparke på mål tog han et for langt træk og chancen løb ud i sandet. Anderledes effektiv var Midtthy 30 sekunder senere da holdets hurtige angriber flot helflugtede bolden i mål uden chancer for Mejrup keeper. En scoring som kom ud af ingenting, da bolden blev tacklet frem til angriberen i tre forsøg. En scoring som mindede meget om åbningsmålet sidst Mejrup gæstede Midtthy, hvor saltstangen Gade blev ramt i ryggen 2 gange og en scoring, som ikke engang 3-bande carambolelegenden Raymond Ceulemans kunne have skrevet i drejebogen som et trickshot. Resten af halvlegen bød kun på rodet spil samt et gult kort til Mejrups Mathias Pedersen.
Mejrup kom trods undertal meget bedre ud til 2. halvleg og allerede efter få minutter var Søren Strøm tæt på en flot scoring efter indlæg fra en energisk Nicolaj, men helflugteren blev desværre reddet af en forsvarsspiller, hvor det ellers så ud til at bolden vil piske utageligt ind i nettaget. Forstærkning skulle der til og Lars Bræmer blev fluks sat til opvarmningen og om det var tanken om, at han skulle på banen der fik Mejrup til at finde endnu et gear er svært at sige. Men Mejrup løftede igen spillet og fastholdt presset og udligningen kom da også allerede få minutter efter, da Daniel Kirk blev blev fældet af målmanden. Det var ellers aftalt at holdet “nye” straffesparksskytte skulle være Heino, men han måtte bukke under for en sjældent set midlidenhed fra hans side. Heino fik øje på Thomasberg som var luntet lidt med frem, og om det var Thomas store våde hundeøjne eller tanken om at det var et år siden Thomas sidst har scoret på Mejrups mandskab, der fik Heino til at træde til side skal være usagt. Sidst Thomasberg scorede var samme dag for præcis 1 år siden, 16. april 2010 i Højslev. Thomas højrepote var heldigvis ikke rustet fast, da han stod for presset og scorede usvigelig sikkert.
Glæden varede dog kort, da Midtthy bragte sig foran kort efter på et kontraløb, hvor angriberen alene med 4 mejrupspillere fik spillet bolden tilbage en fri medspiller, som hamrede bolden i mål fra kantet af feltet. En dukkert til udeholdet.
Mejrup svarede hurtigt igen og var tæt på udligningen midt i halvlegen, et flot angreb sendte Heino Olesen alene med målmanden, men skarpheden og heldet manglede og så kunne udeholdet se endnu en bold blive sparket på indersiden af stolpen. Sort utur for Mejrup. Det skulle dog snart blive endnu værre, da Midtthy scorede til 3-1 på et selvmål. En tilbagelægning hoppede over foden på Mejrups Mads Røn og trillede i et tomt mål. En scoring der fik vores pit bull lignende cheftræner til at blive sjældent mundlam og for en stunde ligne gravballemanden. Stenudtrykket i gravballemandens ansigt blev yderligere forlænget nogle minutter da Daniel Kirk modtog et kontroversielt direkte rødt kort.
5 min. før tid reducerede Thomasberg igen på straffespark efter at Heino Olesen blev nedlagt med ufine midler. Mejrup pressede på de sidste 5 minutter, men scoringen udeblev og Mejrup måtte rejse hjem uden point i bagagen. Heldigvis har holdet allerede mulighed for at revancere sig på torsdag i hjemmekampen på Eurocon i lokalderbyet mod Idom.

Sejr i lokalopgør

Søndag eftermiddag var det, efter en lang og kold vinter, endelig blevet tid til at spille om point i serie 2. Og første kamp var intet mindre end årets første lokalbrag mod Måbjerg på deres bane. Vejret viste sig fra sin pæne side og det havde trukket rigtig mange tilskuere på stadion til årets første turneringskamp.
Kampen startede som forventet – masser af nærkampe, fight og nervøst spil. Det var dog Mejrup der efterhånden satte sig på kampen uden, at det første til de helt store chancer – et enkelt indlæg fra venstresiden var dog tæt på give mål, men MP fik ikke helt pandebrask nok på til at dirrigere den i mål. Efterhånden som halvlegen skred frem fik Måbjerg bedre og bedre fast i kampen – Mejrup forsøgte i den periode for meget at lave den afgørende aflevering og det resulterede i mange hurtige boldtab og havde det ikke været for en særdeles velspillende debutant i målet, Mads Røn, kunne Måbjerg sagtens have sat en enkelt kasse på kontoen inden pausen, men stillingen ved pausen var 0-0
2. halvleg startede godt for Mejrup. Spillet blev igen presset op på Måbjergs banehalvdel og allerede efter få minutter havde netop indskiftede Nicolai Thorngaard en god chance, men desværre kom Måbjergs keeper godt ud og fik pareret skuddet. Thorngaard havde dog en afgørende fod med i målet til 1-0. Han modtog en god bold i dybden fra Theis Petersen og inde foran mål fandt han med et godt indlæg sidste sæsons topscorer Morten Pedersen aka MP og han satte stensikkert bolde i kassen fra nært hold.
Målet gav ekstra energi til Mejrup, som fortsatte med at lægge pres på Måbjergs forsvar og kort tid efter udmøntede det sig i endnu en scoring. Denne gang var det Mathias Pedersen, der fra en forholdsvis spids vinkel satte bold i mål bag måbjergkeeperen.
Resten af kampen blev en noget rodet affære med en del sparkeri og mange frispark. Måbjerg formåede dog ikke at lægge pres på Mejrup og bortset fra et godt riv på overliggeren fra Morten ”Jan Koller” Lorenzen, som noget uvant var at finde i angrebet i 2. halvleg, var det småt med chancer i den sidste del af kampen.
Der var stor glæde i omklædningsrummet efter kampen. 3 point og et clean sheet til vores keeper giver forhåbninger om noget stort for Mejrups serie 2 og den nye træner Kent R Nielsen.

Kampen i tal:

1-0 Morten Pedersen
2-0 Mathias Pedersen

Kampens spiller

Mads Røn

3 point og videre

Solen skinnede, græsset var grønt og Lars Bræmers festhæse stemme gjaldede ud i æteren søndag eftermiddag, da Mejrups serie 2 spillede den første hjemmekamp i denne sæson. Så bortset fra Bræmers stemme, der lød som en mellemting mellem whiskey og askebæger, var der dækket op til fest og første halvleg levede også op til de store forventninger der var. Modstenderen var fra Hanstholm, og om det var kulissen, rygterne om Mejrups store aktivitet på transfermarkedet hen over vinteren, eller trænerens pit bull udseende vides ikke, men i hvert fald virkede de en smule skræmte i en første halvleg, som Mejrup dominerede. Spillet blev flyttet godt fra side til side og backs kom rigtig godt med i angrebsspillet. Første mål kom efter ca 20 min. Mathias Pedersen sendte med en dyb stikning Morten Pedersen afsted mod mål – han laver en kæk sparkefinte, tar et træk mere og sender derefter iskoldt bolden i mål i det korte hjørne – et flot mål af topscoreren.
Det andet mål kom kort tid efter. Genfødte Heino Olesen spiller Søren Strøm godt på kanten og mindsandten om det ikke er selvsamme Heino der inde foran mål sætter indersiden på Søren Strøms flotte indlæg – et mål lige efter bogen, tænk hvis Heino lavede det løb lidt oftere!!
Det tredje mål kom efter en lang bold frem fra Søren Strøm. Hanstholmkeeperen kommer ud for at bokse væk, men Mathias Pedersen ofrer sig i duellen med Keeperen og får derved generet ham så meget at han ikke får bokset væk. Bolden falder ned for fødderne af Kenneth ”Lynet” Hundahl og det ser faktisk ud som om chancen er ved at løbe ud i sandet, men ligepludselig lyner Lynet – bolden bliver sat ind fra en spids vinkel og det ligner en afklapsning af de helt store, der er under opsejling. Desværre slog Mathias sig på albuen i duellen med keeperen og han måtte senere lade sig udskifte med Claus Nielsen, som også var lidt vingeskudt. Hans tunge lignede i hvert fald mere en alvorlig omgang rød grød efter et møde med en Hanstholmspillers hæl.
I pausen var der generelt stor tilfredshed og nu skulle der bare gives ekstra meget gas i anden halvleg, men lad os være ærlige. 2. halvleg var elendig fra Mejrups side. I løbet af 5 minutter i starten af 2. halvleg scorede Hanstholm 2 gange og så var kampen helt åben igen. Mejrups spillere løb rundt som hovedløse høns og kunne slet ikke finde ind i den rytme, som der var i første halvleg, mens Hanstholm i den grad vejrede morgenluft. Heldigvis manglede de effektiviteten foran mål, så sejren blev kørt hjem. I de sidste 10 minutter havde Mejrup store chancer for at udbygge føringen, men den sidste berøring kiksede gang på gang. Men 3 point er 3 point og det må Mejrup tage med derfra og så håbe at den kamp hvor man spiller godt i noget der ligner 90 minutter snart kommer. Det ku jo passende være på lørdag, hvor der venter en svær udekamp mod Midtthy.

Kampen i tal:
1-0 Morten Pedersen
2-0 Heino Olesen
3-0 Kenneth Hundahl
3-1
3-2

Kampens spiller Søren Strøm

Opdateringer


6.12.18Indmeldelse
6.12.18Vejledning
4.12.18Hoved Sponsorer
4.12.18Sponsorer i Mejrup GU fodbold (2018)
4.12.18U15-16 Drenge
29.11.18Herrer senior
20.11.18U14 Piger
14.11.18Kunststofbanen
14.11.18Indendørs
7.11.18Dame JS Trup Efteråret 2018
Billedserier

Gallafest
Fotograf: Ulla Pedersen
Mejrup Fodbold  |  Elkjærvej 26, Mejrup  |  7500 Holstebro  |  97 41 09 20  |   mail@mejrup-fodbold.dk